Julia Samokhvalova

  • Feature
    5. juli 2019

    »Rusland er ikke det værste sted at bo – så længe du ikke bliver ramt af ubehageligheder«

    34-årige Fjodor Dubrovin er en del af den russiske middelklasse, der har fået råd til at flytte til Moskva – men også til at rejse ud og opleve den orden, der hersker uden for Rusland: ’Vi har måske mindre politisk frihed, end I har. Men hvis du har lyst til at bade i en flod, så går du ud og bader’
    Fjodor Dubrovin står i Winzavod, museum for samtidskunst i Moskva. Tre dage om ugen underviser han i kunsthistorie, designhistorie og skulptur på universitetet. I 2014 var lønnen kun 350 kroner om måneden, og Fjodor brugte mange kræfter på at klage til ledelsen, men fik aldrig nogen forklaring.
  • Baggrund
    15. april 2019

    Rusland vil have total kontrol over sit eget internet

    Rusland har taget sit hidtil mest drastiske skridt til at lægge restriktioner på det russiske internet. Myndighederne vil med en ny lov bygge et ’suverænt internet’, som kan underlægges total russisk kontrol i en krisesituation. Det bliver de næppe i stand til, siger kritikerne. Men det er slemt nok, at de prøver
    Aktivister går med et banner, hvor der står »censur« under en demonstration i Moskva imod den russiske regerings planer om at indføre en meget restriktiv internetlovgivning.
  • Feature
    19. februar 2019

    Rusland har fået øje på økologi som en vej til at genrejse russisk landbrug

    Økogården Rjabinki er én af blot 92 reelt økologiske producenter på det russiske marked, hvor der er fusk med op til 80 procent af de ’økologiske’ varer. Men nu har regeringen fået øjnene op for, at økologi kan være med til at gøre Rusland selvforsynende med fødevarer – og give adgang til en god del af verdensmarkedet
    Mistillid blandt forbrugerne, svag konkurrence og mangel på lovgivning og statsstøtte er blandt de vigtigste grunde til, at Rusland stadig halter bagud på økologiområdet i forhold til sine vestlige naboer, mener Oleg Mironenko fra den Nationale Økologiforening.
  • Feature
    10. januar 2019

    Det bedste håb for mange østukrainere er nu at blive statsborgere i Rusland

    Knap fem år efter krigen brød ud i Østukraine, forsøger Anton fra Luhansk og Natalja fra Donetsk ligesom flere hundredtusinder andre ukrainere stadig at skabe sig en ny tilværelse i Rusland. Flygtningestatus er forbeholdt et fåtal. Resten er nødt til at finde smuthuller eller bryde loven, mens de kæmper sig igennem en juridisk jungle for at opnå russisk statsborgerskab
    Siden krigen brød ud i Østukraine i april 2014, er op mod en million ukrainere flygtet til Rusland, anslår det russiske udenrigsministerium. På billedet ankommer en gruppe ukrainere til Sankt Petersborg den 18. juli 2014.
  • Feature
    12. november 2018

    Naboerne jublede, da Katjas familie som de første genopbyggede deres hjem i krigszonen i Østukraine

    Søndag gik de østukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk til valg trods Ukraines og Vestens protester. På gaden kan man igen opleve trafikpropper i den tidligere millionby Donetsk, mens flygtningene mere eller mindre frivilligt flytter hjem. Mange håber stadig en dag at blive en del af Rusland
    Livet er så småt vendt tilbage til Donetsk. Men kører man bare 15 minutter ud af byen mod lufthavnen, der ligger i ruiner, ser bybilledet anderledes ud. Her er nedlukkede fabrikker, smadrede vinduer, skudhuller og ødelæggelser fra artillerigranater. Det russiske ord for ’bombeskjul‘ står her på en mur.
  • Interview
    4. september 2018

    Russerne frygter at falde om, inden pensionen kommer

    At gå på pension i Rusland er ikke helt det samme som i Danmark. 52-årige Vitalij Rylov gør sig ingen illusioner om at leve af sin pension, når den endelig kommer. Den er kun et tilskud til at sætte tempoet ned, siger han
    Den russiske oppositionspolitiker Aleksei Navalny har kaldt folk på gaden til nye demonstrationer den 9. september mod Putins pensionsreformer.
  • Baggrund
    15. juni 2018

    For Rusland er det ikke bare en bro. Det er en historisk begivenhed

    Russerne kører i timevis for at bese deres nyeste nationale stolthed – broen til den annekterede halvø Krim. For dem er den ligesom VM i fodbold et bevis på, at Rusland altid rejser sig på trods
    Russiske veteraner fra ’Den store Fædrelandskrig’ – Anden Verdenskrig – på den nye bro, der forbinder Krim med Rusland. For mange russere er den nye bro en stor patriotisk begivenhed, mens den for mange i Vesten står som en krænkelse af Ukraine.
  1. Feature
    5. juli 2019

    »Rusland er ikke det værste sted at bo – så længe du ikke bliver ramt af ubehageligheder«

    34-årige Fjodor Dubrovin er en del af den russiske middelklasse, der har fået råd til at flytte til Moskva – men også til at rejse ud og opleve den orden, der hersker uden for Rusland: ’Vi har måske mindre politisk frihed, end I har. Men hvis du har lyst til at bade i en flod, så går du ud og bader’
    Fjodor Dubrovin står i Winzavod, museum for samtidskunst i Moskva. Tre dage om ugen underviser han i kunsthistorie, designhistorie og skulptur på universitetet. I 2014 var lønnen kun 350 kroner om måneden, og Fjodor brugte mange kræfter på at klage til ledelsen, men fik aldrig nogen forklaring.
  2. Feature
    19. februar 2019

    Rusland har fået øje på økologi som en vej til at genrejse russisk landbrug

    Økogården Rjabinki er én af blot 92 reelt økologiske producenter på det russiske marked, hvor der er fusk med op til 80 procent af de ’økologiske’ varer. Men nu har regeringen fået øjnene op for, at økologi kan være med til at gøre Rusland selvforsynende med fødevarer – og give adgang til en god del af verdensmarkedet
    Mistillid blandt forbrugerne, svag konkurrence og mangel på lovgivning og statsstøtte er blandt de vigtigste grunde til, at Rusland stadig halter bagud på økologiområdet i forhold til sine vestlige naboer, mener Oleg Mironenko fra den Nationale Økologiforening.
  3. Baggrund
    15. april 2019

    Rusland vil have total kontrol over sit eget internet

    Rusland har taget sit hidtil mest drastiske skridt til at lægge restriktioner på det russiske internet. Myndighederne vil med en ny lov bygge et ’suverænt internet’, som kan underlægges total russisk kontrol i en krisesituation. Det bliver de næppe i stand til, siger kritikerne. Men det er slemt nok, at de prøver
    Aktivister går med et banner, hvor der står »censur« under en demonstration i Moskva imod den russiske regerings planer om at indføre en meget restriktiv internetlovgivning.