Katrine Hornstrup Yde

Katrine Hornstrup Yde

Kulturredaktør
Seneste artikler af
Katrine Hornstrup Yde
  • Unge Fannys lidelser

    Jane Campions kærlighedsdrama ’Bright Star’ er vellavet, men også lidt kedeligt
  • Kisten er en krigszone

    Styrken ved Rodrigo Cortés’ ’Buried’, i hvilken en mand begraves levende i den irakiske ørken, er dens både filmiske og tematisk eksistentielle knaphed
  • Danmark vs. Kenya

  • Dårlig Sex in Istanbul

    Var der så bare lækre billeder af ultrahippe Istanbul, havde blot et par minutter af usjove 'Romantisk komedie' ikke været helt spildte
  • I Danmark er alle stakler smukke

    I sin debutspillefilm, 'Smukke mennesker', oversætter Mikkel Munch-Fals Todd Solondz' perverterede multiplotfilm til sort dansk komedie tilsat Helle Helles replikfornemmelse, bingovitsen, juletræsdansen og andre krampagtigt danske pinligheder - og med et stort empatisk bamsekram fra instruktøren
  • De er de mest straight homoer, du kommer til at møde

    Engang var Lebben vampyr, forpint selvmorderske eller ganske simpelt ikke til stede på amerikansk film og tv. Nu er hun i de første lesbiske tv-serier blevet synlig og langhåret, lækker og loadet ligesom populærkulturens andre drama queens. Hvordan er det blevet målet?
  • Når de skæve eksistenser gøgler

    Jean-Pierre Jeunets nye film, 'Micmacs', er som at se Olsen-banden på kup i et parisisk cirkus med Chaplin og Storm P., gøglere og cigarmænd i manegen
  • Kæk røvsmækker

    Alt er større, mere svulstigt og dyrere produceret i den nye version af ’Karate Kid’ – og det virker
  • En by fuld af filmfestivaler

    Østersfilm med østersbuffet og cykelfilm med gadecykelræs. Mens arthousebiograferne i New York forsvinder, pibler en broget skare af små, eventbaserede filmfestivaler frem under broer og på tagterasser og gentænker film som social begivenhed

Sider

Om

Født 1983. Kulturredaktør på Information. BA i lit.vid. og kandidatgrad i mod.kult. på KUA - og studier i filmfag på Paris 7e og på Colombia New York

Mest læste
  1. Trine Dyrholm er genial som kvinden, der forfører sin stedsøn, i May el-Toukhys kvalmende, kloge magtanalyse. Du kan ikke skrabe filmen ud af hjernen igen
  2. ’Lolita’ blev skabt af Nabokov som et moralsk selvopgør og filmatiseret af Kubrick som en sortkomisk udstilling af et fatalt selvbedrag. Siden er Humbert Humbert-figuren i en Lolita-dyrkende kultur blevet gjort til et rent monster uden (selvkritisk) stemme. Det gør ’Lolita’ vigtigere end nogensinde før
  3. Den 11. film i Informations julekalender over det 21. århundredes bedste film er David Lynchs mesterværk, ’Mulholland Drive’, der hiver drømmefabrikken Hollywoods kulturelle fikspunkter ned fra hylderne og koger det hele i en heksegryde. Ingen kan som Lynch facilitere en intuitiv rejse ind i genkendelsen af intet at fatte
  4. At stirre på Jakob Cedergren, der taler i telefon i halvanden time, er som at stirre sig selv ind i hjernen – ængsteligt og panisk tryllebundet. Svenske Gustav Möllers debut som spillefilminstruktør er et lille dansk filmmirakel
  5. Manuskriptmester Aaron Sorkins debut som instruktør er lækkerglittet og retorisk velsmurt underholdning fra vilde tider med poker og Hollywood. Men med den lidt for kække fart underminerer han autoriteten hos den stærke kvindelige hovedrolle, Molly Bloom, som han ellers så ivrigt forsøger at give genoprejsning
  6. Sally Rooney er populærlitteraturens og nu også tv-kulturens generationsdefinerende stemme, der pakker magtkritik ind i klare farver. TV-serien ’Normale mennesker’ baseret på hendes bestseller er et ekstraordinært vellykket kærlighedsdrama mellem to unge og et studie i, hvad man kommer til at reducere et andet menneske til, når sociale krav holder relationen ulige
  7. Ali Abbasis troldekærlighedsdrama, ’Grænse’, er en nærmest ubegribeligt sikker genrenyskabelse om at skulle opføre sig som et menneske, når man faktisk ikke er det, og om at insistere på, at det menneskelige har værdi, selv om mennesker konstant forbryder sig mod deres egne værdier
  8. I en visuelt flimrende verden har lydporno et stort potentiale. Men ofte målrettes den spirende genre mest til blinde. Det kan virke som en diskrimination af høresansen. Vi har derfor taget hørebøffer på for at høre, hvad sexlyd kan gøre for seende