Jeg har inviteret gæster på bloggen. De anmelder Christel Wiinblads Prolog og er fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, hvor jeg har undervist dem i Anmelderi dette semester.
Vi diskuterede også Wiinblads roman i en kritikersalon med Olga Ravn, René Jean Jensen og to af de studerende, Sigrid Sandholt Hansen og Barbara Bohr, i panelet.
Både dér i panelet og hér i anmeldelserne (som jeg poster herunder) er det klart, at reaktionerne på værket går på romanens særprægede, poetiserede, overlæssede bohemesprog. Undervejs i salonen sammenlignede René Jean Jensen Christel Wiinblads sproglige manøvrer med et i grunden besynderligt ord som ’strømpesok’ – som er svært at udrede etymologisk, det er strengt taget bare dobbeltkonfekt (men må jo komme af, at man på et tidspunkt har ønsket at skelne strømpesokkerne fra strømpebukserne).
Blandt anmelderne er også tre nordmænd, og på norsk siger man smør på flesk, hvilket passer godt til den kvalmende fornemmelse, som flere af anmelderne nævner. Romanen deler læserne imellem dem, der overgiver sig til dette ’smør på flesk’-sprog (som jeg selv gjorde i min anmeldelse i Information) og så dem, der får for meget af det (som f.eks. Lars Bukdahl gjorde i Weekendavisen). Irriteres man m.a.o. over at billedlogikken slås itu, eller køber man den besynderlige logik som et stilistisk virkemiddel – det er spørgsmålet, men slet ikke det eneste.
Læs anmeldelserne her
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu