Jens Christoffersens blog

Vi bygger om på information.dk

Vi håber ikke at der falder tagsten ned, men alligevel et lille varsel: vi er gået igang med en lettere ombygning af avisens hjemmeside.

I første omgang har vi kig på netavisens sidehoved, som vi har redesignet en smule, men der vil være rettelser overalt på sitet efterhånden som vi kommer igennem det.

Vi håber på at kunne gennemføre ombygningen uden deciderede driftstop, men håber på jeres forståelse for at nogle af tingene måske roder lidt gennem dagen.

Opdatering
Så er vi nogenlunde på plads med et nyt sidehoved. Vi har flyttet lidt rundt på navigationen, ligesom søgefunktionen har fået en mere synlig plads udenfor den sorte bjælke i toppen.

Vi har testet på windows og mac, og det ser ud til at fungere efter hensigten i de mest almindelige browsere (Firefox, Internet Explorer 6 og 7, Safari og Opera). Lad os høre hvis der er noget som driller.

Der er stadig en del service-funktioner, som trænger til en kærlig hånd, men det kommer vi til.

Det næste vi har på programmet bliver en lettere om-arrangering af forsiden, men mere om det senere.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kendte jeg ikke avisen, kunne jeg vel nok sætte pris på det gode tilbud som jeg får tilbudt, når en sælger ringer og tilbyder et abonnement.
Men netop fordi jeg har abonneret på den, ringer sælgeren og tilbyder den daglige ammunition til en fordelagtig pris.
Formålsløst fordi de senere års udvikling har medført en vedvarende dalende interesse.
Derfor opsagde jeg abonnementet.
Det er som om Information er blevet tavs. Som statsministeren omkring krigen mod Irak. På lignende måde forekommer avisen meget diskret, når folketingets ekspropriation af Internettet er på tale. Selvsagt har folketinget og medierne en sammenfaldende interesse i – kunne man fristes til at sige – knægte ytringsfriheden. Eller tvangsskatten. Men jeg havde dog forventet at Information kunne angribe ekspropriationen lidt nuanceret. Men det svingede den sig ikke op til.
Sidst – men ikke mindst – kastede Information sig i reaktionens vold og trykte ”Muhammed tegningerne”. Sammen med den øvrige Danske presse koblede den sig på resultatet af produktudviklingen hos JP koncernen, og dens fokus på farven af tallene i koncernens årsregnskabs bundlinje, og kan i dag kun betragtes som inhabil i behandlingen af ytringsfrihed og ”Muhammed tegningerne”.
Hvad ytringsfrihed indebære har Information taget stilling til på den mest kategoriske måde selvom det ret beset ikke handler om ytringsfrihed, som pressen gerne fremhæver at det gør, men om pressefrihed der som bekendt er noget ganske andet.
Jeg kendte mulighederne for nyhedsinformation på Internettet i forvejen, skal det siges, men holdt krampagtigt fast i den trykte avis ved morgenbordet og senere på dagen på havebænken i solen. Selvfølgelig savner jeg avisen.
Det er ikke det samme, at sidde med en roman, krimi eller en bærbar om morgenen.
Måske er jeg ret beset konservativ, og forventer en avis med en journalistisk tilgang til dagens begivenheder. Lidt mindre ”Peter Plys” og temmelig meget mere information.
Problemet er jo, kunne jeg finde på at påstå, at jeg antagelig er bedre orienteret i dag ved anvende Internettet, end jeg er blevet det gennem dagblade de senere år.
Og aktuelt – fortsat holder nogle bekendte fast ved avisen – forekommer behandlingen af Burma katastrofen bemærkelsesværdig når spørgsmålet om koalitionens indsats slet ikke berøres.
Hvorfor efterlyser avisen ikke samme handlekraft fra statsministerens side i dag, hvor en tilsvarende indsats som under angrebet på Irak vil kunne redde titusinder menneskers liv.
Alt i alt forekommer avisen at være en tandløs gammel boxer der længtes efter sin hundekurv.

Jeg må indrømme, at jeg er enig med den tidligere taler.

Siden midten af firserne, hvor jeg som stor dreng begyndte at interessere mig for pressen (det der senere kom til at hedde medierne) og et ønske om at blive journalist begyndte at spire i min bevidsthed har det været den 'venstreorienterede' del af pressen, der har haft min interesse.

Min bror (højskolelærer, radikal og humanist til fingerspidserne) holdt dengang som nu Information, og jeg blev som 16 - 17-årig grebet af avisens dybdegående og nuancerede journalistik samt det bid og det temperament, der var kendetegnet for avisen dengang.

I sommeren 2007 valgte jeg at tegne abonnement på Information, fordi jeg - som mange andre - savner regeringskritik i de andre medier - dagblade såvel som TV. Jeg forventede derfor noget andet end det jeg fik, hvorfor jeg nu har opsagt mit abonnement. Det den tidligere taler kalder 'regeringens ekspropriation' er åbenbart nået til kritikernes sidste bastioner. Det er trist.

Tilbage sidder vi stakler med Danmarks Radio's P1 som eneste tilbageværende medie, der dog, fra tid til anden, vover at sige den borgerlige konsensus imod. Så længe det varer.

Tænk, jeg synes ellers at Information summer af udtømmende kritik af den siddende arbejdsgiverregering, og formår samtidig at holde liv i de gamle venstrefløjsdagsordener, endda i en tid hvor borgerliggørelsen og markedstankegangen hersker som intet andet.
Men jeg er også ung i modsætning til de ovenstående talere, og har en overvejelse om at _starte_ et abonnement hos Information. Oprøret skal vel starte et'll andet sted ;-).

Kære T.A.

Go for it! Vi gamle - jeg foretrækker nu titlen 'halvgammel', hvis jeg skal være ærlig - har det jo med at være mavesure og kritiske. Af de dagblade vi dog efterhånden har tilbage er Information trods alt det bedste bud, hvis man ønsker en nuanceret dækning ikke blot af nyheder, men også af 'emner af blivende værdi', som det hed i gamle dage.