Læs med, når vi udruller den utrolige historie om manden, der holdt Nordkorea flydende

De næste dage og uger afdækker Information historien om en forbløffende forbindelse mellem Næstved og Nordkorea
De næste dage og uger afdækker Information historien om en forbløffende forbindelse mellem Næstved og Nordkorea
Indland
8. juni 2023

I dag tager Information hul på en helt utrolig historie. Det er historien om en britisk mand bosiddende i Næstved, der oprettede et maritimt forsikringsselskab og udstedte forsikringspapirer til skibe fra nogle af verdens værste regimer i strid med internationale sanktioner.

Papirerne var nødvendige for, at skibene kunne lægge til i internationale havne. Ved at bryde sanktionerne og udstede forsikringspapirer til skibe fra blandt andet Nordkorea bidrog manden således til at holde den nordkoreanske flåde flydende. Og som det vil fremgå, kan han dermed have understøttet finansieringen af regimets missil- og atomprogram.

Journalisterne bag historien har arbejdet på den i flere år, mestendels ved siden af andre projekter, og gang på gang har den udviklet sig i nye retninger. Samtidig har den globale sikkerhedssituation ændret sig. Nordkorea er nu endnu tættere på at have udviklet langtrækkende atomvåben, og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har ført til, at landet er blevet ramt af omfattende internationale sanktioner – blandt andet med forbud fra EU, USA og Storbritannien imod udstedelse af forsikringer til russiske olietankere.

Højaktuelt – og spændende

Historien, som Information vil præsentere over de næste dage og uger, rejser alvorlige spørgsmål om vores evne til at overvåge overholdelsen af den slags sanktioner, som vi i Vesten sætter vores lid til, når lande som Rusland forbryder sig mod de internationale regler. Spørgsmål, som er højaktuelle netop nu.

Og så er historien altså også bare spændende og kulørt, fuld af forbløffende plottwists og forunderlige figurer, som man kunne forvente at møde i en Tintin-tegneserie og ikke i et dansk dagblad. Hvis vi selv skal sige det.

I dag kører første nyhedshistorie i avisen. Hele molevitten er også skrevet sammen i en fortælling, der udkommer som bog på Informations Forlag – men også som føljeton i avisen fra på lørdag og på lyd på vores hjemmeside og i vores app.

 

Forbudt farvand

En mand i Næstved har i årevis været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. I denne serie afdækker Information sagen og fortæller den utrolige historie om et globalt svindelnummer, der både trækker tråde til det nordkoreanske atomprogram og til andre af verdens værste regimer.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Dette er en den ene af to artikler, der fortæller, at nu kommer der en spændende artikelserie.
Desværre er det symptomatisk for tidens journalistik, at man gør alt for meget salgsarbejde i stedet for bare komme i gang og lade artiklerne stå for sig selv. Så meget plads at rutte med i avisen er der jo heller ikke, at man kan tillade sig den luksus med rent fyldstof.