Er du Informations nye universitetspraktikant?

Kulturredaktionen på Dagbladet Information søger en universitetspraktikant, der i efterårssemesteret 2019 vil lære at omforme sin viden og nysgerrighed til god, klog og måske endda til tider sjov kulturjournalistik.

Om os

Vi er en lille fast redaktion, der udvikler og løfter store ideer og temaer sammen, diskuterer løbende og hjælper hinanden. Vi producerer 2-4 kultursider i hverdagsavisen og laver et ugentligt kulturtillæg og et ugentligt bogtillæg.

Om jobbet

Som universitetspraktikant vil du få mulighed for at prøve kræfter med en lang række journalistiske genrer. Du får en mentor på redaktionen og kommer på inspirationsture og workshops med avisens øvrige praktikanthold.

Om dig

Vores krav til dig er, at du skal elske kultur og vide en masse om det.

Du skal være glad for at skrive — og være god til det.

Erfaring med journalistik er absolut ikke et krav, men du skal have lyst til at udforske verden og ideerne gennem journalistens åbent nysgerrige og kritiske øjne.

Praktik og ansøgning

Praktikken er ulønnet og skal være meritgivende.

Startdato er i august eller september 2019 alt efter aftale.

Send en ansøgning senest 28. maj på maksimalt 1 side (inkl. cv) til kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde på yde@information.dk — gerne med et par artikelideer, du kunne have lyst til at realisere hos os.