Digital projektkoordinator til udviklingsafdelingen

Information leverer kvalitetsjournalistik til kloge læsere – i den daglige avis, på web og i stigende grad i nye digitale formater. Vi har fået finansiering fra Google’s Digital News Initiative (DNI) Innovation Fund til at udvikle nye måder at målrette og distribuere vores indhold.

Vi søger en digital projektkoordinator, der både kan være med til at udvikle en bæredygtig, digital forretningsmodel for et nyhedsmedie og til at bistå udviklingsafdelingen med andre projektstyringsopgaver.

Du kommer til at drive Google-projektet sammen med projektlederen og fungere som bindeled mellem udviklingsafdelingen, den kommercielle afdeling og den digitale redaktion. Du får ansvaret for at koordinere tidsplaner og møder/workshops og for at sikre god kommunikation mellem travle teammedlemmer og eksterne leverandører. Du kommer også til at bidrage til markedsresearch, budgetstyring og afrapportering. Du vil desuden skulle arbejde med koordinering og workflowoptimering af udviklingsafdelingens øvrige indsatser – fra indholdsproduktion over kursusafvikling til fundraising.

Du

  • Har 2-3 års erfaring med digital projektledelse, fx fra bureau, organisation eller medievirksomhed
  • Kan omsætte store planer til enkle og grafisk gennemskuelige projektforløb
  • Tænker i projektplaner, milepæle og målsætninger
  • Har kendskab til digitale koncepter og forretningsmodeller
  • Arbejder effektivt og struktureret
  • Skriver fejlfrit på dansk og engelsk
  • Er engageret, udadvendt og selvstartende.

Du bliver ansat i Informations udviklingsafdeling. Vi understøtter den daglige avisudgivelse med design og grafik, udgiver magasintillæg og bøger, producerer podcast, afholder kurser og samarbejder med partnere om større projekter. Vores opgave er at bidrage til en kvalificeret samtale om verden med stærkt indhold samt udvikle og drive nye engagements- og forretningsmodeller for Information.

Projektstilling, 6 måneder med mulighed for forlængelse. Arbejdstid: 37 timer, men også mulighed for deltid. Start: hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Astrid Schmeltzer Dybkjær på asd@information.dk eller udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen på ras@information.dk.

Ansøgningsfrist fredag 11. maj kl. 12:00 – send ansøgningen til job@information.dk og skriv ’Projektkoordinator’ i emnefeltet.