Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Jan Maintz

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
  • 5. november 2016

    Bevæger verden sig fortsat fremad?

    De sidste 300 års fremskridtstro er afløst af tvivl, og spørgsmålet om fremgang versus tilbagegang er rykket så langt frem i vores kollektive bevidsthed, at det præger offentligheden og politikeres tænkning. Det er, som om ’fremgang’ er ved at blive et politisk grundbegreb, men begrebet er som ’retfærdighed’ og ’frihed’ essentielt flertydigt. Så hvad er det egentlig for et spørgsmål, vi diskuterer?
  • Kommentar
    13. august 2016

    Bør imamer i Danmark tage afstand?

    Hvis man forlader et meget abstrakt og rent teoretisk-principielt niveau og inddrager den sociale kontekst, som ønsket om afstandtagen fremsættes i, er der gode grunde til, at danske imamer offensivt og offentligt bør tage afstand fra islamistisk vold og terror
  • Anmeldelse
    30. juli 2016

    Vigtigt rygstød til humaniora mister pusten

    I en krisetid, der skriger på forståelse af værdier, tanker og kulturer, må humaniora forsvare sin samfundsværdi. Bog nummer to fra forskningsprojektet Humanomics, der er i gang med den hidtil største kortlægning af dansk humanistisk forskning, er oplysende og rig på statistik. Men den mangler sin forgængers kritiske brod
  • Baggrund
    2. juli 2016

    Er det forkert ikke at lade folket stemme?

    Brexit har aktualiseret et afgørende spørgsmål: Hvor meget skal folkeafstemninger fylde i et repræsentativt demokrati? Mange opfatter direkte demokrati i form af folkeafstemninger som sandt demokrati, men der findes gode grunde til at anskue repræsentation som ikke bare moderne nationalstaters nødvendige onde, men som den bedste demokratiform
    David Cameron valgte i sidste måned at lade befolkningen tale ved en folkeafstemning om EU i Storbritannien, og det er han blevet kritiseret for. Men er det ikke det, der kendetegner et demokrati? Eller skal borgernes synspunkter høres, uden at de nødvendigvis får egentlig indflydelse?
  • Interview
    7. maj 2016

    ’En forfatter må sparke liv i det døde kadaver, sproget er’

    Udefra og ind i dansk litteratur træder nu 44-årige Jon Monrad Møller med en ambitiøs debutroman og et bud på den stort anlagte, bredt fabulerende, emnerige og dybdesøgende romankunst, nogle har efterlyst
    I sin debutroman inddrager Jon Monrad Møller bl.a. Grundtvig, Bibel-passager, det japanske imperium, musik, malerkunst, Rom og Paris.
  • Satire
    30. april 2016

    J.P. Jacobsens 10 indsigter i kærligheden

    I dag er det 131 år siden den berømte danske forfatter J.P. Jacobsen døde kun 38 år gammel. To romaner, en novellesamling og lidt digte blev det til, alligevel har han sat sig varige spor i kunst, litteratur og musik. I dagens anledning giver vi ham ordet som kærlighedscoach
    I dag er det 131 år siden den berømte danske forfatter J.P. Jacobsen døde kun 38 år gammel. To romaner, en novellesamling og lidt digte blev det til, alligevel har han sat sig varige spor i kunst, litteratur og musik. I dagens anledning giver vi ham ordet som kærlighedscoach
  • Kommentar
    5. december 2015

    ’Kulturradikalismen er ikke en slægtsgård på tvangsauktion’

    Den historiske og aktuelle betydning af den måske mest indflydelsesrige idéstrømning og reformbevægelse i det 20. århundredes Danmark er stadig et varmt emne. Senest i en antologi og en debat i Georg Brandes Selskabet
  • Interview
    28. november 2015

    Til kamp for håbet

    Vores politikere formulerer ikke længere store håbsindgydende fortællinger, og modernitetens fremskridtstro og de religiøse sandheder er svækket, altimens konflikterne raser. Så hvad kan overhovedet skabe håb i dag? Kunsten og fortidens kampe og idéer om endnu ikke virkeliggjorte muligheder, foreslår filosoffen Kresten Lundsgaard-Leth
    Et af håbets problemer er, hvis det kun retter sig mod virkeliggørelsen af ting, fornuften allerede har udtænkt. For hvad bliver der så af muligheden for noget radikalt nyt – f.eks. en samfundsmodel, ingen endnu har forestillet sig – der er noget af det essentielle ved håbet? spørger Kresten Lundsgaard-Leth.
  • Baggrund
    21. november 2015

    Hvad sker der ved at bryde med velfærdens grundprincip?

