Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Litteratur- og teateranmelder
  • Anmeldelse
    31. maj 2018

    Anmeldelse 2018: Mænd, der klæder sig som kvinder, den evige Tue Biering og dans til kamp mod perfektion: CPH Stage viser, at scenekunsten boomer

    Dansk teater boomer lige nu. Over de næste ti dage viser festivalen CPH Stage, der afsluttes med uddelingen af årets Reumert-priser, over 90 højdepunkter fra sæsonen, internationale gæstespil, afgangsforestillinger, readings med mere på alle slags scener. Informations scenekunstanmeldere gør status over tidens vigtigste tendenser og anbefaler otte vigtige teater- og danseforestillinger på festivalen
    Bare at se videotraileren for forestillingen og dens kvindemiddag er en fest. For alt er lyserødt. Alt er kunstigt. Ingen kinder kan bestå botoxprøven. Intet hår er ægte. Til gengæld er hver en læbestift lagt pinagtigt præcist.

’Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.’ af Gunilla Lind Danseteater i Dansekapellet på Bispebjerg Torv.
  • Anmeldelse
    25. maj 2018

    Inger Christensen og den sensationelle Parisroman

    Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form
  • Anmeldelse
    18. maj 2018

    ’Efter solen’ er den skarpeste sci-fi længe. Så læs, læs, læs!

    Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi
    ’Efter solen’ er Jonas Eikas kun anden bog, og det er næsten ikke til at forstå. Så næsten usandsynligt sikker og klar er den.
  • Anmeldelse
    11. maj 2018

    Mørk lille utopi om det menneskelige fællesskab

    Simon Holm Pedersens roligt lovende romandebut er en rørende lille utopi om at vælge sine egne fællesskaber
  • Anmeldelse
    9. maj 2018

    ’White Nigger/Black Madonna’ er egentlig bare lidt kedelig

    Man kunne få tanken, at debatteatret Sort/Hvid er blevet et bedre mediebureau end teater. Men det giver heller ikke mening at betragte Lollike og Madame Nielsens uspændende 'White Nigger/Black Madonna' isoleret set. For er alt det, der omgiver forestillingen ikke netop del af den form for interaktionsteater, som både Sort/Hvid og Nielsen ellers bedriver?
    Madame Nielsen døde som Claus Beck-Nielsen og genopstod som kvinden Madame Nielsen, der har hovedrollen i Sort/Hvids nye opsætning. 
  • Anmeldelse
    4. maj 2018

    Elisa Kragerup gør alt gammelt til noget nyt og rørende

    Elisa Kragerups sidste fysiske og følelsesfulde klassikerfortolkning som husinstruktør på Det Kongelige Teater står i mange gode gensyns tegn. Den intime iscenesættelse af Klaus Rifbjergs debutroman ’Den kroniske uskyld’ om kærlighedens første og evige flyv og fald får igen alt det gamle til at føles rørende nyt og råt
    Når teatret varedeklarerer ’Den kroniske uskyld’ som et »intimt drama«, er det ikke bare det intime livs uskyldstema, det henviser til. Man sidder så tæt på scenen på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet, at skuespillerne med deres meget kropslige optræden kan røre og flirte med publikum.
  • Anmeldelse
    25. april 2018

    ’Riget’ som teater er en god kopi og derfor kunstnerisk amputeret

    Det sælger sikkert billetter at lave teater af kendte og elskede tv-serier, og tv-dramatikkens dynamik gør meget godt for teatrets træghed. Teaterversionen af Lars von Triers ’Riget’ kan med sine gys og grin knap kaldes en kedelig kopi. Men ligesom andre af tidens dramatiske coverversioner føles den som teater kunstnerisk amputeret
    Kirsten Olesens fysiske lighed med Kirsten Rolffes i rollen som den pageklippede spiritist Fru Drusse er en helt uhyggelig effekt i sig selv, og det fungerer godt.
  • Anmeldelse
    19. april 2018

