Pulsen er ligeså høj som støjen og som mængden af smog og støv. Der er mennesker overalt. Og mange mennesker er som regel ensbetydende med liv. Cairo er også i allerhøjeste grad en by i live, men også en mærkelig modløs by. Og det er ikke det fremskredne forfald, de sønderkørte biler, det tunge bureaukrati, angsten for terror eller den håbløse boligsituation, jeg tænker på. Det er den tristesse, som mærkes overalt. Cairo er en frustreret by