    Vor tids store debat om velfærdsstaten synes at have glemt det. Så hvad er egentlig de særlige styrker ved det universalistiske princip om alles lige ret til samme høje ydelser, som vores velfærdsmodel bygger på?

Sider

  1. Anmeldelse
    9. september 2022

    Eva og Rune Selsing: Nietzsche, Heidegger og Sartre har ødelagt livet i Vesten

    De borgerlige debattører Eva og Rune Selsing gør i deres nye debatbog op med en sekulær og individualistisk antiborgerlig kultur, en »hadets filosofi« fremført af tænkere som Nietzsche, Heidegger, Sartre, Beauvoir og Butler
    Trods visse forbehold er Eva og Rune Selsings nye debatbog spændende selskab og god at diskutere med
  2. Anmeldelse
    26. november 2021

    Ny bog viser, hvordan det digitaliserede undervisningsrum forringer dannelse og viden

    Har 15 års digitalisering af undervisningen i det danske uddannelsessystem gjort de unge klogere og mere dannede? Nej, mener uddannelsesforsker Dorte Ågård. Hendes nye bog har manglet som tung modvægt til mange års voldsom it-begejstring – fremover kan debatten ikke foregå uden om den
    Har 15 års digitalisering af undervisningen i det danske uddannelsessystem gjort de unge klogere og mere dannede? Nej, mener uddannelsesforsker Dorte Ågård. Hendes nye bog har manglet som tung modvægt til mange års voldsom it-begejstring – fremover kan debatten ikke foregå uden om den
  3. Baggrund
    4. juni 2021

    Tom Kristensen kendte angsten så dybt. Derfor kunne han skrive så kraftfuldt om den

    I år er det 100-året for udgivelsen af Tom Kristensens ’Livets Arabesk’, en af dansk litteraturs største romaner, og det er 75-året for hans flugt fra dødsdruk i København til den lille sydfynske ø Thurø
    I år er det 100-året for udgivelsen af Tom Kristensens ’Livets Arabesk’, en af dansk litteraturs største romaner, og det er 75-året for hans flugt fra dødsdruk i København til den lille sydfynske ø Thurø
  4. Kommentar
    21. februar 2018

    Filosofien bør indføres i gymnasiet

    Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
  5. Anmeldelse
    20. oktober 2018

    Konservatisme til tiden

    I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
    I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
  6. Anmeldelse
    31. januar 2015

    Vi misforstår, hvad moderne kærlighed er

    Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
    Eftertanke. Badious bog er på én gang forførende og provokerende. Dens kompromisløse og utidssvarende tanker kan virke verdensfjerne, men de fine analyser, al idealismen serveres i, giver stof til eftertanke.
  7. Baggrund
    27. marts 2015

    Har Blixen fornemmet årsagen til farens selvmord?

    Karen Blixens forfatterskab er i hvert fald i frapperende grad præget af temaer og motiver som enlige kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn
    Wilhelm Dinesens selvmord sårede Karen Blixen dybt og satte sig så stærkt i hende, at det kan aflæses i hendes mest selvbiografiske fortællinger. Spørgsmålet er nu, om hun faktisk har haft en fornemmelse af, hvorfor hendes far tog sit liv. Og om det har præget hendes forfatterskab
  8. Kommentar
    13. november 2020

    Den mandsdominerede kanon i dansk skal ikke afskaffes, men tilføjes flere kvinder

    Selv om kønsfordelingen er skæv i den kanon af forfattere, som gymnasieelever skal igennem, er det en dårlig idé at afskaffe den. Unge mennesker skal have det vigtigste fra fortiden, så vi får stærke fællesskaber i fremtiden. Løsningen er at tilføje flere kvinder, skriver gymnasielærer i dette debatindlæg