Jakob Vestergaard

Seneste artikler af
Jakob Vestergaard

Sider

Mest læste
  1. Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  2. Er Trumps nye told på import af stål og aluminium et retfærdigt opgør med en bedragerisk kinesisk økonomisk model, eller er det håbløst populistisk kamikaze, der vil skabe hundredfoldigt flere problemer, end den løser? Uanset hvad er der meget mere på spil end stål
  3. De næste dages G20-topmøde i Japan bliver ren opvarmning til det forventede møde lørdag mellem Donald Trump og Xi Jinping. Verdenshandelsorganisationen og den internationale presse advarer i dystre vendinger Kina og USA mod at fortsætte deres destruktive handelskrig. Men ikke meget tyder på, at de for alvor kan skifte kurs
  4. Forskelle i landenes lønudvikling er ofte i centrum, når de økonomiske ubalancer i EU skal forklares. I virkeligheden spiller kapitalbevægelser på tværs af landegrænser en meget større rolle
  5. Økonomer kan langt hen ad vejen blive enige om, at makroøkonomiske ubalancer var og er euroens store problem. Men så rækker enigheden ikke længere. Den dominante opfattelse – at det er sydeuropæernes skyld – er udtryk for en reduktionisme, som ikke har meget med makroøkonomisk analyse at gøre
  6. Den økonomiske og monetære union, ØMU’en, lægger stærke begrænsninger på eurolandenes muligheder for at føre økonomisk politik og modgå kriser. Derfor er de finansielle og handelsmæssige ubalancer imellem EU-landene blevet langt større, end de behøvede at være
  7. De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj
  8. Sidste uges ministerkonference i Verdenshandelsorganisation, WTO, var en fiasko, og Donald Trump har netop udpeget Kina som ’økonomisk aggressor’. Er vi vidner til det, der i næste generations historiebøger vil blive beskrevet som kimen til den liberale økonomiske verdensordens fald?