Danske uddannelser er blevet en salgsvare med sloganet ’uddannelser i verdensklasse’, men kvaliteten af den vare, man har stillet til rådighed, står ikke mål med prisen. Det går ud over de internationale studerende
I efteråret 2006 besluttede Folketinget på baggrund af en vedvarende debat om manglende sikring af forsknings- og ytringsfriheden, at universitetsloven fra 2003 skal evalueres i 2009...
Kritikere vil hævde, at universiteterne let knækker halsen på transnationale uddannelser. Hvordan sikrer vi kvaliteten? Og hvem skal gøre det? Vi er ikke blinde for disse faldgruber, men Danmark har virkelig noget at byde på
På Dansk Magisterforenings internationale konference 'Forskeridentitet under forandring' den 4. maj beskrev professor ved Bristol University Rosemary Deem de voldsomme ændringer for universitetslærernes arbejdsvilkår, som kommercialiseringen og nye ledelses-former på universiteterne i Storbritannien har medført...
Det har nok været rigtig smart af regeringen, at de sidste tre års ændringer af universiteterne er blevet fremlagt så stykkevist og delt, at helheden i planen har fortonet sig. For derved er det lykkedes at indskrænke debatten til tekniske detaljer og enkeltelementer, som umiddelbart kan forekomme nødvendige af hensyn til internationaliseringen og den globale konkurrence...
Paradoksalt nok kan man undertiden prise sig lykkelig over, at Danmark ikke har været blandt de første i konkurrencen om at nå verdenseliten inden for forskningen. For det giver os i det mindste muligheden for at undgå at gentage de fejltagelser, som de andre har begået på deres vej til verdensklassen...
Den aktuelle debat om nyttige og unyttige uddannelser og den kortsigtede opdeling i fag efter økonomisk bæredygtighed og arbejdsmarkedsrelevans er absurd
Hvis udviklingen fortsætter, risikerer universiteterne at miste endnu flere dygtige kvindelige forskere og undervisere, og det er et problem for forskningsmiljøerne og for demokratiet
