Kristian Jensen

  • Keith Alexanders talepunkter til Forsvarets Efterretningstjeneste

    Dokumentet, hvor et samarbejdet mellem NSA og FE om kabelindhentning bliver nævnt, er fra marts 2013. Det indeholder NSA-direktør Keith Alexanders talepunkter til et planlægningsmøde med medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste i juni 2012. Mødet omtales andetsteds i NSA-dokumenterne som »den årlige strategiske NSA-FE planlægningskonference«.

    Download dokumenterne her

    DIR Opening Remarks Guidance for DP1›

    Talepunkterne er vedlagt dette notat, der udstikker retningslinjer for, hvordan NSA-direktørens talepunkter til lignende møder skal udfærdiges.

    DP1 er den såkaldte SIGINT Operations Group inden for NSAs Foreign Affairs Directorate (FAD). FAD er bindeleddet mellem NSA og partnerlande som Danmark.

    DIR / DIRNSA›

    Director of the National Security Agency (DIRNSA). På dette tidspunkt General Keith Alexander.

    CDO›

    Den person i NSAs Foreign Affairs Directorate (FAD) som har det pågældende land som ansvarsområde. Dokumentet om NSAs samarbejde med FE er underskrevet af den en Country Desk Officer med ansvar for Danmark. Information har fjernet vedkommendes navn.

    NORUSA, DENUSA, and SWEDUSA›

    Planlægningskonferencer mellem NSA og partnertjenester i hhv. Norge, Danmark og Sverige. Ifl. dette referat blev SWEDUSA afholdt 24-26 april 2013

    “Example provided is from DENUSA last year”›

    Det betyder at de vedhæftede talepunker fra DENUSA er fra 2012, da dette dokumentet er dateret 4. marts 2013

    “DL og DIRSPEAK”›

    DL betyder Distribution List, mens DIRSPEAK henviser til den gruppe, der tilsyneladende skriver taler for NSA direktøren i forbindelse med møder som dette.

    TS//SI//REL TO USA, DNK›

    Klassifikationsoplysningerne ud for det centrale afsnit om kabeladgang viser, at oplysningerne er tophemmelige (TS), som er det højeste generelle klassifikationsniveau i USA, og at der er tale om ’Special Intelligence’ (SI), hvilket er betegnelsen for oplysninger, der har med monitorering af elektronisk kommunikation at gøre. Oplysningerne må kun udleveres til USA og Danmark (REL TO USA, DNK).

    Den centrale passage›

    I dokumentets centrale passage omtaler Keith Alexander samarbejdet mellem NSA og FE om en kabeladgang. Det fremgår, at der er tale om et »partnerskab«, og at NSA »assisterer« FE med at håndtere adgangen. Tilsyneladende omtaler NSA også kabeladgangen som en »særlig adgang«, hvilket er en betegnelse, der går igen i dokumenter om RAMPART-A-programmet.

    »Working cable access with.«›

    Det er uklart, hvorfor sætningen er ufuldendt. Det kan være en fejl. Eksempelvis kan der have skullet stå »…working with cable access«, og ordet »with« er så blevet placeret på den forkerte side af »cable access«.

    En anden forklaring kunne være, at et eller flere ord, der beskriver endnu en aktør, som er involveret i kabelindhentningen, er udeladt.

     
    Forsiderubrik: 
    Keith Alexanders talepunkter til Forsvarets Efterretningstjeneste
    Forside-underrubrik: 
    NSA-direktør Keith Alexanders talepunkter til et planlægningsmøde med medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste i juni 2012
    Publication date: 
    Torsdag, juni 19, 2014 - 00:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • RAMPART-A Project Overview October 2010

    PowerPoint-præsentationen fra 1. oktober 2010 stammer fra RAMPART-A-underafdelingen i NSA’s Special Source Operations (SSO). SSO udfører overvågning af fiberkabler i samarbejde med televirksomheder og partnerlande. Præsentationen indeholder detaljer om RAMPART-A-programmet, de enkelte kabelindhentningsoperationer, og de generelle rammer for samarbejderne med såkaldte tredjeparts-partnerlande.

