Jeppe Druedahl

Økonom

Sider

  1. Analyse
    28. september 2021

    Emma Holtens foredrag om feministisk økonomi er vigtigt, men rammer til tider også skævt

    Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
    Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
  2. Analyse
    7. marts 2020

    Økonomisk forskning med et kønnet perspektiv buldrer derudad

    Historisk har den økonomiske videnskab ikke haft fokus på køn, men det har ændret sig i kølvandet på den såkaldte empiriske revolution, der har sat virkelige mennesker i centrum frem for det ukønnede Homo Economicus. Op til kvindernes internationale kampdag gør økonom Jeppe Druedal status over økonomisk forskning med fokus på køn
    Kvindefestival i fælledparken 1978 under sloganet ’Ingen klassekamp uden kvindekamp og ingen kvindekamp uden klassekamp’. Dengang var sammenkædningen mellem økonomi og køn ikke noget økonomer beskæftigede sig med – men det er i høj grad blevet ændret i de senere årtiers økonomiske forskning og teoridannelse.
  3. Analyse
    15. januar 2022

    Manglen på arbejdskraft misbruges i debatten som argument for reformer

    Overefterspørgsel på arbejdskraft er ikke det samfundsøkonomiske problem, som det pustes op til at være. Og det giver ikke en brændende platform for reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft
    Intet tyder på, at det ville være en oplagt katastrofe at lade lønningerne tage tilpasningen. Ingen har fremlagt evidens for, at det skulle være et problem for dansk økonomi som sådan, skriver økonom Jeppe Druedahl i en analyse. Arkivfoto.
  4. Kommentar
    18. oktober 2021

    Søren Maus marxistiske analyse af økonomisk magt rejser vigtige spørgsmål, men giver mangelfulde svar

    Det er underbelyst, hvad økonomisk magt betyder for samfundsudviklingen. Søren Maus nye bog ’Stum tvang’ påstår, at en grundig analyse kræver et marxistisk perspektiv. Men mainstreamøkonomisk teori har faktisk meget at sige om spørgsmålet, når der tælles efter
    Mau udviser et imponerende overblik over Marx’ samlede værk og dets receptionshistorie de sidste godt 150 år i en utroligt velskrevet bog, men han fremsætter en række påstande om mainstreamøkonomi, som de færreste mainstreamøkonomer kan nikke genkendende til, mener Jeppe Druedahl
  5. Analyse
    17. februar 2021

    Størrelsen på statsgælden er ikke ligegyldig. Men der er ingen grund til statsgældsfobi

    De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på
    De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på
  6. Analyse
    24. januar 2020

    Mariana Mazzucato leverer en hård kritik af mainstream økonomi – men kritikken er forfejlet

    Økonomiprofessor Mariana Mazzucatos fremstilling af mainstream økonomisk teori er fordrejet, og hendes kritik rammer derfor ved siden af. Teoriens grundlæggende antagelser er ikke politisk farvede og kan skabe grobund for en nuanceret forståelse af eksempelvis statens rolle i økonomien
  7. Analyse
    4. januar 2022

    Finansministeriets regnemetoder er politiske, men de efterlader masser af manøvrerum

    Visse kritikere af Finansministeriets regnemetoder har det med at overdrive, hvor meget de indsnævrer det politiske manøvrerum. Det gælder også forfatteren til en ny ph.d.-afhandling, der ikke har blik for, at den såkaldte ’nødvendighedens politik’ blev opfundet af politikere, snarere end dikteret af modellerne
    Det er misvisende at sige, at det var økonomiske modeller, der blev brugt til at fremskrive de offentlige budgetter, som har begrænset det finanspolitiske manøvrerum. De indebar derimod, at problemet kunne ses og komme i fokus, mener Jeppe Druedahl.
  8. Analyse
    20. marts 2020

    Vi skal klare tre udfordringer for at undgå, at coronakrisen for alvor smadrer økonomien

    Staten skal påtage sig rollen som ’sidste mulige køber’ for at forhindre, at pessimistiske forventninger til økonomien bliver selvopfyldende. Og så skal den omdirigere ressourcer til kampen mod coronavirus. Statsgæld er der umiddelbart ingen grund til at frygte
    Det grundlæggende princip i den økonomiske politik bør være fuld kompensation af al mistet omsætning og lønindkomst. De virksomheder og lønmodtagere, som bliver ramt i coronakrisen, har ikke taget risikofyldte økonomiske valg, som vi gerne vil afskrække dem fra at tage igen i fremtiden. Derfor er fuld forsikring det oplagte udgangspunkt, skriver økonom Jeppe Druedahl.