Kristian Jensen

  • Udryddelsesbarometer: Hvem overlever klimaændringerne

    FN’s klimapanel har udregnet, hvilke dyre- og plantearter der er tilstrækkeligt mobile til at undslippe fremtidens temperaturstigninger, samt hvilke arter der er for langsomme og sandsynligvis vil uddø når deres vante klima bliver for varmt; et slags udrydelsesbarometer om man vil.

    Klik dig igennem de forskellige scenarier og se, hvor mange grader temperaturen må stige, før træerne, aberne og egernet kradser af.

    Kilde: IPCC's femte synteserapport

    Kreditliste ikoner - Træ: Humberto Pornaro, Kløver: Pavel Nikandrov, Sommerfugl: Edward Boatman, Snegl: B Barret, Søsnegl: Katy Bland, Abe: https://openclipart.org/

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Udryddelsesbarometer: Hvem overlever klimaændringerne
    Forside-underrubrik: 
    Hvis du tror, isbjørnen er det eneste dyr, der ikke kan klare varmere vejr, tager du grueligt fejl. Jo mere varme, jo flere dyr og planter kradser af
    Publication date: 
    Torsdag, december 4, 2014 - 14:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Morten Wulff
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Overklassen stikker af

    Socialdemokraterne har af flere omgange forsøgt at lægge klassediskussionen død. Men ud fra et statistisk grundlag findes der fortsat sociale klasser i Danmark. Fem af slagsen: Underklassen nederst, overklassen øverst – inklusiv arbejderklassen, middelklassen og den øvre middelklasse midt i mellem.

    Og selvom vi i Danmark – afhængig af politisk ståsted – bryster os af at bo i et relativt lige samfund, så stikker overklassen med stigende fart af fra os andre. De bliver simpelthen rigere i et tempo, der overgår alle andre sociale lag i landet. Det dokumenterer en slagkraftig forfatterkvintet i bogen ’Klassekamp fra oven’, der er skrevet af  professor Jørgen Goul Andersen, chef for personstatisk hos Danmarks Statistik Niels Ploug chefanalytiker fra AE-rådet Lars Andersen, Senioranalytiker fra AE-rådet Sune Enevoldsen og journalist Lars Olsen. Et statistisk Dream Team om man vil.

    Databloggen har fået adgang til tallene bag konklusionerne i bogen og kan her præsentere tre centrale grafer (Går man op i klassedefintioner, findes de nederst på siden).

    Krisen kradser ikke for overklassen

    Fra midten af 1990’erne til 2008 holdes der økonomisk fest i Danmark, og i tabellen nedenfor kan man se, hvordan væksten forplanter sig til alle samfundslag. Det sker ikke ligeligt, langt fra, men dog med en markant fremgang til alle. Underklassen oplever øget disponibel indkomst på 10 procent, hvor overklassen får 40 procent mere udbetalt efter skat. Det er i øvrigt næsten det dobbelte af, hvad middelklassen opnår i samme tidsrum.

    Boblen brister og festen slutter i 2008 - Klik på knappen over grafen og se, hvordan de forskellige sociale klasser har klaret sig økonomiske siden krisen.

    Kilde: Indkomster for de sociale klasser i 2012, notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponibel indkomst er indkomst fraregnet skat.

    Trods samfundets økonomiske krise fra 2008 og frem, fortsætter overklassen med at hive pæne indkomststigninger i land. Fire år efter krisen har overklassen i gennemsnit fået tolv procent mere mellem hænderne. Den øvre middelklasse klarer sig også udemærket.

    Det bemærkelsesværdige er, at underklassen og arbejderklassen i samme periode hægtes af lønsstignigerne. Siden 2008 har arbejdere får lidt under to procent mere udbetalt i løn, mens underklassen - folk uden for arbejdsmarkedet - nærmest står stille. Og det er vel og mærke to klasser udgør mere end halvdelen af den danske befolkning.

    Medforfatter til bogen og chefanalytiker hos AE-rådet, Lars Andersen, forklarer, at de skævvredne indkomstninger skyldes, at overklassen sidder i særligt begunstigede jobpositioner:

    »Overklassens fremgang skyldes kraftigt stigende indtægter på arbejdsmarkedet – enten som løn til direktører og højtlønnede specialister eller som overskud til virksomhedsejerne,« forklarer han.

