Det må efterhånden være svært at benægte, at den globale temperatur stiger. I 2014 var jordens gennemsnitstemperatur således den højeste målt i 135 år. Og tendensen er entydig - på en top 10 over de varmeste år, er ni af dem fra dette årtusinde.
Sådan læses grafen
På grafen nedenfor repræsenterer hver streg et enkelt år, og månederne svinger i forhold til gennemsnittet for det 20. århundrede (markeret med 0,0). Årene efter årtusindskiftet er farvet røde.
I højre side er alle 135 år sorteret, så de år med varmest gennemsnit ligger øverst og de koldeste i bunden - og her topper 2014.
Databloggen har indsamlet varmestatistikker fra 1880 til i dag, og tallene fra det seneste årti sender grafen helt op i det røde felt. 2014 topper listen, da jordens gennemsnitstemperatur blev den højest målte i 135 år
De borgerlige partier på Christiansborg drømmer om at få Grimhøj-moskeen lukket. Justitsminister Mette Frederiksen kalder idéen »fristende«. Men nu giver Østjyllands Politi og kommunen moskeen en del af æren for, at det er lykkedes at minimere antallet af især unge mænd, der vælger at slutte sig til oprørsgrupper i Syrien
Vatikanet og fire prominente franske imamer har i en erklæring fordømt angrebet mod Charlie Hebdo. Samtidigt opfordrer de til, at medier behandler religion med respekt
Sidder du tilbage med rødvin i glasset og med eftersmag af en veltilberedt flæskesteg, så er det med at springe næste afsnit over, hvis du vil undgå dårlig samvittighed. Julemiddagen er nemlig en CO2-synder af de helt store – og de klassiske danske retter er blandt de allerstørste klimasyndere. Hos den grønne tænketank, COCITO, har de været så venlige, at beregne en CO2-udledningen for et almindeligt dansk julebord. Det er ubehagelig læsning.
Tag flæskestegen for eksempel, nok favorit på mange danske juleborde, men en af de største julesyndere når kommer til CO2-udledning. Halvanden kilo sprød flæskesteg står dig nemlig i 34 kilo på CO2-kontoen, hvilket rundt regnet svarer til 4 dages elforbrug eller 272 kilometer i en benzindrevet bil.
En solid kødfyldt julemenu med både steg, medisterpølse og frikadeller koster dyrt i klimaregnskabet og ender på 130 kg udledt CO2 ifølge CONCITO. Tælles julegaverne også med, ender den gennemsnitlige danskers jul med en CO2-udledning på 200 kg CO2.
For 200 kg CO2 kan man komme langt for i bil. Faktisk helt til Italien.
Kilde: Concito
For lige at slå julens manglende bæredygtighed fuldkommen fast, er det blot at skæve til FN’s klimapanels beregninger. I 2050 vil vi være 9 milliarder mennesker på kloden, og her vil hver verdensborger have 2 tons CO2 til rådighed hvert år (hvis vi altså skal overholde en temperaturstigning på maks 2 grader). I det scenarie vil vores nuværende CO2-forbrug i julen betyde, at hele vores årskvote vil være opbrugt efter blot 10 dage.
Så nyd din flæskesteg, mens du endnu har samvittighed til det.
2. Julen er forbrugerismens fest
Det kan godt være, du er en veltalende kapitalismekritikker, der med lethed udlægger Pikettys teorier, når portvinen går i blodet på dig. Men der er nu god chance for, at idealer og intensioner forkastes i takt med gaveræset intensiveres op mod jul.
NETS registrerer årligt vore allesammens forbrug, og tendensen er entydig. I julen går vi all in og svinger dankortet langt hidsigere end i årets andre dage. På en top-ti liste over de dage, hvor danskerne heftigst svinger dankortet, er seks af dem den 20.-23. december.
Kilde: Nets
1 milliard og 678 millioner er resultatet af Danmarks vildeste shoppingdag. Det beløb svarer rundt regnet til prisen på verdens største passagerfly, den tredje Pirates of the Caribbean-film, eller hvad man skal slippe for at købe Christiano Ronaldo fri fra sin kontrakt. Husk på det, næste gang forbrugsøkonomerne opfordrer os til at bruge løs i julen - tak for rådet, det klarer vi allerede glimrende.
3. Julen er rekord i madspild
Og når vi nu er i gang med at snakke om forbrugsfest, så er julen også topscoren hvad angår madspild. Landbrug & Fødevarer vurderer, at vi smider mad i skraldespanden for en værdi af 1.1 milliard i løbet af december. Det svarer til knap 700 kroners mad pr. husstand, der ryger lige ned i skraldespanden. Organisationen Stop Spild Af Mad har undersøgt, at det oftest er rødkålen, kartoflerne og så den rest af flæskestegen, der lige røg i køleren til senere, der går til spilde.
5. Vi spiser os syge
Og som det måske tydeligste symbol på julens fråseri kan nævnes, at mellem 50 og 100 danskere hvert år indlægges på hospitalet som følge af overspisning i julen. Symptomerne på overspisning skulle være »utilpashed, oppustethed, ondt i maven og åndenød.« Har du også haft det lidt sådan på det sidste?
4. Den om julemanden
Vi kommer heller ikke uden om Julemanden.
Den udgave vi kender i dag, er designet i 1930'erne af Coca Cola som et rød hvidt reklamefremstød for den sukkerholdige drik, hvilket de fleste informationslæsere naturligvis er klar over. Det må derfor være en urovækkende tanke, at dette - indrømmet succesfulde - reklamestunt, kan prale af en troværdighed blandt danskerne, der er lige så høj som lægens.
Det opsigtsvækkende resultat stammer fra et medicinsk speciale, hvor læge Faisal Mohammed Amin undersøger forskellige arketypers troværdighed. 52 forsøgspersoner inddeles i to grupper, der hver hører en historie fra henholdsvis en person i julemandskostume og den samme person iklædt lægekittel.
Historien har hverken noget med jul eller lægeverdenen at gøre – ingen har altså en fordel. Efterfølgende vurderes troværdigheden af de to historier på en skala fra 1 til 10.
Kilde: Faisal Mohammed Amin
Forsøget viser, at der ikke forskel på læger og julemænd, når det kommer til troværdighed. Bevares, lægen scorede lidt flere point end julemanden, men ikke nok til at man kan fastslå en statistisk signifikant forskel på manden med huen og manden med kittel. Resultatet efterlod forskerne med undren, idet »Julemanden trods alt er en fiktiv person.«
Så meget for vores kritiske sans. Tænk lidt over det, næste gang en troværdighedsmåling med landets politikere offentliggøres.
6. Ensom juleaften
I løbet af højtiden vil du sandsynligvis opleve momentvis glæde, mindre stress og øget samhørighed med dine relationer. Juleaften booster nemlig hedonistiske lykkefølelser, viser forskning fra OECD. »Ahh ja, det er også rigtigt,« tænker du måske, »men det giver mig da ikke dårlig samvittighed?!«
Men her skal du så huske, at det jo ikke alle danskere, der er så heldige som dig og kan fejre jul i lykkelige omgivelser. Otte procent har følt sig ensomme juleaften, viser en undersøgelse, som Epionion har lavet for DR. Ingen hedonistisk lykkerus for de mennesker. Otte procent af befolkningen, svarer i øvrigt til lidt over 450.000 mennesker har følt sig ensomme i julen - eller samtlige indbyggere i både Aarhus, Odense og Skanderborg.
7. Selvmord og jul
CO2, forbrugerisme, madspil, ensomhed og en sodavandsfigur med samme troværdig som læger - får denne liste aldrig ende? Jo det gør den faktisk, og det endda med en tilbagevise den udbredte julemyte, at ekstra mange skulle begå selvmord omkring jul i forhold til resten af året.
Opgørelser fra Center for Selvmordsforskning viser imidlertid, at december faktisk er én af de måneder, hvor der sker færrest selvmord i årets løb. Kun november ligger lavere. Og i december ligger juledagene endda allerlavest - 23 procent lavere end normalt. Endelig en god nyhed.
Glæden varer dog kort. Der ses nemlig markant flere selvmord og selvmordsforsøg umiddelbart efter nytår sammenlignet med resten af januar måned, så det ser ud til, at folk udsætter handlingen til efter helligdagene. En af de mulige forklaringer er ifølge Center for Selvmordsforskning teorien om de brudte løfter. Folk ser frem til julen, som forbindes med socialt samvær, men skuffelsen over det faktiske forløb resulterer i større selvmordsrisiko efter helligdagene.
Således opmuntret ønskes en fortsat glædelig jul fra Databloggen
Hvis du har mæsket dig i julens overflod, og den dårlige samvittighed kommer stille snigende, kan du ligeså godt tage tyren ved hornene nu. Påbegynd juleangeren med syv deprimerende facts, der med garanti gør dig endnu mere ilde til mode
Rapporten indeholder nye oplysninger om CIA’s brug af rektal tvangsfodring og tarmskylning: Mindst fem fanger blev udsat for disse teknikker. Rapporten beskriver f.eks., hvordan den tiltalte for bombeaktionen mod USS Cole, Abd al-Rahim al-Nashiri, blev placeret ’i fremadvendt position (Trendelenburg-stillingen) med hovedet lavere end sin torso«, alt imens han blev udsat for rektal tvangsfodring.
En anden fange, Majid Khan, der blev mistænkt for at tilhøre kredsen omkring Khalid Sheikh Mohammed (chefarkitekten bag terrorbombningerne 11. september 2001, red.) blev også udsat for rektal tvangsfodring. Ifølge rapporten blev hans frokost bestående af hummus, pasta med sovs, nødder og rosiner »pureret og tilført rektalt«.
Mohammed blev også udsat for tvungen tarmskylning »uden at dette blev skønnet lægeligt påkrævet«. Mohammeds forhørsleder beskrev anvendelsen af denne metode som en symbolsk manifestation af deres ’totale kontrol med den tilbageholdte’.
Indespærring i trang kasse
Placering i trang kasse for at begrænse den tilbageholdtes bevægelsesfrihed blev af Bush-regeringen godkendt til anvendelse i Abu Zubaydahs tilfælde.
Zubaydah siger, han blev placeret i en række forskellige isolationskasser under en periode med intensive forhør i Afghanistan i 2002. Han har oplyst til Røde Kors, at kasserne gjorde det svært for ham at trække vejret og fik gamle sår i hans ben til at springe op. Han husker ikke, hvor langt tid, han tilbragte i kasserne, men mener, at han kan have været besvimet en del af tiden.
At putte insekter i kassen blev godkendt for at udnytte en fobi, Abu Zubaydah har. I sidste ende blev den teknik dog ikke anvendt, viser notater.
Brug af koldt vand
En række af de torturofre, Røde Kors har interviewet, fortæller, at de ofte blev udsat for iskolde brusebade under forhør. Khalid Sheikh Mohammads medtiltalte Walid bin Attash har oplyst, at han i de første to uger efter sin pågribelse blev pakket nøgen ind i et plastikomslag efter sådanne brusebade. Derved holdt virkningen af det iskolde vand sig i flere minutter.
I november 2002 omkom Gul Rahman, en afghansk formodet jihadist, af hypotermi (sænkning af kropstemperaturen til under 35 grader, red.) i en CIA-facilitet et sted nord for Kabul, der gik under navnet Saltminen. Rahman var ifølge forlydender rapporteret af Associated Press blevet efterladt nøgen i en kold celle og overhældt med vand.
Rapporten indeholder flere enkeltheder om Rahmans død, herunder oplysninger om de forhørsmetoder, CIA brugte. Disse omfattede »søvnberøvelse i to døgn, auditiv overbelastning, totalt mørke, isolation, iskolde brusebade og hårdhændet behandling.«
Waterboarding
Teknikken går ud på at fastspænde fangen til en skråtstillet bordplade med benene over hovedet og herefter lægge en klud hen over ansigtet, således at næse og mund tildækkes. Vand hældes derefter kontinuerligt over, så det bliver umuligt at trække vejret. Derved simuleres drukning med fremkaldelse af panik til følge.
Processen står på i ca. 40 sekunder og vides at være gentaget flere gange under forhør.
Teknikken er kun brugt på tre fanger, hævder embedsmænd fra Bush-regeringen. Men ifølge en rapport fra Human Rights Watch fra 2012 kan dette tal udmærket være højere.
En af dem, Abu Zubaydah, mistænkt for at være løjtnant for bin Laden, fortalte til Røde Kors: »Jeg kæmpede forgæves for at ånde. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg mistede kontrollen over min urin.« Han blev udsat for teknikken 83 gange, mens førnævnte Khalid Sheikh siges at være underkastet waterboarding 183 gange.
Prygl og trusler
Mange fanger beretter om at være blevet slået af forhørsledere, og i et CIA-memo nævnes en række godkendte metoder til fysisk kontakt, deriblandt ’tag om ansigtet’, ’sårende lussinger’ og ’opmærksomhedsgreb’.
De fleste af de adspurgte, som Røde Kors talte med, hævdede, at de jævnligt blev tævet lige efter deres tilfangetagelse, ofte flere gange dagligt. En fange fortæller: »Jeg blev slået i ansigtet og på ryggen, så voldsomt, at jeg blødte. Mens jeg havde et reb om halsen og stod bundet til en søjle, blev mit hoved flere gange banket mod søjlen.«
Seks af de anholdte siger, at de blev dunket ind i væggen efter at have fået en krave rundt om halsen. CIA kalder denne teknik for walling: en falsk og eftergivende væg konstrueres og en tilbageholdt dunkes mod den, hvilket skaber en høj lyd. Støjen er kunstigt skabt for at få den tilbageholdte til at tro, at han kommer til skade. Flere tilbageholdte melder også om trusler om grov vold og seksuelle overgreb mod dem og deres familier.
Anstrengende stillinger
CIA gjorde også brug af anstrengende kropsstillinger. Ti terrormistænkte fortæller Røde Kors, at disse omfattede at hænge fastspændt fra loftet i op til tre dage, og i nogle tilfælde i perioder på over tre måneder. En anden ’stressposition’ gik ud på at blive lænket til gulvet med armene strakt over hovedet.
Tre fanger interviewet af Røde Kors fortæller, at de blev tvunget til at tisse og skide på sig selv i sådanne positioner, og blev efterladt sådan.
Brugen af stresspositioner skulle forårsage muskeltræthed, fysisk ubehag og udmattelse.
Berøvelse af søvn
Søvnberøvelse brugtes pr. rutine og blev regnet for en vigtig teknik. Blandt de mest berygtede var høj musik og hvid støj, nogle gange afspillet døgnet rundt i båndsløjfer. Temperaturen i cellerne kunne angiveligt også sænkes, indtil det blev så koldt, at det hindrede fangerne i at falde i søvn. CIA fik bemyndigelse til at holde en tilbageholdt vågen i op til 180 timer – omkring en uge – men har oplyst til USA’s justitsministerium, at kun i tre tilfælde blev tilbageholdte holdt vågne i det anvendte maksimumtidsrum på 96 timer.
11 af de 14 fanger, Røde Kors har talt med, fortæller, at de blev udsat for søvnberøvelse. En af dem udtalte: »Hvis jeg begyndte at falde i søvn, kom en vagt og sprøjtede vand i mit ansigt.« Rapporten afslører, at fire fanger, hver med »medicinske komplikationer i deres nedre ekstremiteter«, deriblandt to med brækkede fødder, blev placeret lænket i stående positioner i »længere tid« for at hindre dem i at sove.
Tvungen nøgenhed og reduceret kost
CIA betragtede nogle af sin teknikker som ’blødgørelse’: Meningen var at få de tilbageholdte til at indse egen hjælpeløshed snarere end at tvinge dem til at komme med oplysninger. Søvnberøvelse var i den kategori.
Det samme var påtvungen nøgenhed, hvilket ifølge et notat fra 2005 fra justitsministeriet til CIA havde den fordel, at »det blev muligt at belønne samarbejdsvilje hos de tilbageholdte øjeblikkelig ved at give dem deres tøj«. (Selv om nøgenhed kunne gøre en tilbageholdt »forlegen«, bemærkede justitsministeriets medarbejder, udgjorde den ikke i sig selv ’seksuelt misbrug’ eller trussel herom.)
En anden blødgøringsteknik gik ud på kun at bespise de tilbageholdte med en flydende kedelig kost i stedet for rigtig mad. CIA fastsatte retningslinjer for, hvor lavt kalorieindtaget kunne sænkes – et anbefalet minimum var 1.500 kalorier dagligt – og gav læger besked på at sikre, at de tilbageholdte ikke tabte mere end 10 procent af deres kropsvægt.
