Vesten leverer våben til Ukraine – og har legitime grunde til at gøre det. Men dermed har vi også påtaget os et stort medansvar for, hvordan den russisk-ukrainske krig nu videre skal forløbe. Det skriver den tyske filosof Jürgen Habermas og tilslutter sig »mere eftertænksomme stemmer«
Nok skal vi hjælpe Ukraine, men Vestens moralsk kloge beslutning om ikke selv at blive krigsførende part pålægger os en tydeligere markering af, at vores intervention også har grænser, skriver den 92-årige, tyske filosof i dette essay
Vi klarer ikke tidens udfordringer ved at gemme os bag nationale grænser. Især ikke når Europas befolkninger formentlig er mere demokratisk modne, end deres politiske eliter går og tror, skriver tysk filosofis nestor i en opsang til sit lands ledere
Ved at turde formulere en ambition om at udvikle politiske løsninger på de problemer, vi står over for som globaliserede samfund, skiller Frankrigs præsident Macron sig ud fra den grå mængde af opportunistiske politikere, som regerer fra dag til dag, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas. Her findes endelig en politisk leder, der har mod til at ville ændre på status quo og udfordre nødvendighedens politik
Det er ikke bankerne, men borgerne, der skal bestemme over Europa, skriver den fremtrædende filosof, Jürgen Habermas. Han mener, at EU’s linje over for Grækenland har været med til at skabe krisen ved at lægge større vægt på kreditorernes interesser end på genoprettelsen af det græske samfund
Tysk dominans, demokratisk underskud og mangel på politiske værktøjer er de tre store kriser, Europa skal løse, hvis vi skal håbe på en bedre fremtid. Det var filosoffen Jürgen Habermas’ bud, da han for nyligt talte til de tyske socialdemokrater
Finanspagten løser ikke Europas grundlæggende problem: at både borgere og den politiske elite fortsat føler sig mere forpligtet på nationalstaten end på den europæiske union, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas
Skal magtkampen mellem marked og politik afgøres til politikkens fordel, behøver vi nye institutionelle rammer med overnationale handlekompetencer: Men skal EU genopfinde sig selv, er det nødvendigt med en ny forfatningsproces
Det demokratiske tomrum i den europæiske konstruktion er for alvor blevet synligt med finanskrisen: Unionen har ikke de politiske redskaber til at omfordele til fordel for de svageste. Og udviklingen hæmmes af en ufrugtbar alliance mellem skræmte politikere og usikre befolkninger. Hvis Europa vil værne om sin egenart, må kontinentet udvikle sin handlekraft, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas
Vesten leverer våben til Ukraine – og har legitime grunde til at gøre det. Men dermed har vi også påtaget os et stort medansvar for, hvordan den russisk-ukrainske krig nu videre skal forløbe. Det skriver den tyske filosof Jürgen Habermas og tilslutter sig »mere eftertænksomme stemmer«
Nok skal vi hjælpe Ukraine, men Vestens moralsk kloge beslutning om ikke selv at blive krigsførende part pålægger os en tydeligere markering af, at vores intervention også har grænser, skriver den 92-årige, tyske filosof i dette essay
Vi klarer ikke tidens udfordringer ved at gemme os bag nationale grænser. Især ikke når Europas befolkninger formentlig er mere demokratisk modne, end deres politiske eliter går og tror, skriver tysk filosofis nestor i en opsang til sit lands ledere
Den tyske tænker Jürgen Habermas argumenterer højaktuelt i dette essay for, at både den sekulære, liberale stat og de forskellige religioner kan have gavn af at anerkende hinandens betydning og nødvendighed...
Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år
Det er ikke bankerne, men borgerne, der skal bestemme over Europa, skriver den fremtrædende filosof, Jürgen Habermas. Han mener, at EU’s linje over for Grækenland har været med til at skabe krisen ved at lægge større vægt på kreditorernes interesser end på genoprettelsen af det græske samfund
