Det på alle måder veldrejede teaterstykke ’Sexpol’ om, hvordan psykoanalytikeren Wilhelm Reichs orgasmedyrkende fascismekritik gik galt, er næsten så fuld af fornuft, at det bliver forstemmende. For der er også noget trist ved at sidde på sikker afstand og le så let ad den fortidige idealismes forvildelser