Julie Top-Nørgaard

Julie Top-Nørgaard

Klummeskribent, Information
Seneste artikler af
Julie Top-Nørgaard
  • Kampen mellem frygt og lyst: De afklædte kroppe er tilbage i det offentlige rum

    At lukke ned og at åbne op igen: Det her forår har påvirket vores forhold til kroppen, både vores egen og andres. Vi vil have afstand, men vi vil også have nærhed. Grådigheden er blevet større, men det er frygten også, skriver journalist og forfatter Julie Top-Nørgaard i denne kommentar
  • Det er, som om vi rører ved hinanden uden at ville det

    Jeg vender for enden af bassinet, sparker fra på kanten. Jeg tænker på svømmeres kroppe. På om jeg med tiden vil få en overdrevent muskuløs overkrop, hvis jeg bliver ved med at svømme
  • På ferien læser vi

    At være på ferie er at være sammen. Det er konflikter, der bryder ud i lys lue, det er irritation og træthed. Vi skal vænne os til hinandens selskab. Vi gennemspiller samme problemer som hjemme, men i nye scenarier, udløst af nye detaljer
  • Jeg er holdt op med at tælle ned til ferien

    En storskærm talte ned til sommerferien på mit arbejde. Det irriterede mig. Måske i første omgang præmissen om, at ferien var velfortjent. Havde jeg for eksempel selv gjort mig fortjent til at holde ferie? Og hvad med de studerende?
  • Jeg er stadig bange for spøgelser

    Mens jeg var et smut i Danmark, rensede en åndemaner min franske kærestes familiehus for den afdøde fars spøgelse. Det værste ved det hele var ikke historien om spøgelserne. Det var den naturlighed, hvormed de forholdt sig til det åndelige
  • Jeg er vred over, at de brændte alle heksene

    Kvinder, der giver udtryk for deres vrede, bliver latterliggjort, stemplet som utroværdige, kaldt skingre. De får at vide, at de skal skrue ned for ambitionerne, at deres vrede er irrelevant eller illegitim
  • En dårlig karakter

    Jeg har virkelig meget at udsætte på skam som fænomen. Prædiker gerne om, hvordan den begrænser os, gør os mindre. Men når jeg konfronteres med min opførsel som barn, bliver det pludselig klart, at skammen også har en funktion: Den får os til at opføre os ordentligt over for hinanden.
  • I stolen

    Angsten sidder i tænderne

    Jeg mærker kroppen rasle fra hinanden, som jeg ligger der i al min afmagt, berøvet sproget. Jeg ved godt, at min frygt er latterlig. Et menneske til tandlæge, det er en latterlig situation. Jeg er ikke ved at dø. Det føles bare sådan
  • Der er så meget, jeg gerne vil sige til de unge mennesker

    Åh, hvor jeg forstår alle de onkler, der i tidens løb har stammet sig igennem omhyggeligt nedskrevne ark med visdomsord og formaninger. Åh, jeg er den onkel. Onklen, der vil give dem alt det bedste og klogeste med på vejen

Sider

Mest læste
  1. Når vi er færdige med at befri den veldrejede kvindekrop med de store bryster fra snærende tøj, kunne vi måske kaste os over en femte bølge af feminismen og befri børnene og de gamle kroppe for kravet om indpakning?
  2. Da jeg begyndte at arbejde frivilligt, kunne jeg mærke, at jeg var rundet af et helt andet rationale. Investering og afkast, indsats og udbytte. Noget for noget
  3. Der er sikkert mange grunde til at blive pædagog. Gode grunde og dårlige grunde. Jeg er begyndt at overveje, om mine hører til de dårlige, de forkerte
  4. Der kan være noget på samme tid oplivende og beroligende ved at gå til læge. Omsorgen, interessen. Der hører et bestemt adfærdskodeks til, en fælles forståelse af, at her er alvoren og varsomheden i højsædet. Bare ikke hos min gynækolog
  5. At give udtryk for, at der er noget, man ikke magter, noget man har brug for andres hjælp til at løse. Det er ’no go’. Er vi ved at skabe et samfund, hvor parolen er: Du skal kunne klare dig selv, for det kan vi
  6. I mange år havde jeg dårlig samvittighed. Jeg tænkte, at der var noget galt med kærligheden, når jeg savnede at være alene. Noget galt med min evne til at elske, mit parforhold, mit moderskab
  7. Jeg kan dokumentere mit pædagogiske arbejde herfra og til årets sidste lukkedag. Jeg kan få højtlæsning til at lyde som en landvinding inden for sprogstimulering. Det er ikke meningsfuldt, men jeg kan da godt gøre det for forvaltningens skyld
  8. Er institutionen noget, vi redder børnene fra, når vi henter? Kunne vi ikke i stedet tale om, at vi skal have nogle institutioner, der har ressourcer til at give børnene en god eftermiddag, også efter 15.30?