Ingeborg Stuckenberg

  • Klumme
    16. december 2017

    ’Hvad Fanden vilde du ogsaa paa dèn Galej?’

    Det er juli 1903. Ingeborg Stuckenberg har forladt sin mand Viggo Stuckenberg for at rejse med elskeren til New Zealand og realisere sig selv kunstnerisk og skriver her hjem til søsteren Agnes: Du kan nu i alle Tilfælde trøste dig med, at jeg heller er hvor jeg er, end hjemme og at det er bedst for mig og for dem jeg holder af. Herovre kan jeg gaa ud af Verden uden Staahej, om den ikke passer mig mere
    Ingeborg Stuckenberg (1866-1904) skrev digte og prosa, men fungerede mest som muse for ægtemanden Viggo Stuckenberg og hans digterkreds. Hun blev tiltagende desperat over ikke selv at få plads til at udtrykke sig kunstnerisk. I 1902 sejlede hun derfor med sin elsker Hans Dines Madsen til New Zealand, hvor hendes bror havde slået sig ned. Emigrationen var ikke nogen succes, og brevene til søsteren fra 1903 beskriver de udfordringer, tilværelsen bød hende her. Året efter, i 1904, tog hun sit eget liv.