Jan Maintz

Seneste artikler af
Jan Maintz

Sider

Mest læste
  1. I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
  2. Karen Blixens forfatterskab er i hvert fald i frapperende grad præget af temaer og motiver som enlige kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn
  3. Selv om kønsfordelingen er skæv i den kanon af forfattere, som gymnasieelever skal igennem, er det en dårlig idé at afskaffe den. Unge mennesker skal have det vigtigste fra fortiden, så vi får stærke fællesskaber i fremtiden. Løsningen er at tilføje flere kvinder, skriver gymnasielærer i dette debatindlæg
  4. Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
  5. Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
  6. Spørgsmålet er et evigt mysterium. Mennesket forstår ikke sig selv, men forsøger konstant. I en ny bog tager Hans-Jørgen Schanz os med på en veloplagt flyvetur gennem idéhistoriens svar for at gøre os klogere
  7. Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
  8. De sidste 300 år har været en lang kamp for individets frihed, og da Muren faldt, håbede vi på frihed for alle i en gennemdemokratiseret verden. Men nu kritiserer vestlige samtidsfortællinger al den frigørelse, som Oplysningstiden søsatte, og som moderniteten har realiseret. Kunsten indvarsler en ny fase i frihedens historie ved at spørge: Bør vi skabe et mere fællesskabsorienteret demokrati?