Jan Maintz

Seneste artikler af
Jan Maintz
  • Det moderne menneske skal lære at acceptere døden

    Vi ved godt, at vi og vores kære skal dø, men vi vil ikke acceptere det og søger med alle midler at undgå døden. Døden er det moderne samfunds sidste store tabu. Men først når vi accepterer vores dødelighed, kan vi leve frit og lykkeligt, hævder en ualmindeligt vedkommende og opbyggelig filosofibog, der vil lære os at leve med døden
  • Socialdemokratiet smider sin hårdt genvundne troværdighed på gulvet, hvis partiet støtter jordingen af de offentligt ansatte

    Hvis Socialdemokratiet har givet deres støtte til, at Løkke-regeringen kan køre de offentligt ansatte over med et lovindgreb, vil konsekvenserne være store: Regeringsskiftet i 2019 vil hænge i en meget tynd tråd, og Socialdemokratiet vil kaste sig ud i endnu en troværdighedskrise – til skade for hele centrum-venstre
  • Filosofien bør indføres i gymnasiet

    Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
  • Det er også liberalt at standse indvandringen

    Dele af både højre- og venstrefløjen forsvarer ikkevestlig indvandring med henvisning til principperne om individers ligeværd og beskyttelse. Men de overser en række andre liberale principper. Lad os nu tage debatten argumentbaseret, åbent og sagligt, så vi sammen kan forholde os til en af de potentielt mest samfundsforandrende og irreversible udviklinger i vores tid.
  • Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

    Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år
  • Jo, Lars og Helle, vi skal forstå ondskaben

    Efter angrebet på Krudttønden sagde Lars Løkke og Helle Thorning, at vi ikke skal prøve at forstå morderen, for at forklare er at legitimere. Dén opfattelse vil en fremragende ny bog af 18 danske forskere gøre op med. Gennem analyser af 16 af historiens værste politiske massemordere viser bogen, at hvis vi forstår den ondes tanker, ser vi, at selv den værste morder også er et almindeligt menneske. Og gennem forståelse kan vi måske gardere os mod ondskaben
  • Den menneskelige videns tidsstruktur

    Sidste år fik vi kernebegreberne i Agambens politiske filosofi på dansk. Nu er hans metodebog også oversat. Den nøjes ikke som Foucault med at konstatere, at betingelserne for vores viden er historiske, men tænker videre over, hvad tid så betyder for vores viden. Agamben er i dialog med Kant, Freud, Heidegger, Derrida, Foucault m.fl. og vil et skridt videre
  • Filosofiens opblomstring og nødvendighed

    Filosofien, der ellers på flere måder længe har levet et trængt liv, synes aktuelt at opleve en opblomstring. Ikke hos administrative og politiske beslutningstagere, men i kulturen og civilsamfundet og gennem de eksistentielle dagsordener, der når den politiske offentlighed
  • Bevæger verden sig fortsat fremad?

    De sidste 300 års fremskridtstro er afløst af tvivl, og spørgsmålet om fremgang versus tilbagegang er rykket så langt frem i vores kollektive bevidsthed, at det præger offentligheden og politikeres tænkning. Det er, som om ’fremgang’ er ved at blive et politisk grundbegreb, men begrebet er som ’retfærdighed’ og ’frihed’ essentielt flertydigt. Så hvad er det egentlig for et spørgsmål, vi diskuterer?

Sider

Mest læste
  1. Hvis Socialdemokratiet har givet deres støtte til, at Løkke-regeringen kan køre de offentligt ansatte over med et lovindgreb, vil konsekvenserne være store: Regeringsskiftet i 2019 vil hænge i en meget tynd tråd, og Socialdemokratiet vil kaste sig ud i endnu en troværdighedskrise – til skade for hele centrum-venstre
  2. Vi ved godt, at vi og vores kære skal dø, men vi vil ikke acceptere det og søger med alle midler at undgå døden. Døden er det moderne samfunds sidste store tabu. Men først når vi accepterer vores dødelighed, kan vi leve frit og lykkeligt, hævder en ualmindeligt vedkommende og opbyggelig filosofibog, der vil lære os at leve med døden
  3. Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
  4. Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
  5. Ideer om, at objektiv sandhed er umulig, har udviklet sig fra at være avancerede positioner i det 20. århundredes videnskabsteori til at være forsimplede opfattelser, der florerer vidt og bredt i vores samfundsliv. Som man kan se af Spies & Glistrup-filmen og Brøgger-biografien, er konsekvensen ufornuft i vores fælles samtale
  6. 00’ernes mange kriser og krige har gjort en ironisk tilgang til verden forkert og en alvorlig tilgang rigtig. Ironien er blevet vor tids skurk. Men midt i alle kriserne, hvor fremskridtstroen forliser og løsningerne udebliver, må vi ikke glemme ironiens konstruktive dimension. Ironien kan nemlig være klogere end politiske positioner og faste holdninger
  7. Karen Blixens forfatterskab er i hvert fald i frapperende grad præget af temaer og motiver som enlige kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn
  8. Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik