Lørdag aften slutter årets ’Disneyland for voksne’, Cannes Film Festival. Det er filmredaktørens 21. af slagsen. Kulturredaktøren er IKKE (!) misundelig. Men går ham lidt på klingen alligevel i en slags status over årets filmhøst...
Globaliseringen er kommet til musiktjenesten YouTube, hvor engelsksproget musik rykker ned og puertoricanere og tyrkere rykker op. Imens kæmper Amsterdam den omvendte kamp og vil nu have turisterne ud af byen. Ugen har også budt på nye sider af Rasmus Paludan og konkurrenceforvridende kunststøtte
I et lovende hjørne af dansk film vinker nu Laurits Flensted-Jensen med sin debutspillefilm ’Usynligt hjerte’, der kan noget særligt med en ny tids underspillede skuespillere – selv når filmen i sig selv bliver retningsløs
De fiktive helte fra ’Avengers: End Game’ redder verden (og får Marvels årsregnskab til at stråle), mens en af virkelighedens skurke viser sig ikke at være nær så perfekt selvudleverende, som ’The Jinx’ gav indtryk af. Ugen har også budt på selvoptagethed i flere afskygninger og uenighed om, om det er på sin plads at afholde en pornofestival i London
Stort set hver eneste dag omkring midnat er der en person inde i naboopgangen, der vasker tøj og centrifugerer, så hele ejendomskomplekset går i svingninger
Gråd er en kropslig reaktion, der er så knyttet til normer, forventninger og kulturel spejling og repræsentation, at den snarere end at vise vores ægte og autentiske følelser, spejler den tid, der grædes i. Og for tiden grædes der – meget. Kulturredaktionen går i den kommende tid på opdagelse
Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
Samanou A. Sahlstrøms tunge film om den største sorg og fortvivlelse, et ægteskab kan opleve, at miste et barn, har gribende scener, men sætter også hjernen i filmquizmode med alt det, den minder en smule (for meget) om
Lørdag aften slutter årets ’Disneyland for voksne’, Cannes Film Festival. Det er filmredaktørens 21. af slagsen. Kulturredaktøren er IKKE (!) misundelig. Men går ham lidt på klingen alligevel i en slags status over årets filmhøst...
I et lovende hjørne af dansk film vinker nu Laurits Flensted-Jensen med sin debutspillefilm ’Usynligt hjerte’, der kan noget særligt med en ny tids underspillede skuespillere – selv når filmen i sig selv bliver retningsløs
En stor begivenhed har fundet sted i ugens løb. Helteeposset ’Gilgamesh’ er udkommet i en ny, anmelderhyldet dansk udgave. Niels Ivar Larsen, der har talt med far og søn-duoen bag værket, kommer og fortæller. Ulrik Dahlin fortæller om en mere moderne politisk saga, nemlig den om Inger Støjberg og adskillelsen af asylpar
Trine Dyrholm er genial som kvinden, der forfører sin stedsøn, i May el-Toukhys kvalmende, kloge magtanalyse. Du kan ikke skrabe filmen ud af hjernen igen
Det bliver sagt ’nigger’ over 100 gange i Quentin Tarantinos spaghettiwestern ’Django Unchained’, og det har genoplivet den amerikanske debat om, hvem der må tage det historisk betændte ord i sin mund – og hvordan
Mens dværge lige nu gør sig bemærket overalt i tv-serier og film, så dyrker man samtidig dværge som primitiv underholdning med dværgkast, udlejning af en dværg til julefrokoster og polterabends. Hvad er det for en kulturel fantasi om dværgen, som hersker lige nu i populærkulturen?
Isabella Eklöf debuterer med en visuelt stilsikker og principielt set velgørende provokation: At fortælle om en ung kvinde, der modstandsløst, nærmest velvilligt, lader sig udnytte groft af alt og alle. Men hendes viljesløshed er ikke helt til at skelne fra filmens utilsigtede vaghed
