Kortfilmsbloggen Hver uge - verdens bedste kortfilm

Gimme Shelter

Gimme Shelter er meget mere end en koncertfilm. Den er et symbol på en kultur der mistede sin uskyld og en varsel på en omfattende samfundsforandring, der ikke længere kunne kombinere frihed og ansvar. Derudover indeholder filmen Mick Jaggers legendariske udtryk, da han ryster på hovedet over sin egen arrogance og naivitet efter at blive konfronteret med de tragedier, der fandt sted under koncerten i 1969.

Lad det bløde

Gimme Shelter er instrueret af Albert og David Maysles og Charlotte Zwerin, som følger de sidste uger af The Rolling Stones US-tour, der kulminerede i den katastrofale Altamont Free Concert, hvor Hells Angels, der var hyret af bandet selv, stod som vagter og en af publikummerne blev stukket ned. Teknisk set er den selvfølgelig ikke en kortfilm, men i anledning af Rolings Stones koncert på Roskilde tænker jeg, at der hertil kan gøres en undtagelse. Filmen er opkaldt efter sangen Gimme Shelter fra gruppens album Let It Bleed fra 1969, og foruden at være et gribende samtidsbillede er den også fyldt med en masse fed musik.

 

Gimme Shelter kan ses fra den 3/7

 

Om denne blog

Ingen begynder deres karriere med et millionbudget og to timer på det hvide lærred. Først skal filmskaberne bevise, at de kan levere noget enestående på få minutter. Således begyndte karrieren for dem, vi oplever i biograferne i dag, og sådan udfolder den sig lige nu for dem, vi kommer til at se film fra i fremtiden. Alligevel lider kortfilmen af en begrænset levetid og et smalt publikum. Det gør Information noget ved, og viser nye kortfilm hver uge.

Vært: Oliver Riel

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer