Jannie Schjødt Kold

Artikler
  • Interview
    8. november 2013

    I Aladdins hule

    Da Ellen Wulff første gang kom igennem oversættelsen af de 4.560 siders ’Tusind og én Nat’ fra arabisk til dansk, lettede angsten lydhørt i det lille hus på Amager. Her har den 63-årige førende oversætter af arabisk i næsten fire år levet et huleliv, alene med det arabiske, sine to katte og sudokuerne
    Ellen Wulff brugte tre et halvt år på at oversætte den alenlange ’Tusind og én Nat’ direkte fra arabisk til dansk. I døgndrift arbejdede hun, kun afbrudt af indkøbsture i Netto og en sudoku af og til, når ord blev for meget.
  • Nyhed
    8. november 2013

    Thriller-kapløbet om den grønlandske undergrund

    Danske spændingsromaner finder i stigende grad deres brændstof i den grønlandske undergrund. Efter i mange år at have beskæftiget sig med øst-vestkonflikter er råstofindustriens magtpolitiske spændingsfelter stærkt på vej ind i litteraturen
    Grønland er kommet i fokus i krimilitteraturen, efter at kampen om landets råstoffer for alvor er blevet indledt på den storpolitiske scene.
  • Interview
    1. november 2013

    Landbokulturen skabte vor tids velstand

    Ove Korsgaard fortæller i ny bog den storslåede og tragiske historie om dansk landbrugs ud- og afvikling. ’Solskin for det sorte muld’ er en art erindringer fra landbrugssønnen, der via sine akademiske kundskaber perspektiverer den kultur, han selv trådte ud af i 1960’erne. En landbokultur fæstnet på dyder som nøjsomhed og nærhed til produktion, vi måske finder tilbage til
    Ove Korsgaard sætter tæring efter næring, og det betyder meget for ham at eje sit eget hus og have otte tønder landjord. Som ung vendte han sig fra forældrenes landbrug, men han mener i dag, at den forsvundne landbokultur havde nogle kvaliteter, der også har gyldighed i dag.
  • Interview
    4. oktober 2013

    Læren fra den iranske revolution

    Da Mehdi Mozaffari som ung politolog fordrevet fra det iranske præstestyre kom til Europa, slog det ham, at akademikere og intellektuelle manglede begreber og redskaber til at forstå den nye religiøse ideologi, de i stigende grad stod overfor. En sådan analyse og indføring i islamismens genealogi, giver han nu i den første bog af sin art på dansk. Orientalsk totalitarisme kalder han det
    Mehdi Mozaffari venter hele tiden på en stor iransk roman om revolutionen. Det kunstneriske sprog formidler langt bedre den menneskelige erfaring at at være blevet frataget sit eget land, mener han.
  • Interview
    28. september 2013

    ’Mine minder skal ikke dø med mig’

    Helga Weiss er et af bare 100 børn, der overlevede Auschwitz. Information tog til Prag og mødte den i dag 84-årige kunstmaler, der har originaludgaven af ’Helgas dagbog’ skjult under sofapuderne i den lejlighed, hun i 1941 blev fordrevet fra. Bogen, der nu kommer på dansk, giver et barns beretning om gradvis fornedrelse og minder os om, at racisme starter i det små
    Foto: Tor Birk Trads
  • Interview
    27. september 2013

    Bittersød komedie og frostklare ambitioner

    Lars Frost sætter skuffelserne på snor i bittersød komedie om en forfatters mislykkede liv. Bridget Jones for mænd skrevet på kemisk fremprovokeret raseri, kalder han det selv, og mener vi lever i en verden rippet for temperament. Frosts tro på litteraturen er måske som det eneste intakt
    Det er forfatter Lars Frosts ambition at ændre vores forståelse af, hvad en bog er, ved at skrive noget nyt.
  • Interview
    13. september 2013

    Forfatteren, der venter på, at klokken slår

    Mikhail Sjisjkin nægter at repræsentere det officielle Rusland, men er fortrøstningsfuld, når det kommer til fremtiden for sit hjemland. Det korrupte regime tilhører allerede fortiden, mener Sjisjkin, for hvem kunsten er den egentlige, sande tid. Information har mødt den internationalt anerkendte forfatter til festivalen Verdenslitteratur på Møn
    Den norske forfatter Tomas Espedal er aktuel med en samling af tre tidligere udgivelser, hvor han udforsker genrerne biografi, dagbog og breve. Tilsammen giver bøgerne et poetisk indblik i Espedals sind og hans refleksion over livet.
  • Interview
    23. august 2013

    Fra anarki til tomgang på en fiskekrog

    Einar Már Gudmundsson er tilbage med sin første roman i fem år og efter to skånselsløse essaysamlinger om den krise og det krak, der lagde Island i rygende ruiner. Denne gang rammer han en anekdotisk og allegorisk tone i beretningen om torskeriget Tangavik, hvor enøjede sømænd og islandske småkonger fanger de fisk, der senere danner grundlag for finanseventyret
    Einar Már Gudmundsson er tilbage med sin første roman i fem år og efter to skånselsløse essaysamlinger om den krise og det krak, der lagde Island i rygende ruiner. Denne gang rammer han en anekdotisk og allegorisk tone i beretningen om torskeriget Tangavik, hvor enøjede sømænd og islandske småkonger fanger de fisk, der senere danner grundlag for finanseventyret
  • Interview
    16. august 2013

    Slagene er de mest skattede barndomsminder

    Tomas Espedals far lærte ham at se boksning som et hus, hvor alle rum fører til det, hvor man bliver slået ned, så man skal indrette dem fornuftigt. Vold har fyldt meget i Espedals liv, men i dag bruger han dens rum til at bygge huse i litteraturen. Og hvis folk brokker sig over mængden af autobiografiske værker, så slår han igen
    Tomas Espedal beskriver rum, interiører og døre på præcis samme måde som man i lyrikken beskriver naturen. Han ville ønske han kunne bo i litteraturen.