    Ser man specifikt på den del af overklassen, der består af topchefer, er stigningen siden finanskrisen endnu større. På fire år er deres disponible indkomst steget med 21 procent. Her kan man altså virkelig tale om, at overklassen stikker af fra de øvrige.

    Lars Andersen forklarer desuden, at alle andre sociale klasser end overklassen faktisk har oplevet faldende løn siden krisen. At grafen så alligevel afspejler, at middelklassen og den øvre middelklasse får flere penge mellem hænderne skyldes faktorer uden for arbejdsmarkedet. Så havde det ikke været for skattelettelser, rentenedsættelser og understøttelse, ville alle andre klasser have haft direkte tilbagegang.

    Kløften vokser mellem klasser

    Næste statistik viser, hvordan den relative afstand mellem klassernes indkomst har ændret sig fra 1985 til 2012 - igen er der særligt en samfundsklasse, der skiller sig ud.

    Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponible indkomster for de sociale klasser, målt på personer

    Som grafen viser, er det især overklassen, der stikker af fra arbejderklassen samt de fleste andre. I 1985 var den disponible indkomst hos dette lag af topchefer og højtlønnede specialister knap to en halv gange så høj som hos en arbejder. Men det er tydeligt, hvordan den økonomiske afstand mellem klasser konstant øges gennem årene. I dag er er den disponible indkomst hos overklassen i gennemsnit fire en halv gange højere end hos arbejderklassen.

    Den øvre middelklasse ligger rimelig stabilt. I 1985 tjener denne klasse 1,3 gange mere end en arbejder og i 2012 er det steget til 1,5.

    Lars Andersen påpeger dog, at der er betydelige indkomstforskelle internt i denne gruppe, der blandt andet består af akademikere, gymnasieledere og topledere med en indkomst to gange højere end medianindkomsten. Topledere i dette samfundslag tjener således mere end det dobbelte af, hvad en arbejder tjener i dag, forklarer han.

    Endelig er det værd at bemærke, at de relative afstande mellem arbejderklassen, middelklassen og underklassen fra 1997 og frem næsten er konstante. De tre grupper udgør næsten 90 procent af befolkningen mellem 15 og 59 år, og det er således en minoritet målt på antal personer, der trækker af fra de øvrige. Ser man udelukkende på overklassen, udgør denne gruppe blot 1,1 procent.

    Overklassens familieformuer

    Indkomsten for overklassen er altså i gennemsnit 4,5 gange højere end for arbejderklassen. Det er dog småting i forhold formuefordelingen i de forskellige samfundslag.

    Et væsentlig note, når der tales om danske formuer, er imidlertid, at Danmarks Statistik opgør ikke pensionsopsparinger, der altså ikke medregnes i nedenstående graf. Forfatterne  har været nødsaget til at se på de personlige nettoformuer i stedet, og oversigten viser dermed værdien af aktier, obligationer, penge i banken og ikke mindst friværdi i jord og ejendom.

    Sune Enevoldsen, senioranalytiker fra AE-rådet forklarer i den forbindelse, at en medregning af pensionsoparinger yderligere ville have skævvredet formuefordelingen i den højere middelklassens favør. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensioner blev introduceret til markedet i 1990'erne, mens akademikere i modsætning hertil fik tilbudet allerede i 1970'erne. Og da den højere middelklasse netop består af akademikere med lang videregående uddannelse, vil denne gruppe med al sandsynlighed rykke fra de andre klasser, hvis arbejdsmarkedspensionen blev optalt i Danmarks Statistik.

    Så indtil Danmarks Statistik begynder at registrere pensionsopsparinger, er nedenstående graf dermed bedst mulige bud på de sociale klassers formue.

    Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Arbejderklassens formuer er i hvert år sat til 100, og i hvert af årene er de øvrige klassers formue beregnet ud fra dette

    For det første ses, at overklassens formuer svinger mellem otte og tolv gange størrelsen på arbejderklassens. Det ses desuden, at deres formue svinger meget. Forfatterne skriver i bogen, at det skyldes, at overklassen har store midler i aktier og værdipapierer, der svinger mere med konjunkturerne end fast ejendom.

