Kamilla Löfström
Kamilla Löfström
Litteraturanmelder, Information
Seneste artikler af
Kamilla Löfström
  • Der er noget frygtløst i Kamilla Hega Holsts valg af virkelig ubekvemme emner som en mors ambivalente følelser for sin sære søn, seksuelt begær og besværlige kroppe, destruktive og selvdestruktive kræfter. Hendes prosa er kendetegnet af enkelhed.

    Kamilla Hega Holst revolutionerer litteraturen en lille smule og ganske stille

    Malte på 14 år har stedsans og systemer, det har hans desorienterede mor ikke. De er to hovedroller i Kamilla Hega Holsts lille, store familietragedie. Naturen spiller en tredje: Skvalderkålen vokser uden moderplante, havet sitrer uroligt, og i trækronerne kan man hvile sit blik
  • Laber billedbog

    Historien er en tynd kop te, men tomlen op for billederne i Jeffers’ og Winstons hommage til fantasien. Man må vende og dreje bogen og sig selv for at få det hele med – en frø, der skal kysses, og bjerge af ord
  • Voksenlogisk børnebog

    I min perfekte drømmeverden laver Sissel Bergfjord og Halfdan Pisket kunst og ikke bøger med hensyntagen til læseforståelse og et lix-tal på 13. ’På kanten’ ligner lidt kunst, men er det sidste
  • Peder Frederik Jensens nye bog ’Skullfucking’ befinder sig med egne ord i ’et evigt forpulet nu’.

    Volden begynder i ordene

    ’Det er samfundet./Det behøver ikke et nyt sprog.’ Sådan lyder to udfordrende sætninger i Peder Frederik Jensens nye rasende (gode) bog. Vil det sige: Farvel til poesien som modsprog? Eller bare: Fuck til alt?
  • De nominerede til Montanas Litteraturpris 2016

    De nominerede til Montanas Litteraturpris 2016

  • Illustration fra bogen

    Fête champêtre for børn

    Børn skal da have barokmusik og hyrdedigtning. Og det finere franske også. Men så god en idé må da ikke gemmes væk i en bog
  • Leths dunkle digte

    Den anden, det andet og den anden side er det gennemgående okkulte i Kristian Leths ’Vinden ind ad døren’, der hægter sig på både Nordbrandt og Rimbauds forvandlingskugler
  • Elise med sin brugte hund i den brasilianske jungle, hvor moderen befinder sig for at bygge en hængebro til indianerne, langt væk fra Mysundegade på Vesterbro. 
 Illustration fra bogen: Kirsten Raagaard/Gyldendal

    Hamrende morsom og viis

    Eventyret i hverdagen, hvor banalt lyder det lige, men Reuter kan altså få en mørk gade på Vesterbro til at gnistre og skinne som en stjernehimmel. Tommelen op for ’Elise og den brugte hund’
  • Hvis Kafka havde været happy

    Jonas Karlsson gør et tankeeksperiment: Hvad nu, hvis de gratis glæder ikke var gratis? Hvad nu, hvis man skulle betale for oplevet lykke? Det er nogenlunde sjovt, men ikke så længe

Sider

Om

Kamilla Löfström, f. 1970, cand. mag. Litteraturanmelder siden 2001, først på Ekstra Bladet med en afstikker til Weekendavisen i 2004-05 og siden november 2007 på Information.

Mest læste
  1. ’Det er samfundet./Det behøver ikke et nyt sprog.’ Sådan lyder to udfordrende sætninger i Peder Frederik Jensens nye rasende (gode) bog. Vil det sige: Farvel til poesien som modsprog? Eller bare: Fuck til alt?
  2. Erlend Loe presser en tredje komedie ud af Doppler, der i forvejen var hårdt presset. Det er ikke rigtig sjovt – kun lidt sjovt på side 99, 102, 104 og 154
  3. Personerne i Dorthe Nors' noveller slår, skyder deres hunde og sårer hinanden følelsesmæssigt, men det sker næsten umærkeligt, og det er nok derfor, man er mærket efter læsningen
  4. Det er sødt og sørgeligt og driftigt og vildt sympatisk med debutanten Sigurd Hartkorn Plaetner. Det er overmåde velkendt og kælne violiner i øret
  5. Peter Rewers har arkivarens omhu, detektivens iver efter at vende hver en sten og oveni en lydhørhed over for poesi. Det er der kommet en pænt læseværdig biografi om Hvidovredrengen og verdenssønnen Michael Strunge ud af
  6. Peder Frederik Jensen har skrevet sin bedste og vigtigste bog. Det kan godt være, bogen ikke selv tilslutter sig en litteratur, hvor man rangordner og hylder forfattere, men noget må jeg jo galpe, så I forstår, at jeg synes, I skulle tage at læse den
  7. Malte på 14 år har stedsans og systemer, det har hans desorienterede mor ikke. De er to hovedroller i Kamilla Hega Holsts lille, store familietragedie. Naturen spiller en tredje: Skvalderkålen vokser uden moderplante, havet sitrer uroligt, og i trækronerne kan man hvile sit blik