Muhammedkrisen skal være en fast del af historieundervisningen i folkeskolen.
Det mener en række partier i Folketinget, som i dag fremsætter et beslutningsforslag om, at krisen ligesom energikrisen i 1973, Murens fald i 1989, udvidelsen af samarbejdet i Den Europæiske Union i 1992, terrorangrebet i New York i 2001 og andre vigtige begivenheder i Danmark og verden skal være en del af den såkaldte historiekanon.
Der er ikke et krav om at vise tegningerne. Men begivenheden skal i løbet af skoleforløbet inddrages i undervisningen.
Samtidig skal beredskabsplanerne på skolerne opdateres for at øge sikkerheden for lærerne, og der skal udarbejdes undervisningsforløb om Muhammedkrisen, som lærerne har »mulighed for« at bruge i undervisningen.
Forslaget kommer på baggrund af blandt andet drabet på den franske lærer Samuel Paty i efteråret 2020 og begivenhederne i ugerne efter, hvor blandt andre en dansk underviser stod frem og fortalte, at hun havde modtaget trusler, efter hun havde skrevet offentligt, at hun ville begynde at bruge tegningerne i sin undervisning.
Informations undersøgelse viser, at affæren med tegnongerne har bevirket, at en trediedel af samfunds- og historielærerne har problemer med at inddrage muhammedkrisen i undervisningen. Det skal ikke bebrejdes dem, at de ikke er begejstrede ved udsigten til at ende som Paty, men en dansk regering kan ikke lade voldsmandens veto i den grad herske i samfundets institutioner.
Pressen er alt for meget oppe i sin egen bag. Den har på utilstedelig vis kuppet sig til at stå for samfundslivet. I gamle dage undskyldte den, når der helt undtagelsesvis var nyheder, der handlede om pressen selv.
Nu skal man være heldig, hvis der er nyheder, der ikke har deres udspring i noget, pressen har igangsat.
Hvis undervisningen om Mohammeds tegninger skal gøres i historie timer så burde det gøres ikke kun specifik om tegningerne men om den store globale sammenhæng den specifik episode befinder sig i, det vil sige siden Irak krig 1991 , det er en episode opstået i en ret vedvarende krise og er konsekvens af den.
Undervisningen om Mohammeds tegninger hører måske mere til samfundsfaget hvor man bliver undervist i de bærende søjler i vores samfund blandet dem : ytringsfrihed, og det burde være op til lærer om at bruge tegningerne eller ej som eksempel, der findes masse eksempler om ytringsfrihed man kan tage.
At folketinget overtager ansvaret hjælper ikke den enkelt lærer, det er altid dem der er i front der risiker noget ikke dem der sidder i folketinget.