    Det forklarer, hvorfor overklassens formuer steg markant op gennem 1990'erne, da den økonomiske vækst buldrede frem. Da krisen rammer den finansielle sektor i 2008, mister overklassen en betragtelig del af dens formue. Som første graf over lønudviklingen også viste, har overklassen udvist en imponerende evne til at komme styrket ud af krisen. Således stiger overklassens formue fra at være 9 gange så stor som arbejderklassens i 2008 til at være næsten 13 gange så stor i dag.

    Tre grafer, ét billede: Overklassen stikker af.

    Klassedefinitioner

    'Klassekamp for oven' opererer med fem forskellige sociale klasser. Overordnet definereres klasserne ud fra klassisk sociologisk teori med udgangspunkt i kulturel og økonomisk kapital. Overklassen består dermed af folk, der tjener mere end tre gange medianindkomsten og har lange videregående uddannelser. Tjener man lidt mindre, men har en lang videregående uddannelse har man, ifølge forfatterne, mulighedhed for at påvirke meningsdannerne i samfundet og placeres i den øvre middelklasse.

    Middelklassen består af folk med kortere uddannelser, mens arbejderklassens defineres som folk med faglært og ufaglært arbejde. Underklassen er folk uden for arbejdsmarkedet. De fem klasser gennemgås nedenfor.

    Overklassen

    Overklassen defineres som dem, der har en usædvanlig høj indkomst. Det være sig selvstændige, topledere eller akademikere med lang videregående uddanelse, der tjener tre gange mere end den typiske indkomst.

    Overklassen er dem, der har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv. Hvad enten det er direkte ledelse som ejer eller chef, diskret rådgivning eller indflydelse på meningsdannelsen i samfundet. Det er hér, vi finder redaktører og politiske kommentatorer, som ikke bare har højtlønnede stillinger, men også lukrative bijob i tv-programmer, tænketanke og foredragsvirksomhed. I overklassen findes også ejeren af den succesrige maskinfabrik med 55 ansatte og beliggenhed i en jysk provinsby.

    Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker og kommunaldirektør. Overklassen udgør 1,1 procent af befolkningen.

    Højere middelklasse

    Lige under overklassen er den højere middelklasse. Det her man finder selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. I 2014 mellem 779.000 og 1,2 millioner før skat.

    Den højere middelklasse er mennesker med magt og ressourcer, dog oftest i mindre omfang end overklassen. Nogle har magt gennem ledelse - enten overfor ansatte eller studerende - mens andre har indflydelse på samfundets meningsdannere; definitionsmagt

    Det er i dette lag, vi finder ledere af mange mellemstore virksomheder. Derudover findes mange mediefolk, konsulenter, læger, advokater og undervisere på gymnasiet i dette samfundslag. Den øvre middelklasse udgør 9,9 procent af befolkningen.

    Middelklassen

    Middelklassen en af de store klasser og består af to ret forskellige grupper: Den ene er lønmodtagere, der har videregående uddannelse, men ikke er akademikere. For eksempel folkeskolelærere, socialrådgivere, pædagoger eller diplomingeniører. Den anden del af middelklassen er selvstændige og ledere uden høje indkomster. Det er hér, vi finder brugsuddeleren, cafeejeren og ham, der ejer butikken med sportsudstyr.

    Det er en samfundsgruppe, som har jævne indkomster, men trods alt ejer deres arbejdsplads eller udøver ledelsesret over for et mindre antal ansatte. Folk i middelklassen består altså af selvstændige og topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst svarende til 779.000 kr. i 2014. Middelklassen består desuden af personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

    Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer og sygeplejerske. Middelklassen udgør 23,2 procent af befolkningen.

    Arbejderklassen

    Arbejderklassen er defineret som faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der ikke har ledende stillinger på deres arbejdsplads. Det er kun en fjerdedel af nutidens arbejderklasse, som har job i industri og byggeri. Store dele af arbejderklassen er i dag beskæftiget i den offentlige sektor eller inden for service og transport – de gør rent, sælger mobiltelefoner eller sidder i hotellets reception.

    Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør og sosu-assistent. Arbejderklassen udgør 44,6 procent af befolkningen.

    Underklassen

    Nederst i den sociale pyramide finder vi underklassen, som er uden for arbejdsmarkedet og stort set lever af overførselsindkomst. Nogle i denne gruppe er menneskeligt set ressource cestærke, andre er ressourcesvage, men alle er uden for et af de vigtigste fællesskaber i samfundet: arbejdslivet. Underklassen defineres som folk, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

    Underklassen vokser med adskillige procentpoint fra 2008 til 2012. Det er hér, vi finder mange af dem, der i disse år mister dagpengene – eller er ved at gøre det. Krisen taler sit dystre sprog i tabellen: Arbejderklassen er på få år faldet adskillige procentpoint, mens underklassen uden for arbejdsmarkedet er vokset.

    Eksempler: Førtidspensionist, og kontanthjælpsmodtager. Underklassen udgør 20,8 procent af befolkningen.

    Forsiderubrik: 
    Overklassen stikker af
    Forside-underrubrik: 
    Overklassen er per definition det rigeste lag i samfundet. Men afstanden mellem top og bund eskalerer i Danmark, og overklassen er ved at stikke af fra os andre. Tre statistikker tegner et billede af øget ulighed i Danmark
    Publication date: 
    Tirsdag, november 18, 2014 - 14:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • De hellige krigeres kontrakt

    Først på året – før den militante gruppe Islamisk Stat i Syrien og Levanten indtog dele af Irak og udråbte kalifatet – efterlod nogle af dens medlemmer et dokument i en syrisk bygning, de siden mistede kontrollen over.

    Dokumentet blev fundet af en gruppe, der efterforsker Islamisk Stats krigsforbrydelser. Det er udformet som en kontrakt med en række krav til krigere og oprørsgrupper, der tilslutter sig organisationen. Blandt andet om, hvornår man må beholde det, man plyndrer, fra de vantro, man slår ihjel

    Se dokumentet her.

     

    Information har af efterforskningsgruppen fået lov til at gengive fire punkter fra de originale dokumenter, som redaktionen har en kopi af. Efterforskningsarbejdet udføres af en organisation, der har hovedsæde i Europa samt et kontor på grænsen til Syrien, hvorfra en tidligere vestlig efterretningsagent leder et hold efterforskere inde i Syrien. Arbejdet er støttet af Danmark og Storbritannien. Dokumentet er oversat af efterforskningsgruppen, Nina Trige Andersen og Rasmus Raun Westh med hjælp fra en oversætter med arabisk som modersmål.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    De hellige krigeres kontrakt
    Forside-underrubrik: 
    Udforsk kontrakten, som krigere indgår med Islamisk Stat, når de tilslutter sig bevægelsen
    Publication date: 
    Fredag, november 7, 2014 - 14:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Rasmus Raun Westh
    Kristian Jensen
    Steder: 
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • The war against ISIL

    Hit the play button below the map to follow the air strikes from US and coalition countries chronologically.
    The map is updated daily.

    The data is based on press releases from the United States Central Command, CENTCOM, dating back to August 8th 2014. The collection of data was made by freelance and investigative journalist Chris Woods in collaboration with Dagbladet Information.

    Forsiderubrik: 
    The war against ISIL
    Forside-underrubrik: 
    US and the coaltions have performed more than 800 air strikes in the war against ISIL. This interactive map gives you the overview
    Publication date: 
    Fredag, november 7, 2014 - 12:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Morten Wulff
    Rasmus Raun Westh
    Chris Woods
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Britisk klimaspionage: Dokumentation

    Forsiden ›

    HMG står for Her Majestys Government. Og GCO står for Government Communications Officer. En GCO er en GCHQ-ansat, der agerer forbindelsesled mellem GCHQ og det ministerium, vedkommende er udsendt hos, og eksempelvis sikrer, at de britiske forhandlere får adgang til de efterretninger, de har brug for. 

    'The Road to Cancun’ ›

    Dette slide er en oversigt over udvalgte begivenheder i de internationale klimaforhandlingers forløb fra 2007 til 2010 og efterretningsindsatsen imod dem. Det fremgår, at COP15 i København i december 2009 er første gang, GCHQ sender en GCO til et klimatopmøde i FN-regi, og at denne indsættelse – i modsætning til mødets resultat – var en »succes«.

     
    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Britisk klimaspionage: Dokumentation
    Forside-underrubrik: 
    Se de 23 siders powerpoint-slides, der afslører, at den britiske efterretningstjeneste systematisk har overvåget klimaforhandlingerne
    Publication date: 
    Fredag, oktober 31, 2014 - 14:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Dagbog: Danmark i Krig

    Information følger løbende udviklingen i luftkrigen mod Islamisk Stat, som Danmark tilsluttede sig 2. oktober 2014.

    Forsiderubrik: 
    Dagbog: Danmark i Krig
    Forside-underrubrik: 
    Følg luftkrigen mod islamisterne i Syrien og Irak dag for dag
    Publication date: 
    Fredag, oktober 17, 2014 - 14:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Luftkrigen mod Islamisk Stat

    Ud fra mere end fire månederes data giver Informations Datablog et indblik i den amerikansk-ledede luftkrig mod islamisterne i Irak og Syrien. Klik på play-knappen under kortet, og se i kronologisk rækkefølge, hvilke byer og specifikke mål koalitionens bomber rammer. Kortet opdateres dagligt.

    Du kan se kortet på smartphones eller tablets i højformat ved at klikke på dette link.

    For at kunne kortlægge koalitionens luftangreb og specifikke mål, har Information gennemtrawlet alle pressemeddelser fra amerikansk militærs centralkommando, CENTCOM, siden krigens udbud 8. august. Det er sket i samarbejde med den britiske undersøgende journalist Chris Woods.

    Det ved vi om Danmarks indsats

    Fra det danske forsvars ‘mission updates’, hvor den seneste kom 12. januar, ved vi, at de danske kampfly har smidt 93 bomber på i alt 139 missioner. De nøjagtige mål for den danske indsats kender vi ikke på nuværende tidspunkt. Danmarks bidrag består af syv F-16-fly (heraf tre i reserve), ét Hercules-transportfly samt en stab på 140 mand, der holder til på Ahmed Jabar-basen i Kuwait.

    Civile drab

    Ifølge de seneste opgørelser (22. november) fra Syrian Observatory for Human Rights, er cirka 54 civile dræbt i Syrien.
    Irak Body Count estimerer per 8. november, at cirka 50 civile er blevet dræbt i Irak af de allieredes bombardementer. Hvert registreret drab er baseret på to eller flere troværdige mediekilder.

    Krigens parter

    På landjorden i Irak og Syrien kæmper en lang række forskellige grupper både med og mod hinanden. Få overblikket herunder.

    Islamisk Stat

    Militant sunni-islamistisk bevægelse, der sidder på store dele af både Syrien og Irak, og mål nummer ét for koalitionens kampfly. Også kendt som ISIL, ISIS og under den arabiske forkortelse Da’ish. Har i dag hovedsæde i byen Raqqa i Syrien. Var oprindelig kendt som al-Qaeda i Irak, men brød med det globale terrornetværk i februar 2014, efter bl.a. at have ignoreret ordrer fra al-Qaeda-ledelsen om at dræbe færre civile. Tjener dagligt millioner på salg af olie, der finansierer bevægelsens krigsvirksomhed og kalifatets bureaukrati. Kæmper for at bevare og udvide kalifatet på tværs af traditionelle landegrænser. IS er samtidig langt den største magnet for udenlandske krigere, inkl. danske.