    Måske kan hvide mennesker bare ikke lave kunst om kolonialisme – uden at få det til at handle om sig selv

    Det er prisværdigt, at nogen fortsætter med at reflektere over Danmarks koloniale fortid i kunstnerisk form, selv om 100-året for afhændelsen af Dansk Vestindien er passeret. Men den historisk selvbevidste teaterforestilling ’Hvid uskyld’ rejser også spørgsmålet om, hvor interessant det egentlig er at se hvide mennesker karikere sig selv som ekskolonialister
    Hvid Uskyld’s satiriske ambition om at gøre grin med hvides navlepillende skyldsbevidsthed, er sympatisk. Ironisk nok ender forestillingen bare med at gøre det samme, mener Informations anmelder.
  • Anmeldelse
    18. april 2018

    Hos Hestelund og Ravn er vi kodet med et begær efter forbrug, selv om vi ikke selv forstår hvorfor

    Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen
    Lea Guldditte Hestelunds nye udstilling ’Consumed Future Spewed Up As Present’ er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ er en del af.

Sider

  1. Anmeldelse
    1. februar 2018

    Harald Voetmanns digte er en iltmaskine, der giver den levende døde far stemme lidt endnu

    I Harald Voetmanns nye bog, ’Amduat. En iltmaskine’, forvandles en fars hospitalsstue til et egyptisk gravkammer og hele sygehuset i Region Sjælland bliver til en underverden. Det er så fantastisk fin en bog
    Pessimismen er et vigtigt element i Harald Voetmanns forfatterskab.
  2. Anmeldelse
    25. august 2018

    Morten Papes anden bog er en rørende rå kritik af den danske racisme

    Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau
    Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau
  3. Anmeldelse
    18. maj 2018

    ’Efter solen’ er den skarpeste sci-fi længe. Så læs, læs, læs!

    Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi
    ’Efter solen’ er Jonas Eikas kun anden bog, og det er næsten ikke til at forstå. Så næsten usandsynligt sikker og klar er den.
  4. Kommentar
    22. februar 2019

    Hvad pokker stiller man op med den fiktive digter Veronika Katinka Martzen?

    Veronika Katinka Martzen udstiller, at ironien er tilbage, men i en ny form
    Veronika Katinka Martzen udstiller, at ironien er tilbage, men i en ny form
  5. Anmeldelse
    10. februar 2018

    Tiltrængt nyt fra Dostojevskijs Jim Carey-fase

    Den veloplagte nyoversættelse af ’Dobbeltgængeren’ minder om, hvor sjovt det er, når Dostojevskij forener to af vestlig litteraturhistories generelle højdepunkter – dobbeltgængermotivet og embedsmandshelten – i en og samme kritisk ulykkelige figur
    Den laverestående embedsmand Goljadkin i ’Dobbeltgængeren’ er på mange måder prototypen på de tragiske tosser, som Dostojevskij i de senere romaner ’Forbrydelse og straf’ og ’Idioten’ laver sine store karakter- og skæbnestudier i.
  6. Anmeldelse
    18. april 2018

    Hos Hestelund og Ravn er vi kodet med et begær efter forbrug, selv om vi ikke selv forstår hvorfor

    Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen
    Lea Guldditte Hestelunds nye udstilling ’Consumed Future Spewed Up As Present’ er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ er en del af.
  7. Essay
    30. august 2019

    I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
    Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.
  8. Anmeldelse
    23. marts 2018

    Lidt for lette noveller

    Novellen oplever en lille revitalisering for tiden, men i Julia Butschkows nye noveller om små lettelser i tunge tilværelser varieres der så meget over samme lidt for letgenkendelige mønster, at smerten bliver skematisk
    Butschkows noveller minder om en pause, som lidt let mellem de tungere, tærende hovedmåltider. Og sådan er det så også bare at læse dem. Let. Og netop derfor tungt.