Jan-Werner Müller

  • Kommentar
    2. marts 2018

    »Den egentlige magt tilhører dem, der stiller sig op på direkte tv og erklærer, at folket er trætte af eksperter«

    Bliver verden et bedre eller værre sted? Steven Pinker mener, at den bliver bedre. Populismeforsker Jan-Werner Müller er ikke enig og svarer igen i dette indlæg
    Enhver husker tydeligt et forfærdeligt terrorangreb eller Donald Trumps valgsejr. Men alt det, der ikke sker – de afværgede terrorforsøg og populister, der ikke overtog magten – fylder ikke meget i vores bevidsthed efterfølgende. Helt systematisk overvurderer vi altså summen af dårlige nyheder – i øvrigt i fuld overensstemmelse med det bærende princip for mange nyhedsmedier, skriver Jan-Werner Müller. Her er besøgende ved en mindehøjtidelig ved mindesmærket for terrorangrebet den 11. september 2001.
  • Kommentar
    20. januar 2018

    Kan bevægelser skabe fornyelse i europæisk politik?

    De traditionelle statsbærende partier i europæiske lande møder stadig større folkelig mistillid, men populismen er ikke det eneste modsvar. Bevægelser som En Marche, Podemos og M5S rykker frem – men kan de leve op til deres løfter om større deltagerdemokrati?
  • Analyse
    28. januar 2017

    Trumps brug af begrebet ’folket’ er et varsel

    Populisten har intet problem med polarisering; det er et redskab til at holde på magten. Derfor er det også utilgiveligt naivt at tro, at en populistisk politiker før eller siden vil ’række hånden ud’
    Populisten har intet problem med polarisering; det er et redskab til at holde på magten. Derfor er det også utilgiveligt naivt at tro, at en populistisk politiker før eller siden vil ’række hånden ud’
  • Analyse
    6. august 2016

    Hvad kan vi lære af højrefløjens succes i Østrig?

    Situationen i Østrig, hvor den yderste højrefløj har vundet frem og måske kan sætte sig på præsidentposten på trods af høje indkomster, et veludbygget velfærdssystem og generel strukturel idyl, er aldrig tidligere set i Europa. Men den afslører i al sin gru en grundlæggende politisk konflikt, som kan genfindes i mange vestlige demokratier i dag
    Ved en ceremoni i Ulrichsberg den 1. oktober 2000 hædrede Jorg Haider Østrigs veteraner, som kæmpede i Hitlers hær under Anden Verdenskrig.
  • International kommentar
    16. august 2014

    Erdogan og populismens paradoks

    Hvad er forklaringen på, at åbenlyst korrupte populistiske ledere ofte kan blive genvalgt med solide vælgerflertal?
  • International kommentar
    24. oktober 2013

    EU risikerer lammelse i værste amerikanske stil

    På samme måde som Tea Party-bevægelsen har paralyseret USA’s kongres, kan en alliance af populistiske anti-EU-partier tvinge Europa ud i et politisk dødvande
  • 17. august 2013

    Har de intellektuelle svigtet Europa?

    I et kriseramt og mismodigt Europa, hvor nationalismens vinde atter blæser, beskyldes Europas intellektuelle for at have ladt det europæiske projekt i stikken. Svigter de intellektuelle deres ansvar? Hvad er deres rolle, og hvilken forskel kan de overhovedet gøre?
    Protest. Nutidens græske demonstranter har ved flere lejligheder refereret til 1940’ernes tyske besættelse og kaldt til modstand mod ’Det Fjerde Rige’. Professor Jan-Werner Müller argumenterer for, at tyskerne og de øvrige nordeuropæere har brug for at forstå historien om den græske borgerkrig for at forstå grækernes vrede – og at det blandt andet er de intellektuelles rolle at formidle den slags sammenhænge.
  • 4. maj 2013

    Hvor går den etiske grænse?

    En række vestlige lande har indført eksaminer for ansøgere om statsborgerskab, hvor der også spørges ind til værdinormer. Men kan vi f.eks. kræve, at nye statsborgere skal tiljuble en homoseksuel livsstil?
    Den årlige fest for nye danske statsborgere på Christiansborg. Hvor går grænsen mellem at teste de medborgeres viden  og færdigheder – og så en egentlig sindelagskontrol. Er der holdninger man ikke må have som ny dansker: Foto: Thorkild Adsersen/Scanpix
  • Kommentar
    23. marts 2013

    Ungarn har udstillet EU’s underskud

    I teorien kunne selv et militærdiktatur forblive medlem af EU. Derfor har vi brug for et nyt demokratisk tilsynsorgan, der passende kunne hedder Københavner-kommissionen
    Protester. Indtil nu har advarsler fra EU gjort lige så  lidt indtryk på magthaverne i Budapest som protester fra landets egen befolkning. Derfor må EU overveje andre veje til vogte over antidemokratiske udviklinger i medlemslandene.

Sider

  1. Klumme
    8. juli 2020

    Den antiracistiske bevægelse er ikke identitetspolitik

    Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg
    ’Fra starten af har Black Lives Matter været et forsøg på at få en indifferent eller uvidende majoritetsbefolkning til at forholde sig til sorte amerikaneres oplever af at være særligt sårbarhed. Det er ikke et identitetspolitisk mål, men et mål, som er alment forståeligt og alment vedkommende,’ skriver professor Jan-Werner Müller i denne kommentar.