    Regimet i Damaskus

    Da syrere i marts 2011 gik på gaden og råbte »folket vil vælte regimet«, var kampråbet rettet mod præsident Bashar al-Assads styre i Damaskus. Efter regimets blodige respons på de første fredelige demonstrationer greb oppositionen til våben, og krisen udviklede sig til en regulær borgerkrig. Al-Assad alawit-sekt udspringer af shia-islam og udgør lidt over en tiendedel af befolkningen i Syrien, hvor flertallet af sunni-muslimer. Foruden en hær og et stærkt flyvevåben bestående af Russiske MiG-kampfly, råder regimet over mindst fire efterretningstjenester, der bidrager til undertrykkelsen af politiske modstandere. Støttes desuden af libanesiske Hizbollah og den iranske Revolutionsgarde. Syriens militær (flaget) modtager desuden våben fra Rusland.

    Jabhat al-Nusra

    På dansk ‘Sejrsfronten’. Sunni-islamistisk milits og al-Qaedas officielle filial i Syrien. Mistede medlemmer til Islamisk Stat, da gruppen stormede frem og udråbte sit kalifat i sommeren 2014. Omfatter den såkaldte Khorasan-gruppe, som USA døbte de krigere, der var mål for deres første luftangreb i september 2014, og som amerikanerne hævdede planlagde et angreb mod USA. Jabhat al-Nusra afsværges af Vesten, men har tidligere i koordineret angreb med bl.a. Den Frie Syriske Hær, Vestens officielle allierede. Efter koalitionsbombardementerne begyndte, har Jabhat al-Nusra dog angrebet både moderate oprørere og regimet, og gruppen har i dag en vis kontrol med andre oprørsgrupper i det nordlige Syrien. 

    Regimet i Bagdad

    Iraks officielle militær kæmper mod IS med hjælp fra vestlige kampfly og shia-milister. Da Islamisk Stat stormede ind over den syrisk-irakiske grænse i sommeren 2014 indtog byen Mosul, forlod 30.000 soldater og politibetjentes deres poster og lod mange af deres våben og køretøjer ligge. Foruden de mange deserteringer lider Iraks Væbnede Styrker under mangel på både koordination og træning. Mange af hærens offensiver foregår derfor med støtte fra de kontroversielle shia-militser – som en del af Bagdads officielle politik, som premierminister Haider al-Abadi står i spidsen for. Han bliver ligesom sin forgænger Nouri al-Malaki bliver kritiseret for at føre en sekterisk politik, der får dele af landets sunnitter til at støtte IS.

    Den Frie Syriske Hær

    Ofte kaldet »de moderate oprørere« i vestlige medier, typisk forkortet FSA. Stiftet i august 2011, kort efter at Det Arabiske Forår i Syrien blev en blodig borgerkrig. Ledes formelt set af general Abdul-Ilah al-Bashir, en afhopper fra landets officielle hær, og er også formelt tilknyttet eksilregeringen Syriens Nationale Råd i Istanbul, som også Danmark støtter. FSA er i praksis en fane, som lokale militser kæmper under uden bred koordination. Trods manglende organisering er det FSA, USA satser på at bevæbne og træne. En mindre andel lokale brigader under har således allerede modtaget træning og våben. Efter USA er begyndt at bombe Islamisk Stat, har al-Assad-regimet intensiveret sine luftangreb mod FSA samt likvideret en række oprørsledere.

    Hizbollah

    Shia-muslimsk milits fra Libanon, der støtter Bashar al-Assad og regimets hær i kampen mod de sunni-dominerede oprørsgrupper. Bevægelsens udsendte krigere spillede en afgørende rolle, da det syriske regime i foråret 2013 genvandt kontrollen over byen al-Qusayr tæt på grænsen til Libanon. Hizbollah bekender sig til wilayat al-faqih, på dansk 'fakirens lederskab', den shia-muslimske ideologi kendt fra Irans præstestyre, og Hizbollah udgør er sammen med Bashar al-Assad, hvis alawit-sekt udspringer af shia-islam, Teherans vigtigste allierede. Hizbollah, eller 'Guds parti' på dansk, er på USA’s terrorliste, men er et officielt politisk parti i Libanon, hvis organisation ledes af den karismatiske Hassan Nasrallah.

    Islamisk Front

    Paraplyorganisation med mere moderat islamistiske grupper, der ved sin stiftelse i efteråret 2013 forenede mange af de stærkeste oprørsgrupper og tiltrak mange krigere fra Den Frie Syriske Hær. Islamisk Front er blandt andet stiftet af Ahrar al-Sham, som mistede en stor del af sit lederskab i et bombeangreb i september 2014. På slagmarken samarbejder Islamisk Front med både Den Frie Syriske Hær og Jabhat al-Nusra. Sidstnævnte alliance er en væsentlig årsag til, at Islamisk Front modsat FSA ikke kommer i betragtning til vestlig våbenstøtte. Til gengæld har gruppen været støttet af Saudi-Arabien. Der er uvished om, hvor stærk Islamisk Front er på slagmarken efter det hårde slag mod Ahrar al-Sham i september.

    Shia-militser i Irak

    Som modsvar til sunnitiske Islamisk Stats fremfærd har Iraks shia-milister gjort ihærdige forsøg på at rekruttere folk til kampen ved bl.a. at spille på 'pligten' til at forsvare shia-helligdomme, IS ødelægger. Militserne omfatter bl.a. Saraya al-Salam, 'Fredsbrigaden', der udspringer af Mahdi-hæren, der kæmpede mod Vesten i den sidste Irak-krig. I dag er Saraya al-Salam m.fl. Vestens indirekte allierede i kampen mod IS, selv om de ifølge bl.a. Amnesty står bag bortførelser og hævndrab på sunnitter. Andre grupper bekender sig til præstestyre efter iransk forbillede, herunder Saraya al-Khorasani, 'Khorasani-brigaden', hvis udmeldinger inkluderer billeder af Ayatollah Ali Khamenei, Irans åndelige leder. Ligesom andre shia-militser har de også kæmpet i Syrien – på regimets side. 

    Sunni-militser i Irak

    Foruden Islamisk Stat kæmper en række andre sunni-milister mod regimet i Bagdad og de shia-militser, der støtter regeringen. Den største er JRTN (flaget), Jaysh Rijal al-Tariqa al-Naqshbandia, der afskiller sig fra Islamisk Stat ved at være mere nationalistisk end islamistisk. JRTN, der også er kendt som Naqshibandi-hæren, er stiftet og ledet af Izzat Ibrahim al-Douri, der var general under den nu afdøde, sunni-muslimske præsident Saddam Hussein, og som hørte til diktatorens inderkreds i Baath-partiet. Foruden al-Douri har mange af JRTN’s medlemmer forbindelser til Baath-partiet. Store dele af sunni-milisternes succes begrundes med, at sunnitter underrepræsenteret i landets mest magtfulde ministerier og i sikkerhedsapparatet. 

    Iran

    Efter den syriske borgerkrig brød ud, har Iran i stadigt højere grad givet rådgivning, våben og penge til sine allierede i Syrien – og i Irak. Således modtager syriske sikkerhedsstyrker træning fra Revolutionsgarden, Irans præstestyres vigtigste sikkerhedsapparat og de officielle 'vogtere' af Irans Islamiske Revolution. I Irak forsyner iranerne landets skrantende militær med våben og ammunition til kampen mod IS, og iranske kampfly har ligeledes bombet Islamisk Stat i Irak. Samtidig har Irans præstestyre siden revolutionen i 1979 været ophavsmænd for den moderne version af wilayat al-faqih, på dansk 'fakirens lederskab', altså den shia-muslimske politiske grundtanke, som libanesiske Hizbollah og en række militser i bl.a. Syrien og Irak bekender sig til. 

    Folkets Forsvarsenheder

    Den officielle hær YPG i Rojava, det uafhængige men ikke anerkendte Syrisk Kurdistan i den nordlige del af landet. Flertallet af soldaterne er kurdere, men YPG, som hæren forkortes, har også arabere i sine rækker. YPG har holdt stand i flere offensiver fra ekstremistiske grupper, herunder Islamisk Stat. I vestlige medier er YPG særligt kendt for sin kamp for at holde Islamisk Stat ude grænsebyen Kobani tæt ved grænsen til Tyrkiet – samt for at have kvinder, der kæmper på frontlinjen. YPG har et ubekvemt forhold til det vestlige etablissement på grund af sin alliance med Kurdistans Arbejderparti, bedre kendt som PKK, der er på både EU og USA’s terrorlister.

