imagine: at
du ser mig stå på en om
vendt ølkasse og
læse dette digt
op i fælledparken med
knyttet næve (ik
ke så meget vær
re end i glyptoteket
mellem marmorbus
terne) i et sandt
bombardement af æg og
rådne tomater
imagine: at
du ser mig på et papa
razzi fotogra
fi maskeret med
sort balaklave hue
i hvis pande bog
staverne EAR
er hæklet ind (efter en
ide af dan tu
rèll) i færd med at
sætte ild til dette digt
foran station eet
imagine: at
du ser mig ude ved en
af de store svi
nestalde vest for
københavn
(hvis gyllebas
siner tegner en
neoklassisk ar
kitektur) forestil dig
at jeg sømmer dette
digt fast på stald
døren hvis tese er: al
magt til svinene
imagine: at
du ser mig stå på folke
tingets talerstol
iklædt ulaste
lig hvid tuxedo med ro
se i knaphullet
mens jeg kaster det
te digt (masseduplike
ret) dette oprop
i grams som flyve
blade udover parla
mentarikerne
imagine: at
du ser mig stå på assi
stens kirkegård en
sen eftermiddag
i september ved micha
el strunges gravsted
i færd med at læ
se dette digt op ved hjælp
af en legetøjs
megafon dette
digt hvis omkvæd er:
døden
er ikke et digt
imagine: at
du ser mig til en midnats
gudstjeneste i
danielskirken
på sortedams dosserin
gen hvor jeg læser
dette digt op i
en seance med høj bug
taler stemme som
om det var john len
non selv der læste det op
for menigheden
imagine: at
du ser mig ude ved en
af hovedstadens
lossepladser stå
som en silhuet mod af
tenhimlen på det
højeste affalds
bjerg omhvirvlet
af måger
i færd med at drys
se dette digt ud
som makulatur over
makulaturen
imagine: at
du ser mig gå ind på den
israelske am
bassade på lun
devangsvej nummer fire
i hellerup (med
et rødternet køk
kengardin viklet om ho
vedet) og afleve
re dette digt som
en protestnote mod mo
derat fysisk pres
© klaus høeck 2001
Se mere på:
http://imagine...