Jarl Feyling

  • Læserbrev
    23. september 2019

    Demokrati i børnehaverne kan ikke lade sig gøre, før regeringen ændrer normeringerne

    Forslag om mere selvbestemmelse til vores børn er meget sympatisk, men der er på ingen måde ressourcer nok i daginstitutionerne. Derfor må vi starte med at få flere pædagoger i institutionerne, skriver far til to Jarl Feyling i dette debatindlæg
  • Kronik
    11. januar 2018

    Gid dem i de sorte huller dog bare ville passe sig selv

    For Lars Løkke står ghettoerne i opposition til Danmark. Beboerne er ikke som resten af danskerne, og de generer os. Derfor skal ghettoerne fjernes. Problemet for Løkke er, at man ikke kan komme problemerne til livs, før man forstår, at ghettoerne er lige så meget Danmark som pæne villahaver
    Socialdemokraten Jarl Feyling er etnisk dansker, og sammen med sin mor er han en del af Danmarks ghettobefolkning. ’Folk med vores hudfarve har også i stor stil – med Løkkes termer – formået at fravælge det øvrige Danmark – helt uden hjælp fra fjerne religioner,’ skriver han.
  • Kronik
    17. juni 2017

    Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro

    Når man stikker ghettobeboere kontanthjælp og andre overførsler, slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til dem. Men pengene går ofte til misbrug, der fastholder mennesker i armod. Investér i stedet direkte i service, der klæder folk på til at tage ansvar for deres liv
    Ved at uddele kontanthjælp og andre overførsler slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til det andet Danmark. Men pengene går ofte til misbrug og fastholder mennesker i armod, skriver dagens kronikør, Jarl Feyling, der her besøger sit gamle kvarter.
  • Kronik
    15. februar 2017

    Der blev råbt ’perkerfrit Danmark!’, så ingen var i tvivl om, hvor vi stod

    Jeg voksede op i en såkaldt ghetto. Vi sloges internt – danskere mod tyrkere, tyrkere mod somaliere og somaliere mod danskere. Den indre splittelse var afgrundsdyb, og det omgivende samfund kunne man slet ikke stole på. Kun få krævede deres ret, og dem udenfor ghettoen var ligeglad med os, så længe problemerne ikke spredte sig
    Skellene mellem de forskellige etniske grupper i ’ghettoer’ i f.eks. Københavns nordvestkvarter er ganske store. Men afstanden mellem ghettobeboerne og myndighederne er endnu større. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
  • Læserbrev
    6. december 2016
  1. Kronik
    15. februar 2017

    Der blev råbt ’perkerfrit Danmark!’, så ingen var i tvivl om, hvor vi stod

    Jeg voksede op i en såkaldt ghetto. Vi sloges internt – danskere mod tyrkere, tyrkere mod somaliere og somaliere mod danskere. Den indre splittelse var afgrundsdyb, og det omgivende samfund kunne man slet ikke stole på. Kun få krævede deres ret, og dem udenfor ghettoen var ligeglad med os, så længe problemerne ikke spredte sig
    Skellene mellem de forskellige etniske grupper i ’ghettoer’ i f.eks. Københavns nordvestkvarter er ganske store. Men afstanden mellem ghettobeboerne og myndighederne er endnu større. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
  2. Kronik
    17. juni 2017

    Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro

    Når man stikker ghettobeboere kontanthjælp og andre overførsler, slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til dem. Men pengene går ofte til misbrug, der fastholder mennesker i armod. Investér i stedet direkte i service, der klæder folk på til at tage ansvar for deres liv
    Ved at uddele kontanthjælp og andre overførsler slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til det andet Danmark. Men pengene går ofte til misbrug og fastholder mennesker i armod, skriver dagens kronikør, Jarl Feyling, der her besøger sit gamle kvarter.