Finlandssvenske Cia Rinne med de mange sprog har længe været hot poesiperformer i Danmark. Nu udkommer hun samtidigt i Tyskland og Danmark – for i sproget har hun hjemme
Lige ind i tiden stiller sydafrikanske Candice Breitz med sit værk ’Love Story’ på Biennalen i Venedig det ubehagelige spørgsmål: Hvorfor græder jeg fluks over Alec Baldwin og Juliane Moore og ikke altid over alverdens flygtninges lidelser?
Morten Ramsland er godt gammeldags, og Andreas Nederland er oppe på beatet. Begge lægger de sig i selen for at fabulere og fortælle direkte til børn og børnene i os
I den ene isme er døden et problem, i den anden det levende. Vestlig tænkning og religion deler alt op i to, det er både tragisk og komisk – og grunden til den globale økologiske krise. Cia Rinne leverer en poetisk kritik af verdens tilstand, der ikke er rar, men heller ikke skal være det
Hanne Bartholin er den enkleste enkelhed. Nærmest en meditation i farver, symmetri og runde former. Og har man øjne på stilke, kan man se venlige spøgelser overalt
Malte på 14 år har stedsans og systemer, det har hans desorienterede mor ikke. De er to hovedroller i Kamilla Hega Holsts lille, store familietragedie. Naturen spiller en tredje: Skvalderkålen vokser uden moderplante, havet sitrer uroligt, og i trækronerne kan man hvile sit blik
Historien er en tynd kop te, men tomlen op for billederne i Jeffers’ og Winstons hommage til fantasien. Man må vende og dreje bogen og sig selv for at få det hele med – en frø, der skal kysses, og bjerge af ord
I min perfekte drømmeverden laver Sissel Bergfjord og Halfdan Pisket kunst og ikke bøger med hensyntagen til læseforståelse og et lix-tal på 13. ’På kanten’ ligner lidt kunst, men er det sidste
Kamilla Löfström, f. 1970, cand. mag. Litteraturanmelder siden 2001, først på Ekstra Bladet med en afstikker til Weekendavisen i 2004-05 og siden november 2007 på Information.
Lige ind i tiden stiller sydafrikanske Candice Breitz med sit værk ’Love Story’ på Biennalen i Venedig det ubehagelige spørgsmål: Hvorfor græder jeg fluks over Alec Baldwin og Juliane Moore og ikke altid over alverdens flygtninges lidelser?
Morten Ramsland er godt gammeldags, og Andreas Nederland er oppe på beatet. Begge lægger de sig i selen for at fabulere og fortælle direkte til børn og børnene i os
Erlend Loe presser en tredje komedie ud af Doppler, der i forvejen var hårdt presset. Det er ikke rigtig sjovt – kun lidt sjovt på side 99, 102, 104 og 154
Finlandssvenske Cia Rinne med de mange sprog har længe været hot poesiperformer i Danmark. Nu udkommer hun samtidigt i Tyskland og Danmark – for i sproget har hun hjemme
Malte på 14 år har stedsans og systemer, det har hans desorienterede mor ikke. De er to hovedroller i Kamilla Hega Holsts lille, store familietragedie. Naturen spiller en tredje: Skvalderkålen vokser uden moderplante, havet sitrer uroligt, og i trækronerne kan man hvile sit blik
Peter Rewers har arkivarens omhu, detektivens iver efter at vende hver en sten og oveni en lydhørhed over for poesi. Det er der kommet en pænt læseværdig biografi om Hvidovredrengen og verdenssønnen Michael Strunge ud af
