Kenneth Praefke

Seneste artikler af
Kenneth Praefke
  • IMF: Ingen magisk grænse for statsgæld

    Intet tyder på, at der er en universel grænse for, hvor meget gæld et land kan bære rundt på, før det hæmmer væksten. Tværtimod ser det ud til at have større betydning, om gælden er på vej op eller ned, end om den er høj, viser nyt studie fra Den Internationale Valutafond
  • Det nye årtusindes andelsbevægelse

    En ny type finansiering kan hjælpe iværksættere, der ikke kan få lån i banken. Både danske og europæiske politikere er begejstret for det, de mener, kan blive en moderne andelsbevægelse
  • Tidl. overvismand: Vi må ikke glemme hensynet til lærkesangen

    Når politikerne for alvor tager diskussionen om Produktivitetskommissionens forslag til at gøre Danmark mere effektivt, er der fare for, at de stirrer sig blinde på de målelige gevinster og glemmer hensynet til for eksempel miljøet. Det mener tidligere overvismand
  • Udlandet forklarer halvdelen af dansk økonomis udsving

    Når dansk økonomi svinger op eller ned, kan påvirkningen fra udlandet forklare mere end 50 pct. af udsvingene. Det viser et studie fra to økonomer i Nationalbanken
  • DONG kan blive 70 mia. kr. værd inden børsnotering

    Efter gisninger om, hvor meget værdien af DONG kan stige inden en børsnotering, peger selskabets topchef nu selv på, at en stigning omkring 60 pct. er mere realistisk end en fordobling. Det er helt på linje med Goldman Sachs’ udmeldinger, siger ekspert
  • Er de vestlige økonomier ramt af permanent stagnation?

    Forsøget på at genskabe væksten i de vestlige økonomier skaber ustabile finansielle markeder, men den amerikanske økonom Larry Summers. Han frygter, at de vestlige økonomier er ramt af ’permanent stagnation’ og vil svinge mellem bobler og høj ledighed
  • S-ordfører: Ratingbureauerne har for meget magt

    Ratingbureauer som Standard & Poor’s spiller en stor rolle i, at indgrebet, der skal redde de danske F1-boliglån, er blevet hastet igennem, siger Socialdemokraternes erhvervsordfører. Og blandt andet derfor skal ratingbureauernes indflydelse begrænses
  • Boblerne springer i vækstøkonomien

    Vestlige centralbankers udpumpning af penge har skabt bobler i vækstøkonomierne, der nu er ved at springe. Uroen på de finansielle markeder vil fortsætte, mens centralbankerne strammer op, mener Ismail Ertürk, der ikke tror, at det ender som en global krise Ismail Ertürk, ekspert i finansielle markeder, Manchester Business School
  • Sårbare vækstlande ryster verdensøkonomien

    Der er uro på de globale finansielle markeder og aktiekurserne falder. Forholdene i seks udviklingslande kan forklare en stor del af uroen, til trods for at de kun udgør en lille del af verdensøkonomien. Men også verdens to største økonomier viser svaghedstegn

Sider

Mest læste
  1. Kan I ikke forklare mig, hvorfor i helvede jeg skal købe affaldposer til 40 liter, når min skraldespand kun kan rumme 12?
  2. Formanden for finanskriseudvalget, Jesper Rangvid, vil ikke udråbe bankerne til krisens store skurk. Hverken når det gælder årsagen til krisen eller grunden til, at opsvinget har været sløvt. Sektoren har ikke været mere risikovillig end i andre lande, siger han
  3. Socialdemokraterne og SF gik til valg på at hæve skatterne for at investere i velfærden. En opgørelse fra Finansministeriet viser, at regeringen i stedet har lettet skatterne med 2,5 mia. kr. Enhedslisten anklager regeringen for at have valgt skattelettelser frem for velfærd
  4. Information har bedt en række aktører, som for alvor havde noget på spil under krisen, om at give deres besyv med. Mød Ejendomsspekulanten, oprydderen, ejeren af den krakkede bank og den bedrageridømte
  5. Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet
  6. Næsten alle økonomernes vækstforudsigelser rammer forkert. Og de økonomiske prognoser er ikke blevet mere præcise de seneste fire årtier, viser Informations opgørelse. Alligevel er de et vægtigt argument i den politiske debat
  7. 94 procent af kontanthjælpsmodtagerne vil have en gevinst på over 2.000 kr. om måneden ved at tage et arbejde, viser nye tal. Men Socialdemokraterne og Venstre er uenige om, hvorvidt det betyder, det kan betale sig at arbejde. Men de økonomiske incitamenter er ikke det vigtigste, siger en professor
  8. Finanskrisen understreger de fundamentale problemer i kapitalismen, og hvor lidt vi reelt forstår makroøkonomien, mener den ph.d.-studerende økonom Jeppe Druedahl. Men man kan ikke bebrejde økonomer, at de ikke forudså krisen