Katrine Wiedemann

Katrine Wiedemann

Sceneinstruktør
Seneste artikler af
Katrine Wiedemann

Sider

Mest læste
  1. Tidens hårde moderportrætter ser ofte guder, der skal rives ned, frem for at se mennesker i dyb vildrede. Det er ikke på mode at respektere sine forældre, at være tilgivende og storsindet. Men at det er farligt at dømme andre mennesker, gælder vel også her, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  2. Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed. Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte, spørger sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg.
  3. Alle siger til mig, med lys i øjnene: sikke en god historie, hva’? Men det er ikke en god historie. En god historie betyder, at man kan lære noget: En person får en erkendelse og udvikler sig, verden forandrer sig. Kim Walls død er grusom. Det er vold. Ikke andet
  4. Livets problemer løser sig ikke, bare fordi vi lever i et af verdens rigeste samfund. Alligevel er det skamfuldt at være svag og ulykkelig. Måske er den nye offerkultur et udtryk for, at vi ikke gør plads til den naturlige lidelse, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  5. Nomineringen af Greta Thunberg til Nobels fredspris er sentimental og malplaceret. Prisen bør belønne det lange systematiske arbejde – ikke et barn, der først og fremmest skiller sig ud ved sin ikoniske uskyld, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann
  6. Kombinationen af true crime-genren og podcast er foruroligende. Podcast brander nemlig true crime-genren som noget mere raffineret, sofistikeret og intellektuelt lødigt, selv om den fostrer afstumpetheden i os uanset medie, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  7. Sorg som en diagnose klinger mærkeligt. Hvad tror man om livet? Måske en diagnose kan være en hjælp til den enkelte, men hvad betyder det for en kultur at udsende et signal om, at fundamentale livsvilkår kan gå over ved den rette hjælp?
  8. Jeg er kommet igen flere gange på Den Hirschsprungske Samling for at se Harald Slott-Møllers portræt ’Foråret’. Pigen på billedet venter trofast på mig derinde. Det er lidt som at besøge en indsat i et fængsel