Jesper Løvenbalk Hansens blog

Honduras: Første sammenstød ved grænsen til Nicaragua

Den kuppede præsident Manuel Zelaya har sat sin karavane i bevægelse fra Nicaraguas hovedstad mod grænsen til Honduras. Det har fået tusinde af Zelaya støttere til at drage mod grænseovergangene i de to sydlige regioner i Honduras, El Paraiso og Choluteca. 

Ved grænseovergangen Las Manos i El Paraiso har der i løbet af formiddagen været sammenstød mellem stenkastende demonstranter og militær, der svarer igen med tåregas. 

Reaktionen fra de honduranske myndigheder anført af de facto præsident Roberto Micheletti har været mere af det samme. Toque de queda - udgangsforbud - i de to grænseregioner samt i den østlige region Olancho, som er præsident Zelayas hjemegn, hvor han nyder stor opbakning. 

Der har siden kuppet den 28. juni været udgangsforbud hver nat, men i dag gælder det fra kl. 12 middag i de tre regioner. Der er fortsat fri bevægelse i resten af landet, men det forventes, at der snart indføres udgangsforbud i hovedstaden Tegucigalpa.

Internet og de fleste medier er fortsat frie til at reportere, selvom flere medier, der åbenlyst er imod kup-regeringen, konstant melder om chikane. Det gælder særligt Canal 36, Radio Globo og avisen El Libertador. På nettet er enkelte sider blokkeret for adgang fra honduranske IP-adresser. Det gælder blandt andet Venezuelas Telesur. 

De fleste i Honduras regner med, at de kommende 48 timer bliver altafgørende for såvel Manuel Zelaya som for Roberto Micheletti og hans de facto regering. Som chefredaktør og ejer af avisen El Libertador, Jhonny Lagos, sagde til mig i går: 

»En må forsvinde. Enten myrder de Zelaya eller også ender det med at Micheletti må flygte. Men hvorhen?«

 Redaktør Lagos tror selv på det sidste. At Micheletti ender med at måtte flygte ud af landet. 

Som tidligere skrevet her på bloggen, ser jeg det som nærmest en umulighed, at præsident Zelaya vender tilbage. I hvert fald hvis ikke der forud er indgået en meget smart politisk aftale om, hvordan det skal lade sig gøre. For hvad gør en præsident, der hverken har militæret, kongressen, højesteret, statsanklagerne eller nogen andre magter på sin side. Og som samtidig har en arrestordre på sig? Barometret peger mod kaos.  

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jo tak, din holdning kender man alt for godt. Hvad med at have spurgt redaktør Lagos om det scenario, han tror på ?

Morten Dreyer

I de fleste medier glemmer man helt at præsidenten rent faktisk forsøgte et statskup ved at presse en folkeafstemning igennem om at forlænge hans mandat - på samme måde som man har gjort i Chile.

Det er er klart ulovligt i Hondoras.
Hans handling er åbenbar højforrædderi - og derfor blev han afsat.

Der var kun en måde hvorpå Højesteret og parlament kunne reagere indenfor loven - og det gjorde de.

Mikkel Møldrup-Lakjer

Til Morten Dreyer:

Det er ikke korrekt, at der skulle være folkeafstemning om forlængelse af Zelayas mandat. Derimod ville præsidenten gennemføre en vejledende afstemning i november, i forbindelse med de ordinære valg, vedr. en mulig nedsættelse af en ny grundlovsgivende forsamling næste år.

Præsident Zelayas periode udløber så vidt jeg husker i januar 2010. Det ville derfor være så godt som umuligt at benytte nedsættelsen af en ny grundlovgivende forsamling til at vedtage en ændring der skulle give ham lov til at genopstille.

Beskyldningen om at Zelayas plan var at forlænge sit mandat bruges derimod af højrefløjen i Honduras til at sætte ham i bås med Hugo Chávez og til at legitimere militærkuppet.

Det er så vidt jeg har forstået rigtigt at præsidenten har brudt honduransk lov - og muligvis også forfatningen - ved at udskrive en vejledende folkeafstemning vedr. en grundlovgivende forsamling. Men det giver ikke militæret ret til at bortføre og deportere præsidenten fra landet, uden rettergang.

I øvrigt: Hvem kan have noget imod at landets forældede forfatning - fra en tid hvor militæret stadig havde en stor del af magten i lanet - bliver demokratiseret?

Beskyldningen mod Zelaya om kun at ville ændre forfatningen for at kunne genopstille som præsident bruges vist bare til at dække over magthavernes frygt for alle de andre sociale og demokratiske reformer som også kunne komme på dagsordenen hvis man begyndte at tale om forfatningsændringer i Honduras.

De massive krænkelser af menneskerettighederne, arrestationer og mord på politiske modstandere, som har fundet sted efter militærkuppet, vidner om hvem vi har med at gøre i den nye de facto regering. Folk fra politi og militær under militærdiktaturet vejrer nu morgenluft og benytter lejligheden til at gøre det af med deres modstandere.

Skal de virkelig have lov til at gennemføre et militærkup, under påskud af frygten for Chávez?

Det er dét konflikten handler om. Også selv om Manuel Zelaya ikke fortjener at blive nogen folkehelt. Tak i øvrigt til Jesper Løvenbalk for at fortælle om Zelayas blakkede embedsførelse.

Mikkel Møldrup-Lakjer

Præcisering:

Jeg kom vist til at udtrykke mig uklart. Den korrekte sammenhæng er, at Zelaya før sin afsættelse og landsforvisning forsøgte at gennemføre en folkeafstemning om hvorvidt der ved de ordinære valg i november 2009 (herunder præsidentvalg) også skulle være en folkeafstemning vedr. forfatningen.

Pointen er at det er meget svært at se hvordan dette skulle være led i en plan for Zelayas genvalg, eftersom præsidentvalget og folkeafstemningen vedr. forfatningen ville være sammenfaldende.