Barselsvikariat til Informations grafiske afdeling

Vil du være med til at designe den skarpeste og flotteste avis, bogomslag, kampagner og annoncer? Vi søger en dygtig grafisk designer og illustrator til barselvikariat.

Jobbet

Dagbladet Information leverer dagligt dybdegående, kritisk og nytænkende journalistik, og vi leder nu efter en dygtig designer, der kan hjælpe med at formidle vores historier og brand visuelt.

Du bliver en del af en engageret grafisk afdeling med masser af kreativitet at dele ud af. Vi producerer og ideudvikler på hele husets visuelle identitet, både på daglig basis og til større satsninger på tværs af platforme. Arbejdet rummer alt fra serieidentiteter, infografik, layout, konceptudvikling, forsider, bogomslag, webdesign og marketing. Alt sammen i tæt samarbejde med redaktionen samt vores forlag og kommercielle afdelinger – i et hus med højt tempo og højt til loftet.

Din profil

  • Du er en dygtig grafisk designer med et skarpt øje for den gode visuelle fortælling og den opfindsomme løsning.
  • Du har erfaring med printgrafik og digitalt design og infografik.
  • Du kan både arbejde formidlende og kommercielt.
  • Du er nysgerrig og trives med at arbejde med flere sideløbende projekter og korte deadlines.
  • Du er god til at planlægge, samarbejde og designe løsninger, der er tilpasset forskelligt indhold.
  • Du er superbruger af Adobe-pakken især Indesign, illustrator og Photoshop.

Ansøgningsfrist

Mandag d. 8. juni kl.10.00.
Ansættelse pr. 1.9 2020. 37t/ugen. Min. 6 måneder
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Sådan søger du

Ansøgning og portfolio sendes til job@information.dk, skriv ”Grafisk designer” i emnefeltet. Vedhæft eller link til print og digitale produktioner, du har lavet og er stolt af.

Den grafiske afdeling er en del af Informations udviklingsafdeling, og du vil referere til udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte art director Jesse Jacob på email jeja@information.dk eller 31611670 eller grafiker og tillidsrepræsentant Sofie Holm Larsen på sohl@information.dk eller 20985230