    Peshmerga

    Kurdiske styrker fra det delvist uafhængige Irakisk Kurdistan, der styres fra hovedstaden Erbil. Kæmper sammen med en række andre kurdiske grupper, der ikke er officielt tilknyttet lokalregeringen. Modtager våben fra blandt andet Tyskland og bliver assisteret af de vestlige kampfly med både efterretninger og bomber. En del af den kurdiske hærs våben er efterladenskaber fra den irakiske hær under diktatoren Saddam Hussein. Modtager i øjeblikket militær træning fra blandt andet Storbritannien samt 28 soldater fra Danmark. Peshmergaerne i Irak består af både af enheder, der støtter Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og enheder, der er tilknyttet udbryderpartiet Kurdistans Patriotiske Union (PUK).

    Forsiderubrik: 
    Luftkrigen mod islamisterne
    Forside-underrubrik: 
    Danmark har været i krig siden 16. oktober. Få det fulde overblik over luftkrigen mod islamisterne og de forskellige parter i krigen
    Publication date: 
    Torsdag, oktober 16, 2014 - 15:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Morten Wulff
    Rasmus Raun Westh
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Dokumentation: Her er dokumenterne fra Edward Snowden

    Keith Alexanders talepunkter til Forsvarets Efterretningstjeneste

    Dokumentet, hvor et samarbejdet mellem NSA og FE om kabelindhentning bliver nævnt, er fra marts 2013. Det indeholder NSA-direktør Keith Alexanders talepunkter til et planlægningsmøde med medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste i juni 2012. Mødet omtales andetsteds i NSA-dokumenterne som »den årlige strategiske NSA-FE planlægningskonference«.

    Uddrag fra Black Budget: Foreign Partner Access

    Dette udsnit af de amerikanske efterretningstjenesters hemmeligholdte såkaldte »Black Budget« omfatter NSA's kabelindhentningsprogrammer i samarbejde med allierede efterretningstjenester. I 2011 udgjorde RAMPART-A 76,5 mio. dollars eller 84 procent af det samlede budget.

    RAMPART -A Project Overview October 2010

    »RAMPART-A har adgang til international kommunikation fra overalt i verden« og »er parat til at understøtte dine efterretningsmæssige indhentningsbehov« konkluderer RAMPART-A-holdet i denne slide, der også gennemgår kapaciteterne for RAMPART -A

    Special Source Operations

    »NSA’s kronjuveler« har Edward Snowden kaldt Special Source Operations (SSO), der er i denne præsentation præsenterer deres forskellige programmer til at indhente »efterretninger fra globale telekommunikationssystemer af høj kapacitet«.

    Special Source Operations, ekstra slides

    Tre sider fra en tidligere version af SSO-præsentationen, der tilføjer nye detaljer.

    Forsiderubrik: 
    Dokumentation: Her er dokumenterne fra Edward Snowden
    Forside-underrubrik: 
    Information har fået adgang til lækkede dokumenter om samarbejdet mellem FE og NSA samt om overvågningsprogrammet RAMPART-A via whistlebloweren Edward Snowden. Få overblik over dokumenterne her
    Publication date: 
    Torsdag, juni 19, 2014 - 02:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Uden billede
  • Documentation: The Snowden files

    Keith Alexander's talking points

    Former NSA Director Keith Alexander's talking points for a 2012 strategic meeting between the NSA and the Danish Defense Intelligence Service (DDIS), in which he mentions the »NSA-DDIS partnership working cable access«.

    Download document

    Black Budget

    An excerpt from the US Intelligence »Black Budget« detailing the »Foreign Partner Access Project«.

    Download document

    RAMPART-A Project Overview

    Download document

    Special Source Operations

    Special Source Operations (SSO) Overview presenting the RAMPART-A program

    Download document

    Special Source Operation extra slides

    Three extra SSO slides with details on RAMPART-A sites, collection and tasking

    Download document

    Forsiderubrik: 
    Documentation: The Snowden files
    Publication date: 
    Torsdag, juni 19, 2014 - 01:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede

Sider