Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Litteratur- og teateranmelder
Seneste artikler af
Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Sider

Mest læste
  1. Med sin rørende skildring af teenagesorg og sit rammende tidsbillede af Lolland i firserne ligner ’de’ et realistisk højdepunkt i Helle Helles forfatterskab
  2. Man kunne få tanken, at debatteatret Sort/Hvid er blevet et bedre mediebureau end teater. Men det giver heller ikke mening at betragte Lollike og Madame Nielsens uspændende 'White Nigger/Black Madonna' isoleret set. For er alt det, der omgiver forestillingen ikke netop del af den form for interaktionsteater, som både Sort/Hvid og Nielsen ellers bedriver?
  3. Lars Brygmann ligner Michel Houellebecq og er god til at være lidenskabsløs au naturel, men Anja Behrens’ skarpt skårne teaterstykke over den franske forfatters omtalte roman ’Underkastelse’ overbetoner kontroversen og underbetoner kompleksiteten i portrættet af tidens machomelankoliker
  4. Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen
  5. Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro
  6. Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi
  7. Det er prisværdigt, at nogen fortsætter med at reflektere over Danmarks koloniale fortid i kunstnerisk form, selv om 100-året for afhændelsen af Dansk Vestindien er passeret. Men den historisk selvbevidste teaterforestilling ’Hvid uskyld’ rejser også spørgsmålet om, hvor interessant det egentlig er at se hvide mennesker karikere sig selv som ekskolonialister
  8. Efter at have skrevet om smags- og lugtesansen er Pia Tafdrup nået til den mere poetiske synssans i sin serie af digtsamlinger om de fem af slagsen. Det er seriens bedste, men konceptet er øvelsesagtigt på godt og ondt