Ivan Breinholt Leth

  • Kronik
    31. marts 2020

    Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

    Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
    ’I stedet for at reducere bankernes mulighed for at skabe penge og overlade det til Nationalbanken vælger regeringen at give bankerne mulighed for at tjene penge på coronakrisen – ligesom det var tilfældet med finanskrisen,’ skriver dagens kronikør.
  • Kronik
    15. oktober 2019

    Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

    I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
    Finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth mener, at der bør skabes flere penge. Når dette ikke sker, skyldes det hensynet til bankerne, men det er en forkert prioritering, mener han.
  • Kommentar
    11. april 2019

    Danmarkshistoriens største privatisering er tilsyneladende blevet overset

    Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
  • Kronik
    30. november 2015

    Vestens centralbanker står bag ’århundredets forbrydelse’

    Nedskæringer eller ej – så længe Vesten med USA i spidsen fortsætter sit økonomiske fribytteri i den tredje verden, er vores udviklingsbistand som at hælde vand i et bundløst kar
    En del bistandsorganisationer er begyndt at indse, at finanskapitalens globalisering vanskeliggør deres arbejde i de fattige lande, hvor uligheden blot bliver større. Sydsudanesiske flygtninge venter på, at de kan komme væk fra en transitlejr. Arkiv
  • Kronik
    17. august 2015

    Den afrikanske drøm om Europa

    At krydse Middelhavet har længe været dybt rodfæstet i ’den afrikanske drøm’. En drøm, der bunder i en utopi om Europa og et udbredt had til det afrikanske kontinent – og det kan ingen skræmmevideo lave om på
    ’Det er ikke menneskesmuglere, som skaber den afrikanske drøm om Europa. Det gør moderne massemedier, turisme og ulandsbistand, og der er tale om en massiv påvirkning,’ skriver dagens kronikør.
  • Kommentar
    19. februar 2014

    I slagsmålet om Afrika må Vesten tænke kinesisk

    Vestens dominans i Afrika er under pres. Hvis vi fortsat vil have adgang til kontinents billige ressourcer, er vi tvunget til at tage kampen op med kineserne
  • Læserbrev
    2. september 2011

    Afrika nu og i morgen!

    Man skønner, at 12 millioner mennesker er ramt af katastrofen på Afrikas Horn. Dvs. at ca. 1 pct. af Afrikas befolkning er berørt. Hvis der udbrød en hungerkatastrofe i Albanien, og kineserne besluttede sig for at samle penge ind til katastrofens ofre under overskriften 'Europa Nu', ville folk i Danmark og Sverige nok studse lidt
    Der findes børn i Afrika, som ikke hamrer på tomme blikskåle, men dem møder vi sjældent i medierne.
  • Kronik
    17. november 2008

    Missionærerne udi demokrati lever i en osteklokke

    Når danske ngo'er påstår, at de kun kan medvirke til økonomisk udvikling af Afrika ved at støtte demokrati og demokratiske organisationer, er det et udtryk for et moderne korstog og en patroniserende holdning over for Afrika, dets befolkninger og dets regeringer
    Danske u-landsorganisationer lever i en osteklokke. Inde i klokken sidder de og skriver på deres prædikener om, hvordan afrikanerne bør leve deres liv. Og det nonsens betaler danske skatteydere dem en god løn for.
  1. Kronik
    15. oktober 2019

    Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

    I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
    Finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth mener, at der bør skabes flere penge. Når dette ikke sker, skyldes det hensynet til bankerne, men det er en forkert prioritering, mener han.
  2. Kommentar
    11. april 2019

    Danmarkshistoriens største privatisering er tilsyneladende blevet overset

    Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg