Katrine Wiedemann

Katrine Wiedemann

Sceneinstruktør og klummeskribent
Seneste artikler af
Katrine Wiedemann

Sider

Mest læste
  1. Kampen mod corona handler om at bevare et civiliseret samfund, og det vil jeg gerne kæmpe for. Men de tomme gader giver uhyggelige associationer, og det kræver meget ikke at se det hele som kollektivt vanvid, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  2. Kombinationen af true crime-genren og podcast er foruroligende. Podcast brander nemlig true crime-genren som noget mere raffineret, sofistikeret og intellektuelt lødigt, selv om den fostrer afstumpetheden i os uanset medie, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  3. Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed. Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte, spørger sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg.
  4. Livets problemer løser sig ikke, bare fordi vi lever i et af verdens rigeste samfund. Alligevel er det skamfuldt at være svag og ulykkelig. Måske er den nye offerkultur et udtryk for, at vi ikke gør plads til den naturlige lidelse, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  5. Min kamp bliver en invitation til hykleri og skinhellighed, en mulighed for læserne til, via stedfortræder, at bryste sig med en falsk selvindsigts mod.
  6. Nu er den her. Actionfilmen med en gammel dame i helterollen. I Terminator 6 spænder 63-årige Linda Hamilton med musklerne og gør op med plastikkirurgiens terrorregime. Men virker den revolution ikke lidt primitiv, spørger sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
  7. Da jeg var ung, tog man en uddannelse for at undgå at blive fattig. Og de rige var belæste mennesker med lange uddannelser. Nu er de superrige internetnørder og realitystjerner, mens lange uddannelser, slid og fordybelse er outdatede dyder, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  8. Tidens hårde moderportrætter ser ofte guder, der skal rives ned, frem for at se mennesker i dyb vildrede. Det er ikke på mode at respektere sine forældre, at være tilgivende og storsindet. Men at det er farligt at dømme andre mennesker, gælder vel også her, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg