Menu
Log ind

Kresten Lundsgaard-Leth

Seneste artikler af
Kresten Lundsgaard-Leth
  • Daværende rådgiver Kellyanne Conway introducerede i 2017 begrebet alternative facts i et tv-interview, efter at Trump-administrationen blev beskyldt for at lyve om antallet af deltagere til indsættelsesceremonien for Donald Trump.

    En filosofisk bredside mod rationalister og højrepopulister

    Det er ikke humaniora-discipliner som dekonstruktivisme og hermeneutik, der banede vej for Trump-æraens ’alternative facts’. Den højrepopulistiske drejning skyldes snarere »rationalister« og andre »neoliberale« forsvarere af status quo, som forhindrer en nødvendig omfortolkning af verden, skriver filosoffen Santiago Zabala i ny bog
  • Den ualmindelig langskæggede Pittsburgh-filosof Robert Brandom har begået en ualmindeligt omfattende moppedreng om G.W.F. Hegels famøse storværk fra 1807: ’Åndens fænomenologi’. Bogen er både et afsindigt tekstnært detailstudium og et originalt bud på en nyfortolkning, og det bliver svært at komme uden om Brandom for næste generation af Hegel-fortolkere

    Logik for banankagebagere

    Den ualmindelig langskæggede Pittsburgh-filosof Robert Brandom har begået en ualmindeligt omfattende moppedreng om G.W.F. Hegels famøse storværk fra 1807: ’Åndens fænomenologi’. Bogen er både et afsindigt tekstnært detailstudium og et originalt bud på en nyfortolkning, og det bliver svært at komme uden om Brandom for næste generation af Hegel-fortolkere

  • Hölderlin var digternes digter – eller det gale digtergeni

    Med sin bog om Hölderlin føjer Rüdiger Safranski endnu en skalp til sit solide biografikatalog over store, døde, tyske åndskoryfæer. Det er en loyal fremstilling af Hölderlins singulære digtereksistens og en fremstilling af Hölderlins tragisk-geniale livsværk som en personificeret prisme for de eksistentielle, politiske og filosofiske problemer, moderne mennesker stadig må bakse med
  • I teksten ’Fænomenologi’ fra 1929, som nu omsider foreligger i en vellykket dansk oversættelse, fremlægger den moderne fænomenologis faderfigur, tysk-jødiske Edmund Husserl (1859-1938), sin variant af fænomenologien i en kompakt og koncentreret kortform

    Hånden på hjertet: De færreste læser Husserls egne tekster. Men nu har du muligheden for at forsøge

    I teksten ’Fænomenologi’ fra 1929, som nu omsider foreligger i en vellykket dansk oversættelse, fremlægger den moderne fænomenologis faderfigur, tysk-jødiske Edmund Husserl (1859-1938), sin variant af fænomenologien i en kompakt og koncentreret kortform
  • Pointerne i Jia Tolentinos bog har påfaldende ligheder med stemningen hos pingvinerne i filmen ’Madagascar’, da de endelig ankommer til Antarktis, målet for deres længsler: OK, det er lidt træls det her.

    En millennial gør brættet op: »Well, this sucks«

    The New Yorker-skribenten Jia Tolentino har skrevet en serie selvudleverende, samfundsdiagnosticerende, spændingsfyldte – og særdeles læseværdige – essays om det skrubforvirrende on- og offline-liv i senkapitalismens hæsblæsende hamsterhjul

  • I ny interviewbog taler 18 prominente forfattere om eksistens i det 21. århundrede

    Samtalerne i Bjørg Tulinius’ og Michael Bach Henriksens interviewbog ’Mellem frygt og håb’ bliver en slags multiperspektivisk samtalemosaik, som det i lidt for vid udstrækning er overladt til den enkelte læser selv at samle
  • Carlisles biografi om den danske filosof Søren Kierkegaard er ganske vellykket, og får hovedperosnen til at tage sig lyslevende ud for læseren. På billedet her ses en statue af selv samme hovedperson, placeret i Bibliotekshaven ved Den Sorte Diamant, i indre København. 

    Sørens (Kierkegaards) seriøse sokkeholdere – som ingen kunne nå

    Clare Carlisle har skrevet en både personlig og page-turner-agtig biografi om Kierkegaard, som hverken forsøger at lægge sig omfangsmæssigt ud med Joakim Garffs ’SAK’ eller nørdefaktormæssigt med Peter Tudvads ’Kierkegaards København’ (2004), men som ikke desto mindre – eller måske nærmere netop herfor – fungerer glimrende som introduktion til Kierkegaards kuriøse univers

  • Frihed for alle kræver mere end omfordeling

    Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform

  • USA’s idealer har et anstrengt forhold til hverdagens virkelighed

    Historikeren Jill Lepore har med ’These Truths’ skrevet en overdådig, næsten 1.000 sider lang og alt i alt usandsynligt læseværdig bog om USA’s historie. Bogen er en medrivende skildring af det konstante spændingsforhold mellem landets politisk-filosofiske ideer om ’lighed’, ’ret’ og ’folkesuverænitet’ og de amerikanske politisk-historiske realiteter

Sider

Mest læste
  1. En filosofisk bredside mod rationalister og højrepopulister
    Det er ikke humaniora-discipliner som dekonstruktivisme og hermeneutik, der banede vej for Trump-æraens ’alternative facts’. Den højrepopulistiske drejning skyldes snarere »rationalister« og andre »neoliberale« forsvarere af status quo, som forhindrer en nødvendig omfortolkning af verden, skriver filosoffen Santiago Zabala i ny bog
  2. Troldmændenes tid
    I sin nye og ualmindeligt veloplagte bog, ’Zeit der Zauberer’, lykkes det i bemærkelsesværdig grad for Wolfram Eilenberger at få flettet fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori såvel som en træffende tidsdiagnosticering af 1920’ernes Tyskland sammen til en både underholdende og tankevækkende fortælling
  3. Verden eksisterer ikke!?
    I sin underholdende og til tider hæsblæsende Spiegel-bestseller, ’Hvorfor verden ikke findes’, forsøger Markus Gabriel at overbevise os om, at ’verden’ slet ikke findes. Undervejs kommer vi i høj fart omkring bl.a. hekse, det fysiske univers, The Muppet Show, vulkanen Vesuv, materialisme, tv-serien Seinfeld og en eftertrykkelig metafysikkritik
  4. En millennial gør brættet op: »Well, this sucks«
    The New Yorker-skribenten Jia Tolentino har skrevet en serie selvudleverende, samfundsdiagnosticerende, spændingsfyldte – og særdeles læseværdige – essays om det skrubforvirrende on- og offline-liv i senkapitalismens hæsblæsende hamsterhjul
  5. Hölderlin var digternes digter – eller det gale digtergeni
    Med sin bog om Hölderlin føjer Rüdiger Safranski endnu en skalp til sit solide biografikatalog over store, døde, tyske åndskoryfæer. Det er en loyal fremstilling af Hölderlins singulære digtereksistens og en fremstilling af Hölderlins tragisk-geniale livsværk som en personificeret prisme for de eksistentielle, politiske og filosofiske problemer, moderne mennesker stadig må bakse med
  6. Var Rifbjergs foragt forkert?
    At diskutere sine værdier i et demokratisk samfund er at kunne finde sig til rette i det tilsyneladende paradoks fra George Orwells ’Kammerat Napoleon’: »Alle værdier er lige – men nogle værdier er mere lige end andre.« Dette antyder foragtens etiske status: Foragt er ikke nødvendigvis forkert. Det forkerte er at lade dens genstand være et menneske frem for et menneskes holdninger
  7. Visdom fra sygdom?
    I sin seneste bog forsøger Jonathan Lear på sprogligt og teoretisk veloplagt manér at bringe filosofien og psykoanalysen i dialog. Det lykkes i vid udstrækning for Lear at argumentere overbevisende for, at de to discipliner i virkeligheden ikke rigtig kan klare sig uden hinanden – men at det først for alvor slår teoretiske gnister, når Freud og filosofferne slår pjalterne sammen
  8. Sørens (Kierkegaards) seriøse sokkeholdere – som ingen kunne nå
    Clare Carlisle har skrevet en både personlig og page-turner-agtig biografi om Kierkegaard, som hverken forsøger at lægge sig omfangsmæssigt ud med Joakim Garffs ’SAK’ eller nørdefaktormæssigt med Peter Tudvads ’Kierkegaards København’ (2004), men som ikke desto mindre – eller måske nærmere netop herfor – fungerer glimrende som introduktion til Kierkegaards kuriøse univers