Jan Maintz

Seneste artikler af
Jan Maintz
  • Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

    Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år
  • Jo, Lars og Helle, vi skal forstå ondskaben

    Efter angrebet på Krudttønden sagde Lars Løkke og Helle Thorning, at vi ikke skal prøve at forstå morderen, for at forklare er at legitimere. Dén opfattelse vil en fremragende ny bog af 18 danske forskere gøre op med. Gennem analyser af 16 af historiens værste politiske massemordere viser bogen, at hvis vi forstår den ondes tanker, ser vi, at selv den værste morder også er et almindeligt menneske. Og gennem forståelse kan vi måske gardere os mod ondskaben
  • Filosofiens opblomstring og nødvendighed

    Filosofien, der ellers på flere måder længe har levet et trængt liv, synes aktuelt at opleve en opblomstring. Ikke hos administrative og politiske beslutningstagere, men i kulturen og civilsamfundet og gennem de eksistentielle dagsordener, der når den politiske offentlighed
  • Den menneskelige videns tidsstruktur

    Sidste år fik vi kernebegreberne i Agambens politiske filosofi på dansk. Nu er hans metodebog også oversat. Den nøjes ikke som Foucault med at konstatere, at betingelserne for vores viden er historiske, men tænker videre over, hvad tid så betyder for vores viden. Agamben er i dialog med Kant, Freud, Heidegger, Derrida, Foucault m.fl. og vil et skridt videre
  • Bevæger verden sig fortsat fremad?

    De sidste 300 års fremskridtstro er afløst af tvivl, og spørgsmålet om fremgang versus tilbagegang er rykket så langt frem i vores kollektive bevidsthed, at det præger offentligheden og politikeres tænkning. Det er, som om ’fremgang’ er ved at blive et politisk grundbegreb, men begrebet er som ’retfærdighed’ og ’frihed’ essentielt flertydigt. Så hvad er det egentlig for et spørgsmål, vi diskuterer?
  • Bør imamer i Danmark tage afstand?

    Hvis man forlader et meget abstrakt og rent teoretisk-principielt niveau og inddrager den sociale kontekst, som ønsket om afstandtagen fremsættes i, er der gode grunde til, at danske imamer offensivt og offentligt bør tage afstand fra islamistisk vold og terror
  • Vigtigt rygstød til humaniora mister pusten

    I en krisetid, der skriger på forståelse af værdier, tanker og kulturer, må humaniora forsvare sin samfundsværdi. Bog nummer to fra forskningsprojektet Humanomics, der er i gang med den hidtil største kortlægning af dansk humanistisk forskning, er oplysende og rig på statistik. Men den mangler sin forgængers kritiske brod
  • David Cameron valgte i sidste måned at lade befolkningen tale ved en folkeafstemning om EU i Storbritannien, og det er han blevet kritiseret for. Men er det ikke det, der kendetegner et demokrati? Eller skal borgernes synspunkter høres, uden at de nødvendigvis får egentlig indflydelse?

    Er det forkert ikke at lade folket stemme?

    Brexit har aktualiseret et afgørende spørgsmål: Hvor meget skal folkeafstemninger fylde i et repræsentativt demokrati? Mange opfatter direkte demokrati i form af folkeafstemninger som sandt demokrati, men der findes gode grunde til at anskue repræsentation som ikke bare moderne nationalstaters nødvendige onde, men som den bedste demokratiform
  • I sin debutroman inddrager Jon Monrad Møller bl.a. Grundtvig, Bibel-passager, det japanske imperium, musik, malerkunst, Rom og Paris.

    ’En forfatter må sparke liv i det døde kadaver, sproget er’

    Udefra og ind i dansk litteratur træder nu 44-årige Jon Monrad Møller med en ambitiøs debutroman og et bud på den stort anlagte, bredt fabulerende, emnerige og dybdesøgende romankunst, nogle har efterlyst

Sider

Mest læste
  1. Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
  2. Ideer om, at objektiv sandhed er umulig, har udviklet sig fra at være avancerede positioner i det 20. århundredes videnskabsteori til at være forsimplede opfattelser, der florerer vidt og bredt i vores samfundsliv. Som man kan se af Spies & Glistrup-filmen og Brøgger-biografien, er konsekvensen ufornuft i vores fælles samtale
  3. Brexit har aktualiseret et afgørende spørgsmål: Hvor meget skal folkeafstemninger fylde i et repræsentativt demokrati? Mange opfatter direkte demokrati i form af folkeafstemninger som sandt demokrati, men der findes gode grunde til at anskue repræsentation som ikke bare moderne nationalstaters nødvendige onde, men som den bedste demokratiform
  4. Vor tids store debat om velfærdsstaten synes at have glemt det. Så hvad er egentlig de særlige styrker ved det universalistiske princip om alles lige ret til samme høje ydelser, som vores velfærdsmodel bygger på?
  5. Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
  6. 00’ernes mange kriser og krige har gjort en ironisk tilgang til verden forkert og en alvorlig tilgang rigtig. Ironien er blevet vor tids skurk. Men midt i alle kriserne, hvor fremskridtstroen forliser og løsningerne udebliver, må vi ikke glemme ironiens konstruktive dimension. Ironien kan nemlig være klogere end politiske positioner og faste holdninger
  7. Et af vor tids største filosofiske projekter fordømmer den politiske orden i Vesten. Mennesket er et mulighedsvæsen, som den moderne stat ødelægger ved at kontrollere det juridisk og biologisk. Filosofien må udtænke en helt ny samfundsform, lyder budskabet i Giorgio Agambens filosofi
  8. Karen Blixens forfatterskab er i hvert fald i frapperende grad præget af temaer og motiver som enlige kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn