Kenneth Praefke

Seneste artikler af
Kenneth Praefke
  • ’Danmark skiller sig voldsomt ud’

    I debatten om ulighed er Danmark et særtilfælde, fordi både lighed og skatter er højere, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Tal fra Thomas Pikettys ulighedsdatabase viser, at den rigeste ene procent af danskerne tjener mindre end i de fleste andre lande
  • CEPOS roser Thorning for at øge vækst og ulighed

    Den borgerlige tænketank CEPOS roser statsminister Helle Thorning-Schmidt for at have øget væksten og beskæftigelsen, selv om det har skabt stigende ulighed. Regeringspartierne afviser at have ignoreret uligheden og siger, at CEPOS bare vil genere venstrefløjen på 1. maj
  • Cevea-analyser ville have givet ’kraftige anmærkninger’ på universitetet

    Tænketanken Cevea konkluderer alt for skarpt på et mangelfuldt grundlag, mener både regeringens økonomiske ministerier og en professor, der kalder elementer i deres analyse ’meget problematisk’. Cevea mener, at kritik af deres to seneste analyser er politisk motiveret
  • Hvis Kina taber fart, kan det også bremse Danmark

    Der er stigende bekymring for, at den kinesiske vækst aftager hurtigere end forventet. Det kan ramme Europa og dermed Danmark. Hverken Den Internationale Valutafond eller en dansk analytiker forventer dog en hård kinesisk landing
  • Er bitcoin en boble, der langsomt brister?

    Det er ’forventet kaos’, at kursen på bitcoin er eksploderet og siden faldet næsten lige så meget igen. Og selvom flere lande har afvist den digitale mønt, så er bitcoin stadig en revolution, mener to danske bitcoinidealister
  • Nu kommer den digitale økonomiske revolution

    Du bliver i fremtiden betalt baseret på, hvor godt du arbejder sammen med robotter
  • Ny målestok

    Udgangspunktet for analysen, der er lavet af Danmarks Statistik, er årene lige op til finanskrisen – 2007 og 2008. Men hvor meningsfuldt er det at bruge de år som baggrund for at vurdere økonomien i dag?
  • Faldende huspriser har trukket forbruget ned

    Det private forbrug ligger næsten seks procent under niveauet før krisen. Forbrugsfaldet er størst, hvor huspriserne er faldet mest. Men lavere forbrug er snarere tegn på normalisering end krise, mener bankøkonom
  • IMF har skiftet fokus fra reformer til ulighed

    Den Internationale Valutafond er kendt som en ’kold’ institution, der dikterer barske reformer og hårde spareprogrammer. Men nu er stigende ulighed blevet Valutafondens største bekymring

Sider

Mest læste
  1. Kan I ikke forklare mig, hvorfor i helvede jeg skal købe affaldposer til 40 liter, når min skraldespand kun kan rumme 12?
  2. Information har bedt en række aktører, som for alvor havde noget på spil under krisen, om at give deres besyv med. Mød Ejendomsspekulanten, oprydderen, ejeren af den krakkede bank og den bedrageridømte
  3. Det private forbrug ligger næsten seks procent under niveauet før krisen. Forbrugsfaldet er størst, hvor huspriserne er faldet mest. Men lavere forbrug er snarere tegn på normalisering end krise, mener bankøkonom
  4. Intet tyder på, at danske formuer er blevet koncentreret på færre hænder siden 1980’erne, viser ny forsknings fra to danske og en amerikansk økonom. Thomas Pikettys frygt for svulmende formueulighed gælder således ikke i Danmark
  5. Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet
  6. Guld er blevet et mindre ædelt metal i markedets øjne. Alene i år er prisen faldet med en femtedel, fordi frygten for, at den finansielle verden braser sammen, er blevet mindre. Men guld er stadig en god forretning på Østerbro
  7. Danmark betaler en stor pris for at have bundet kronen til euroen, siger nobelpristager og økonom Paul Krugman. Danmark kan gøre meget lidt ved den ’deprimerende’ genopretning efter krisen, mens svenskerne gjorde det rigtige ved at stå helt uden for euroen, mener han
  8. Ekspertudvalg foreslår at fastsætte en fattigdomsgrænse, der betyder, at 42.200 danskere vil blive defineret som fattige. Socialministeren vil følge anbefalingen. Vi har et fattigdomsproblem, siger professor