Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
Dansk Folkeparti har sejret så meget, at det efterhånden er kritikken af DF, der ikke er stueren. Det kaldes elitært, bedrevidende og mangel på forståelse for ’almindelige danskere’ at kritisere DF. Men forsvaret for DF bygger delvist på en illusion om, at i et demokrati kan alle synspunkter være lige gode
Læsningen, som vi kender den, fylder mindre og mindre i folks hverdag, for litteratur er i stigende grad noget, vi hører. Alligevel dyrker litteraturvidenskaben, litteraturkritikken og litteraturundervisningen stadig kun det læste ord. Det vil en ph.d.-afhandling lave om på
I sit angreb på Sverige antyder Knausgård, at Danmark har en politisk mangfoldig forfatterstand. Men dansk litteratur har længe fået skyld for at være venstreorienteret. Først på det seneste er den blevet mere mangfoldig og decideret venstrefløjskritisk
At diskutere sine værdier i et demokratisk samfund er at kunne finde sig til rette i det tilsyneladende paradoks fra George Orwells ’Kammerat Napoleon’: »Alle værdier er lige – men nogle værdier er mere lige end andre.« Dette antyder foragtens etiske status: Foragt er ikke nødvendigvis forkert. Det forkerte er at lade dens genstand være et menneske frem for et menneskes holdninger
Et af vor tids største filosofiske projekter fordømmer den politiske orden i Vesten. Mennesket er et mulighedsvæsen, som den moderne stat ødelægger ved at kontrollere det juridisk og biologisk. Filosofien må udtænke en helt ny samfundsform, lyder budskabet i Giorgio Agambens filosofi
Karen Blixens forfatterskab er i hvert fald i frapperende grad præget af temaer og motiver som enlige kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn
Demokratiet får først for alvor værdi for individet, når individet deltager i demokratiet. Derfor skal den politiske elite ikke hylde demokratiet som alles store værdi, men hellere styrke forudsætningerne for demokratisk deltagelse
I et antiintellektuelt og antiautoritært samfund med et utal af debatplatforme er den samfundsvidenskabelige kritik kommet i krise. Et nyt nummer af tidsskriftet Social kritik handler prisværdigt om den videnskabelige samfundskritiks manglende forandringskraft i dag
De borgerlige debattører Eva og Rune Selsing gør i deres nye debatbog op med en sekulær og individualistisk antiborgerlig kultur, en »hadets filosofi« fremført af tænkere som Nietzsche, Heidegger, Sartre, Beauvoir og Butler
Har 15 års digitalisering af undervisningen i det danske uddannelsessystem gjort de unge klogere og mere dannede? Nej, mener uddannelsesforsker Dorte Ågård. Hendes nye bog har manglet som tung modvægt til mange års voldsom it-begejstring – fremover kan debatten ikke foregå uden om den
I år er det 100-året for udgivelsen af Tom Kristensens ’Livets Arabesk’, en af dansk litteraturs største romaner, og det er 75-året for hans flugt fra dødsdruk i København til den lille sydfynske ø Thurø
Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
Karen Blixens forfatterskab er i hvert fald i frapperende grad præget af temaer og motiver som enlige kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn
Selv om kønsfordelingen er skæv i den kanon af forfattere, som gymnasieelever skal igennem, er det en dårlig idé at afskaffe den. Unge mennesker skal have det vigtigste fra fortiden, så vi får stærke fællesskaber i fremtiden. Løsningen er at tilføje flere kvinder, skriver gymnasielærer i dette debatindlæg