Sider

  1. Interview
    14. oktober 2012

    Kystbanehumanisten & den onde Sleiman

    I 25 år har Olav Hergel skrevet om vrede, unge mænd uden at finde en historie så væsentlig og voldsom som den om det tidligere medlem af indvandrerbanden Bloodz, Sleiman. ‘Men vi blev onde’ hedder bogen, der undersøger, hvorfor en dreng fra Askerød blev til ’Hundiges ondeste mand’. Historien rummer elementer af en destruktivitet, Olav Hergel også kender fra sig selv
    I 25 år har Olav Hergel skrevet om vrede, unge mænd uden at finde en historie så væsentlig og voldsom som den om det tidligere medlem af indvandrerbanden Bloodz, Sleiman. ‘Men vi blev onde’ hedder bogen, der undersøger, hvorfor en dreng fra Askerød blev til ’Hundiges ondeste mand’. Historien rummer elementer af en destruktivitet, Olav Hergel også kender fra sig selv
  2. Interview
    22. november 2013

    ’En nation, der glemmer sine skibe, mister sin fantasi’

    Michel Foucaults mantra om at skibe også er erindringsfartøjer, passer som letmatros i lukaf på den norske forfatter Jon Michelets fortælling om krigssejleren Halvor Skramstad. Et epos i tre bind, der giver oprejsning til Norges mange krigssejlere, der hidtil har været underkendt for deres rolle under krigen
    ’Det er en fortælling om at holde ud. Mange af krigsejlerne blev mentalt skadet og endte på bunden af samfundet,’ siger Jon Michelet.
  3. Interview
    27. december 2013

    Mød mig på Hovedvej 11

    Den vestjyske natur gav provinsdrengen Hans Edvard Nørregård-Nielsen æstetisk sans, mens knapheden i barndomshjemmet gjorde ham stræbsom. Den 68-årige afgående formand for Ny Carlsbergfondet slår store slag for fædrelandet og kunsten og har et blødt punkt for Hovedvej 11
    Hans Edvard Nørregård-Nielsen ville ikke have været sit liv på Sjælland foruden, selv om han betragter sit opbrud fra Jylland som et nødvendigt, men smerteligt brud. Alligevel er han ikke jyllandsromantiker – han kan godt se ’psykopaterne’ foran Brugsen og de sørgelige brædder for vinduerne.
  4. Interview
    8. maj 2015

    ’Nogle gange er det måske bare de andre, der er kedelige’

    Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund
    ’Det er spændingen, der driver det,’ siger Kim Fupz Aakeson om at skrive. ’Det, at der mandag morgen ikke er noget på papiret. Når jeg er færdig, er der mennesker, historier og skæbner.’
  5. Interview
    25. april 2014

    Han vil bygge et nyt sprog for krig

    ’Det at vi ikke sætter ord på krigens realiteter, viser, at vi ikke forholder os til dem,’ siger Mikkel Brixvold, tidligere elitesoldat, digtdebutant og bådbygger og matros på Norges ældste skib. Information mødte ham, da skibet lagde til kaj i Bergen
    Vi vil gerne have krig til at være noget pænt og civiliseret, mener Brixvold, og det sætter sig i sproget: ’Jeg synes, der er noget farligt i, at vi behandler krig som noget ikkefarligt. Det stiller soldaterne i nogle mærkelige situationer. De må kun være perfekte mennesker, og ellers må de bare leve med skylden.’
  6. Interview
    10. oktober 2015

    Jakob Sheikh: Der er også noget konstruktivt ved hellig krig

    Vi må forstå, hvilken appel det har på unge mennesker at kunne være med til at opbygge en stat og omtegne verdenskortet, mener forfatter og journalist Jakob Sheikh. I bogen ’Danmarks børn i hellig krig’ kortlægger han fem almindelige danskeres vej ind i ekstremismen
    Vi må forstå, hvilken appel det har på unge mennesker at kunne være med til at opbygge en stat og omtegne verdenskortet, mener forfatter og journalist Jakob Sheikh. I bogen ’Danmarks børn i hellig krig’ kortlægger han fem almindelige danskeres vej ind i ekstremismen
  7. Interview
    16. august 2013

    Slagene er de mest skattede barndomsminder

    Tomas Espedals far lærte ham at se boksning som et hus, hvor alle rum fører til det, hvor man bliver slået ned, så man skal indrette dem fornuftigt. Vold har fyldt meget i Espedals liv, men i dag bruger han dens rum til at bygge huse i litteraturen. Og hvis folk brokker sig over mængden af autobiografiske værker, så slår han igen
    Tomas Espedal beskriver rum, interiører og døre på præcis samme måde som man i lyrikken beskriver naturen. Han ville ønske han kunne bo i litteraturen.
  8. Interview
    31. januar 2014

    Mænd er de eneste der går ned efter smøger og forsvinder

    Jesper Wung-Sung har skrevet en barsk roman om mænd, der går planken ud – også når de går i hundene. Den foregår på hjemegnen i det sydfynske, hvor alt har en konsekvens – også for de mænd, der vælger at gå i hundene
    Historien starter og slutter på Langelandsbroen for hovedpersonerne Peter og Jon i Jesper Wung-Sungs ’MEN’