Jan Monrad Hundekommentator Mv.

  • 9. maj 1998

    Kan en dronning hedde Erik

    Tror jeg, at Maria Montell bliver Danmarks næste dronning KONGEHUSET For et par uger siden blev jeg ringet op af en journalist, eller måske snarere en medarbejder ved Billedbladet, jeg husker ikke hendes navn, måske var det Merete, som helt uden varsel stillede mig spørgsmålet: "Tror du, at Maria Montell bliver Danmarks næste dronning?" Aldeles målløs over at blive konfronteret med de eventuelle konsekvenser af kronprinsens eskapader hengik der sekunder i larmende tavshed, hvor min første tanke var: Hvorfor i himlens navn stiller hun mig det spørgsmål, som jeg jo ret beset ikke har noget med at gøre og dernæst et stik af stolthed, en følelse her og nu af at være en anden lille Ralf Pittelkow, som skulle give kloge svar på spørgsmål om rigets tilstand - indtil det gik op for mig, at Merete havde stillet nøjagtig det samme spørgsmål til 49 andre såkaldte kendisser til brug for en enquete, hvis konklusion i øvrigt mundede ud i overskriften: "Danskerne vil have Maria som dronning...