Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Naturligvis ryger Gud lyserøde cigaretter, og naturligvis kan verdens grænser ses som elastikker. Simon Grotrian var i sin fineste poetiske form til det sidste
Matilda Gustavsson, der stod bag afdækningen af ’Kulturprofilens’ seksuelle overgreb i Dagens Nyheter i 2017, præsenterer i ’Klubben’ en skarp analyse af det kunstneriske miljø i Stockholm, der på sin vis tillod, at krænkelserne kunne finde sted
Sonja Hauberg har aldrig været dømt helt ude, men heller ikke for alvor inde. Nu har vi en god lejlighed til at opgradere hendes såkaldte pubertetsroman netop på grund af dens pubertet
Seks nye danske bøger er nomineret til Montanas Litteraturpris 2019. Læs her, hvad det er for værker, og hvorfor de fortjener opmærksomhed – og måske en pris
I en genskrivning af ’Tractatus’ er poesien et verbum, en handling, der findes i overskridelsen og overgangen. Som en silkesommerfugl på vej ud af puppen
I Kenneth Steven og Øyvind Torseters ’Hvordan hunden fik sin våde snude’ bringes den gamle fortælling om Noa og syndfloden op i nutiden med klimaforandringer og stigende have
Kamilla Löfström, f. 1970, cand. mag. Litteraturanmelder siden 2001, først på Ekstra Bladet med en afstikker til Weekendavisen i 2004-05 og siden november 2007 på Information.
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Man kan blive klogere på børnelitteraturens egenart ved at sammenligne Leonora Christina Skovs ’Den, der lever stille’ med børneudgaven af samme historie i ’Glashuset’ fra 2008
Erlend Loe presser en tredje komedie ud af Doppler, der i forvejen var hårdt presset. Det er ikke rigtig sjovt – kun lidt sjovt på side 99, 102, 104 og 154
Hvordan har Ruben Östlund pitchet ’The Square’ over for filmselskabet? Som en komedie om den franske kunstteoretiker Nicolas Bourriauds begreb ’relationel æstetik’? Næppe. Men tænk, hvis han har!
Kaspar Colling Nielsen bakser med et idékatalog over emner, der kan skabe ’heftig debat’: kriminelle muslimer på Nørrebro og handel med kvinder især, en del om fiduskunst og menneskets unatur. Informations anmelder er ikke provokeret eller bare rokket lidt
