Katrine Hornstrup Yde

Katrine Hornstrup Yde

Kulturredaktør
Seneste artikler af
Katrine Hornstrup Yde

Sider

Om

Født 1983. Kulturredaktør på Information. BA i lit.vid. og kandidatgrad i mod.kult. på KUA - og studier i filmfag på Paris 7e og på Colombia New York

Mest læste
  1. At stirre på Jakob Cedergren, der taler i telefon i halvanden time, er som at stirre sig selv ind i hjernen – ængsteligt og panisk tryllebundet. Svenske Gustav Möllers debut som spillefilminstruktør er et lille dansk filmmirakel
  2. Anthony Bourdain døde i sidste uge 61 år gammel. Hans attitude tilhørte ikke kolonialisten, den kultureksotiserende amerikaner eller blot den rejsende, der spejler sig i forskelligheden og vender selvberiget hjem. Han var gastrohelten, der kunne ophæve alle afstande
  3. Computerspil er kunst. Det er en del af vores erfaringshorisont – hvem er ikke rundet af Tetris, Pac-Man eller Europaspillet? – og det er muligvis det sted, hvor kreativiteten får friest løb fremover. Det har vi lavet et kulturtillæg om
  4. Jeg har tre børn, en nyfødt, en på tre og en på seks. Jeg går ofte ud på mit værksted og laver kreative og praktiske ting, får mig en øl og kommer sent ind, når familien er gået i seng. Det meste af tiden føler jeg ikke, at jeg hører til
  5. Underholdningsindustrien har aldrig før satset så massivt på at bringe død kultur til live igen – nu med Lykkehjulet. Det er nostalgisk eskapisme i en svær tid, men også en opmuntrende påmindelse om, at vi altid har haft brug for at gemme os i noget
  6. Kan man overanalysere animationsserien ’Gurli Gris’? Ikke i et land med tradition for at heppe efter antiautoriteter, der kan understøtte vores egen autoritet
  7. Jeg betragter mig selv som meget frisindet. Bor på Nørrebro, er kritisk over for flygtningestramninger, begræder højredrejningen og retorikken i udlændingedebatten. Alt det dér. Men alligevel kan jeg ikke fordrage turisterne i København!
  8. Den første store amerikanske ungdomsfilm med en homoseksuel teenager i hovedrollen, ’Love, Simon’, er et underligt fænomen. Den er progressiv som mainstreamprodukt, men føles med sin svulstigt dramatiske spring ud-historie også umiddelbart tilbageskuende i sin egen samtid. Det gør den til en både nedslående og indsigtsfuld fortælling om 2018