Information søger klimajournalist

Information søger en journalist, der skal dække klimaområdet. Stillingen er forankret på avisens indlandsredaktion.

På Information har vi skrevet om klimaforandringerne i flere årtier. Det er kernestof for os, og nu vil vi ansætte endnu en journalist på området for at komme yderligere i dybden.

Kampen mod klimaforandringerne hænger uløseligt sammen med politik og økonomi. Informations dækning befinder sig derfor i krydsfeltet mellem de tre områder.

Det forventer vi os af dig:

  • Du skal have indsigt i klima, politik og økonomi
  • Du skal have et bredt netværk blandt eksperter, organisationer og politikere
  • Du skal være iderig, en dygtig researcher og en skarp formidler
  • Du skal mestre både den hurtige nyhedshistorie og den lange undersøgende eller fortællende artikel

Det kan du forvente dig af os:

  • Information er en avis i fremgang, hvor vi arbejder hårdt og har det sjovt
  • Klimastoffet bliver prioriteret højt og har en fremtrædende plads i avisen
  • Du kommer til at arbejde med avisens dygtige klimajournalister og bliver en af del af en redaktion, hvor vi arbejder tæt sammen og sparrer med hinanden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indlandschef Anton Geist på 5047 5567 eller ange@information.dk.


Løn og arbejdsforhold i henhold til overenskomst mellem Information og DJ. Tillidsrepræsentant Anita Brask Rasmussen kan kontaktes på 2293 2563.

Tiltrædelse snarest.

Ansøgning og CV sendes til job@information.dk. Skriv ”klima” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er 24. januar kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 29. januar.

A/S Information udgiver dagbladet Information, information.dk, e-avis og driver desuden Informations Forlag og iBureauet. Information er et lille hus med stor gennemslagskraft. Vi leverer dybdegående journalistik af høj kvalitet.