’Skandale’ kan til tider føles som et tyndslidt ord. Men når det handler om kræftsagen på Aarhus Universitetshospital, er det berettiget.
DR har i løbet af de seneste måneder afdækket, hvordan mere end 300 svært syge kræftpatienter har ventet for længe på livsvigtig behandling på mave- og tarmkirurgisk afdeling på det østjyske sygehus.
Og omfanget af sagen fortsætter med at vokse.
Senest har man i Jyllands-Posten kunnet læse om et brev til koncernledelsen i Region Midtjylland fra tre overlæger, der mener, at cheflægen på kræftafdelingen ulovligt har lagt pres på lægerne om at tilbyde færre patienter en bestemt type operation, samt at ledelsen har givet forkerte oplysninger til myndighederne i sagen om de lange ventetider.
Det var allerede i maj sidste år, at en overlæge advarede om, at afdelingen på Aarhus Universitetshospital ikke kunne overholde de garantier for hurtig behandling, som kræftpatienter har.
Betyder så at sundhedsministerens indgriben har løst problemet med for lange ventetider, eller skjuler politikerne sig stadig bag budgetters overholdelse, og ledelsers omprioritering.
Hæftede mig ved at cheflægen, for åben skærm, bekræftede at have instrueret de ansvarlige overlæger, at lyve overfor patienterne! Må være ansvarspådragende, medmindre politikkerne tager ansvaret!
De ufortjente gyldne håndtryk går fra patienterne=lemfældig omgang med offentlige midler, hr. Kühnau og Black Hansen.
Kræftskandalen illustrerer det almindelige i offentlige systemer: advarsler fra de udførende skal passere lag af virkelighedsbenægtende konfliktsky karriereryttere før de når det bevilgende niveau.
En skandale - men desværre også en forudsigelig skandale og gentagen skandale. En opvisning i anvendelse af Pontius-Pilatus-sæbe og håndvask. En hyklerisk reaktion fra politisk hold, som har skabt den konstruktion af ansvarsforflygtigelse og uopfyldelige løfter. Folketing og regering udsteder løfter i form af garantier til befolkningen og laver love og bekendtgørelser , som fjerner ansvaret for opfyldelsen væk fra regeringen selv og sørger ikke for, at der sikres de nødvendige ressourcer, økonomi, faglighed og logistik mv. til at disse garantiløfter kan opfyldes.
Ansvaret for at løse problemerne delegeres nemlig løbende nedad : fra regering til regionerne videre til forvaltningen videre til sygehusledelserne på det enkelte sygehus, derfra til den enkelte afdelingsledelse og tilsidst til den enkelte læge. som ofte ikke har styr på alle de forskellige krøllede regler og beregninger. men skal informere patienten bla om regler og muligheder for behandling i udlandet på det offentliges regning.
Herefter kan man evt. lade en sag runde en tur gennem Sundhedsstyrelsen, som evt.kan ende med at meddele patienten at ingen professionelle har kunnet finde et fagligt kvalificeret tilbud inden for garantifristen og hurtigere end den tilbudte dato , men hvis patienten selv kan opspore et sådant tilbud , så kan de da indsende oplysninger om det, som man herefter kan underkaste en samlet faglig vurdering mhp. evt. godkendelse forud for en eventuel operation på det offentliges regning i udlandet kan finde sted.
Hver for sig har hvert enkelt led et større eller mindre ansvar, men mulighederne for rent faktisk at løse problemet for patienterne ligger altså primært i toppen. Hos et folketing og skiftende regeringer, som har lovet befolkningen mere end den ville og kunne holde. I Region Midtjylland /Aarhus har man så ydermere lavet en økonomimodel, som betyder, at den enkelte afdelings budget belastes direkte for hver patient, hvor man opfylder loven. I de omtalte tilfælde ville det tilsyneladende koste en million pr. patient
Karakteristisk, for flere af de overordnede led i dette dybt tragiske og forargelige cirkus, er strategien - ikke at ville vide, holde sig uvidende, og udtrykke overraskelse og chok når det ikke lykkes. Taberne er patienterne, men desværre også tilliden til læger og sundhedsvæsenet.
Marianne Jespersen
21. maj, 2023 - 16:26
Præcis!
Og formentligt en generel struktur.
Tilsvarende skal den enkelte folkeskole selv betale ekstraudgiften, hvis en elev overføres til specialtilbud...
Det er så det, man kalder inklusion
Stakkels patienter!
Stakkels elever!