Karen Syberg

Karen Syberg

Journalist, Information
Seneste artikler af
Karen Syberg

Sider

Om

Kulturskribent og havemedarbejder, mag. art. Udvalgte udgivelser: Tove Ditlevsen. Myte og liv. Biografi (1997). Admiraler elsker sukkerpærer. Haveessays (2001) Havetid. Haveessays (2004). Æblets fortælling. Kulturhistorie (2007). Stederne. Roman (2007).

Mest læste
  1. Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. En ung mor er her ved at gå op i limningen over en svigermor, der blander sig for meget i børneopdragelsen
  2. De nationale test viser ikke, hvor dygtig den enkelte elev er, men kun hvor en klasse ligger i forhold til gennemsnittet. Alene det, at testene standardiserer børn, så vidt forskellige som sådan nogle unger er, burde være argument nok for at afskaffe dem, skriver Karen Syberg i dette debatindlæg
  3. Terrortruslen er i forvejen blæst så højt op, at det bruges til at legitimere angreb på borgerlige frihedsrettigheder, og når DR så også i sin nye dramaserie skal puste til flammen, så er det, man må råbe ’proportionsforvrængning’, skriver journalist og forfatter Karen Syberg i dette debatindlæg
  4. Siger Naja Marie Aidt, hvis novellesamling ’Bavian’ udkommer i morgen. Det moderne liv forvandler mennesker til en slags angstdyr, mener hun
  5. Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem 'mindfulness'. Men hvis man er tibetansk buddhist, mediterer man for at hjælpe andre, målet er ikke egen velvære. Peter Elsass har i sin nye bog sammenlignet tibetansk buddhisme og vestlig klinisk psykologi
  6. Det er noget sludder, hvis man hævder, at Agnes Henningsen kan bruges som rollemodel for nutidens unge piger. Hun skal læses i sin historiske kontekst, men gør man det, bliver hun til gengæld en indtagende og humoristisk rejsekammerat
  7. Tove Ditlevsen blev født i 1917 og døde i 1976, da hun tog sit eget liv. Hun havde tabt modet på livet og trak sig tilbage – som når man forlader et selskab i utide. Og denne gang mente hun det alvorligt
  8. ’Kvinderne fra Thy’ er næsten som en veltømret, realistisk Maria Helleberg-roman. Den kalder sig selv en slægtsroman, men er den nu virkelig også det?