Menu
Køb abonnement
Log ind
Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Litteratur- og teateranmelder
Email
Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
  • Anmeldelse
    13. april 2018

    Helle Helles nye roman om knugende komisk teenagesorg og diskret død er hendes tristeste og bedste længe

    Med sin rørende skildring af teenagesorg og sit rammende tidsbillede af Lolland i firserne ligner ’de’ et realistisk højdepunkt i Helle Helles forfatterskab
    ’de’ er en ’coming of age’-historie om at falde ud af de skrøbelige små fællesskaber, man har været del af, når ens mor skal til at dø, samme år som man begynder i gymnasiet.
  • Baggrund
    6. april 2018

    Lev Tolstoj er russisk litteraturs store realist

    Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro
    Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro
  • Anmeldelse
    28. marts 2018

    Tafdrups tredje bog om sanserne er en broget poetisk brainstorm

    Efter at have skrevet om smags- og lugtesansen er Pia Tafdrup nået til den mere poetiske synssans i sin serie af digtsamlinger om de fem af slagsen. Det er seriens bedste, men konceptet er øvelsesagtigt på godt og ondt
    Efter at have skrevet om smags- og lugtesansen er Pia Tafdrup nået til den mere poetiske synssans i sin serie af digtsamlinger om de fem af slagsen. Det er seriens bedste, men konceptet er øvelsesagtigt på godt og ondt
  • Anmeldelse
    27. marts 2018

    Måske skulle ’Underkastelse’ bare ikke være opsat som teater

    Lars Brygmann ligner Michel Houellebecq og er god til at være lidenskabsløs au naturel, men Anja Behrens’ skarpt skårne teaterstykke over den franske forfatters omtalte roman ’Underkastelse’ overbetoner kontroversen og underbetoner kompleksiteten i portrættet af tidens machomelankoliker
    Der er mere pjusket dansk knudemand end misantropisk litteraturekspert i religiøs krise over Lars Brygmann i 'Underkastelse'
  • Anmeldelse
    23. marts 2018

    Lidt for lette noveller

    Novellen oplever en lille revitalisering for tiden, men i Julia Butschkows nye noveller om små lettelser i tunge tilværelser varieres der så meget over samme lidt for letgenkendelige mønster, at smerten bliver skematisk
    Butschkows noveller minder om en pause, som lidt let mellem de tungere, tærende hovedmåltider. Og sådan er det så også bare at læse dem. Let. Og netop derfor tungt.
  • Anmeldelse
    20. marts 2018

    Lollikes 68-teater er en fest, der fiser ud

    Christian Lollikes ambivalente status over arven fra 1968 på Det Kongelige Teater er en slags jævnt underholdende og uhyggelig udgave af ’Hair’, skåret over dramatikerens gode, men genkendelige skabelon. Den virker som altid, men er uden svar på, hvordan vi og Lollike selv kommer videre
    Som en karikatur hænger håret anonymiserende ned over skuespillernes ansigter i ’68’.
  • Anmeldelse
    16. marts 2018

    Snapchatkrimi løfter ikke sin moraliserende kritik over det trivielle

    Den tredje roman i islandske Yrsa Sigurðardóttirs prisvindende serie om børnepsykologen Freyja og kriminalassistenten Huldar er en forbløffende moraliserende krimi om mobning, mål og midler. Hverken spændingskurven eller samtidskritikken er dog særlig skarp
  • Anmeldelse
    13. marts 2018

    Teatermonologen ’Manning er fri’ viser os, at det er Chelsea Mannings krop, der er scenen for det virkelige drama

    Det giver god mening at fortælle den på én gang personlige og politiske historie om mennesket Manning som teater. For på teatret er der faktisk en krop. Når monologen ’Manning er fri’ viser os kroppen som den scene, det virkelige drama udspiller sig på, tilfører den en klarhed, der heldigvis aldrig bliver entydig
    Det giver god mening at fortælle den på én gang personlige og politiske historie om mennesket Manning som teater. For på teatret er der faktisk en krop. Når monologen ’Manning er fri’ viser os kroppen som den scene, det virkelige drama udspiller sig på, tilfører den en klarhed, der heldigvis aldrig bliver entydig
  • Anmeldelse
    9. marts 2018

    Digtene i ’Franks bog’ er bedst, når de er strenge, hårde, okkulte

    Den første danske oversættelse af den særlige amerikanske digter CAConrad er en blanding af lidt anstrengt surrealisme og noget andet, mere strengt, som også er mere interessant
    Digtene i ’Franks bog’ følger karakteren og alter egoet Frank.

Sider

  1. Anmeldelse
    1. februar 2018

    Harald Voetmanns digte er en iltmaskine, der giver den levende døde far stemme lidt endnu

    I Harald Voetmanns nye bog, ’Amduat. En iltmaskine’, forvandles en fars hospitalsstue til et egyptisk gravkammer og hele sygehuset i Region Sjælland bliver til en underverden. Det er så fantastisk fin en bog
    Pessimismen er et vigtigt element i Harald Voetmanns forfatterskab.
  2. Anmeldelse
    25. august 2018

    Morten Papes anden bog er en rørende rå kritik af den danske racisme

    Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau
    Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau
  3. Anmeldelse
    18. maj 2018

    ’Efter solen’ er den skarpeste sci-fi længe. Så læs, læs, læs!

    Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi
    ’Efter solen’ er Jonas Eikas kun anden bog, og det er næsten ikke til at forstå. Så næsten usandsynligt sikker og klar er den.
  4. Kommentar
    22. februar 2019

    Hvad pokker stiller man op med den fiktive digter Veronika Katinka Martzen?

    Veronika Katinka Martzen udstiller, at ironien er tilbage, men i en ny form
    Veronika Katinka Martzen udstiller, at ironien er tilbage, men i en ny form
  5. Essay
    30. august 2019

    I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
    Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.
  6. Anmeldelse
    18. april 2018

    Hos Hestelund og Ravn er vi kodet med et begær efter forbrug, selv om vi ikke selv forstår hvorfor

    Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen
    Lea Guldditte Hestelunds nye udstilling ’Consumed Future Spewed Up As Present’ er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ er en del af.
  7. Anmeldelse
    10. februar 2018

    Tiltrængt nyt fra Dostojevskijs Jim Carey-fase

    Den veloplagte nyoversættelse af ’Dobbeltgængeren’ minder om, hvor sjovt det er, når Dostojevskij forener to af vestlig litteraturhistories generelle højdepunkter – dobbeltgængermotivet og embedsmandshelten – i en og samme kritisk ulykkelige figur
    Den laverestående embedsmand Goljadkin i ’Dobbeltgængeren’ er på mange måder prototypen på de tragiske tosser, som Dostojevskij i de senere romaner ’Forbrydelse og straf’ og ’Idioten’ laver sine store karakter- og skæbnestudier i.
  8. Anmeldelse
    13. april 2018

    Helle Helles nye roman om knugende komisk teenagesorg og diskret død er hendes tristeste og bedste længe

    Med sin rørende skildring af teenagesorg og sit rammende tidsbillede af Lolland i firserne ligner ’de’ et realistisk højdepunkt i Helle Helles forfatterskab
    ’de’ er en ’coming of age’-historie om at falde ud af de skrøbelige små fællesskaber, man har været del af, når ens mor skal til at dø, samme år som man begynder i gymnasiet.