Genopslag: Kan du lede en daglig avisproduktion – både digitalt og til print?

Dagbladet Informations strategi tager udgangspunkt i, at Informations kvalitetsjournalistik skal nå så mange som muligt. Vi udvikler det bedst mulige indhold både digitalt og til print, og vi sikrer de bedst mulige betingelser for udbredelsen af Informations journalistik. Og strategien virker.

Dagbladet Information har haft abonnementsfremgang fire år i træk, og nu skal vi tage næste skridt. Derfor søger vi en redaktionssekretær, som både kan lede den daglige produktion af avisen og har solide digitale kompetencer

Jobbet

  • Ideudvikling og planlægning med skribenter, redaktører, forsideredaktører og publikumsudvikler - til både web og print
  • Tekstredigering og opsætning af artikler til web og i InDesign
  • Outputansvarlig på information.dk
  • Planlægning og produktion af visuelle elementer til både print og web i samarbejde med journalister, redaktører, forsideredaktør på information.dk og grafikere

Du vil indgå i redaktionssekretariatet. Her samarbejder vi på tværs af en række fagligheder om præsentationen og udbredelsen af al Informations journalistik på tværs af platforme. Vi redigerer, sparrer og opsætter tekster til web, app og print. Vi layouter, udvikler grafikker, illustrationer og andre visualiseringer både digitalt og til print. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den digitale forsideredaktør, andre redaktionssekretærer, grafikere, fotografer, journalister og redaktører. Vi er engagerede, arbejder hårdt og har det sjovt.

Du er

  • Vant til at lede en daglig avisproduktion til både web og print
  • God til at skrive webrubrikker, der skaber både udbredelse og engagement
  • Interesseret i udvikling af digitale fortælleformer og -formater
  • God til at bevare overblikket
  • God til at tænke i både tekst, grafik og billeder

Der vil være vagter, hvor du skal fungere som den avisansvarlige i redaktionssekretariatet. Det indebærer bl.a. ansvaret for morgendagens printavis og printforside, ansvaret for udvikling og igangsætning af grafiske elementer til historierne både på print og digitalt og planlægning af kommende journalistik.

Arbejdet organiseres som turnusordning, hvor man hver femte/sjette uge har en firedages arbejdsuge i dagtimerne (fra tirsdag til fredag), mens arbejdet de resterende uger er organiseret, så man i gennemsnit har tre arbejdsdage pr. uge med aftenarbejde samt en søndagsvagt cirka hver fjerde uge. Trods skiftende arbejdstider tages der hensyn til individuelle behov i vagtplanlægningen.

Sådan søger du

Ansøgning og CV sendes til job@information.dk, skriv ”redaktionssekretær” i emnefeltet og vedhæft gerne eksempler på digitale produktioner samt evt. eksempler på printprodukter, du har lavet og er stolt af.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nyhedschef Claus Overgaard Knudsen på cok@information.dk og tlf. 4040 8072.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Information og Dansk Journalistforbund. Tillidsrepræsentant er Christian Moestrup Andersen, som kan kontaktes på chra@information.dk og tlf. 2893 2403.

Grundet corona er ansøgningsfristen forlænget til mandag den 20. april kl. 12.00. Samtaler afholdes når det er muligt herefter.

Tiltrædelse snarest.

Om os

A/S Information udgiver dagbladet Information, information.dk, e-avis, Information Miniature og driver desuden Informations Forlag og iBureauet. Information er et lille hus med stor gennemslagskraft. Vi leverer dybdegående journalistik af høj kvalitet.