Personerne i Dorthe Nors' noveller slår, skyder deres hunde og sårer hinanden følelsesmæssigt, men det sker næsten umærkeligt, og det er nok derfor, man er mærket efter læsningen
HER kan man høre interessante ord om litteraturanmelderi (der ikke er forbrugerstof!) fra Lilian Munk Rösing, Kirsten Hammann, Trisse Gejl og Lars Bukdahl, og at Steen Bille er en meget lykkelig mand - han mener nemlig ikke, at han nogensinde har prøvet at spilde sin tid på en roman.
Jeg havde ikke læst Heidi Lauras anmeldelse af Ole Fogh Kirkebys FLERE FILOSOFISKE FORTÆLLINGER i Weekendavisen 12.-18. sept. 08 før i tirsdags, efter jeg selv havde indsendt en anmeldelse af Henriette Rostrups I DAG OG I MORGEN til Information.
Jeg forstår, at læger kan blive syge, og at politibetjentens børn også ryger hash, men ikke at man med et litteraturstudium bag sig kan skrive, som Rostrup gør det
I dag var jeg først på Forfatterskolen for børnelitteratur (der holder til på DPU) for at sige goddag til de 12 nye elever, der er blevet optaget på skolen i år. Inden mødet med de nye elever havde jeg slået ordet ’forfatter’ op i Politikens Nudansk Ordbog: ”en person som har skrevet en bog, en artikel, et digt osv., el. som lever af at skrive bøger osv. = autor”.
Uden at der dog er grund til at hviske Peter Høeg, så søger debutanten Torben Guldberg også ligheder mellem kunst og kundskaber - og Schopenhauer, Ole Rømer og Shakespeare er ikke ren staffage, skønt læsningen begynder at minde om en gætteleg omkring side 400
Sæsonen er ny og allerede meget overvældende. Jeg glæder mig til at læse både Hammanns EN DRÅBE I HAVET og Lone Hørslevs NATURLIGE FJENDER (pudsigt at begge har faste vendinger som titler). Og så har jeg allerede læst Maja Elverkildes sære og særlige, komiske og groteske debut ALT DET DER ER MIT som jeg anmelder begejstret i dagens bogtillæg.
Elverkilde lyder som noget, der stammer fra et eventyr, og det er helt passende, for det er faktisk eventyrligt at fare vild i debutantens labyrinter langt fra realismens brede vej
Amina Elmi er dansk-somalisk digter og skriver som sådan dansk litteraturhistorie. Med hendes debutdigtsamling ’Barbar’ har dansk fået et sprog til at tale om eksilerfaringer, vold og kærlighed
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Andrzej Tichýs musikalske prosa skildrer et Skandinavien og et Europa i krise og gør os i stand til at høre ordene på ny, og vi er nødt til at have den på dansk
Takket være Yahya, Strunge og Vita – og selvfølgelig Alexandre Nsoni selv – har vi nu hans digte om flugt og vold, der går i arv. Det er ikke den skønneste poesi, men det er effektiv kommunikation
Der er 107 kvinder i Danmark, der hedder Birgithe med th, og Katrine Marie Guldagers Birgithe tæller naturligvis ikke med i den statistik. Men helt ærligt: Jeg ville ønske, hun fandtes
’Institutionaliseret’ skildrer en opvækst på Amager fra børnehavebarn til skoleelev til anbragt til fængslet og konfronterer læseren med den vold, der sidder i nogens kroppe og i sproget. Det er uundværligt som vidnesbyrd om uligheden i vores velfærdssamfund