    »RAMPART-A har adgang til international kommunikation fra overalt i verden« og »er parat til at understøtte dine efterretningsmæssige indhentningsbehov« konkluderer RAMPART-A-holdet på sidste side af den interne slide.

    Download dokumenterne her

    RAMPART-A Project Overview›

    Programmet, »der giver adgang til internationale fiberkabler, som forbinder knudepunkter verden rundt«, blev indledt i 1992, hvor de »fire første knudepunkter blev identificeret«. I 1992 var der for første gang en million ”hosts” eller tilsluttede computere på nettet, og begrebet ”at surfe på internettet” fødtes.

    Først et par år senere, efter introduktionen af World Wide Web, nåede Internettet ud til en bred offentlighed. Det er tankevækkende, at NSA, ifølge denne præsentation, allerede før WWW samarbejdede med en håndfuld partnerlande om overvågning af kablerne mellem nettets knudepunkter.

    ”Compartmented” ›

    Projekterne under RAMPART-A, som Foreign Affairs Directorate (FAD) samarbejder med SSO om, er særlig beskyttet information, fremgår det af præsentationen fra 2010.

    Udover de tre amerikanske klassifikationsgrader, Confidential, Secret og Top Secret (der officielt betegnes som oplysninger, der med rimelighed kunne forventes at forårsage "skade", "alvorlig skade" eller "overordentlig alvorlig skade" på den nationale sikkerhed, hvis de slipper ud) findes der særligt følsomme oplysninger, såkaldt Sensitive Compartmented Information (SCI).

    Disse "Klassificerede oplysninger omhandlende, eller som stammer fra efterretningskilder, metoder eller analytiske processer, kræver håndtering udelukkende inden for formelle adgangskontrolordninger” beskyttes yderligere af SCI-mærkning.

    Foreign Partners provide access to cables and host U.S. equipment›

    Partnerne, fremgår det, »giver adgang til kabler og huser amerikansk udstyr«. Denne formulering går igen flere steder i dokumenterne.

    RAM- A Projects›

    Af denne oversigt fremgår det, at der er 7 aktive RAMPART-A projekter. Det er uklart, hvornår den er udfærdiget, men ifølge andre dokumenter, Information har set, blev SMOKYSINK taget ud af funktion i juni 2011.

    En opgørelse over SSO’s kabelprogrammer fra april 2013 oplister 13 RAMPART-A kodenavne, hvoraf 9 er anført som aktive.

    (TS//SI//NF//ECI) Compartmentalization›

    Her beskrives hemmeligheds- og beskyttelsesgraden af det efterfølgende afsnit. Forkortelsen ECI, ’Exceptionally Controlled Information’, henviser til en særligt beskyttede underafdeling af i forvejen beskyttede oplysninger:

    Oplysninger om HVEM, HVOR og HVAD i forbindelse med RAMPART-A er således for det første tophemmelige (TS), som er det højeste generelle klassifikationsniveau i USA. Der er tale om ’Special Intelligence’ (SI), hvilket er betegnelsen for oplysninger, der har med monitorering af elektronisk kommunikation at gøre.

     

    Ydermere må oplysningerne kun videregives til amerikanske statsborgere (NF står for NOFORN eller No Foreign Nationals) clearet til information, der er omfattet af et særligt kontrolsystemet kaldet REDHARVEST/RDV, markeret med rødt.

     

    Cover›

    Det fremgår af dette afsnit, at »størstedelen af RAMPART-A tredjeparts partnerne arbejder på fiberen under dække af en synlig satellit-operation«.

    Behandlingen af data fra kablerne foregår altså i skjul af den slags lyttestationer, som med deres karakteristiske kuppelformede radomer præger landskabet ved Aflandshage på Amager og i Skibsbylejren nær Hjørring.

    Formodentlig skyldes dette valg, at lyttestationerne, der ofte stammer fra Koldkrigstiden, alligevel er tydelige for enhver og i forvejen antages at foretage indhentning ved hjælp af radar- og satellit. Ingen undrer sig derfor over, at efterretningstjenesterne har faciliteter og store mængder personale ved stationerne, der reelt arbejder med mere moderne metoder som indhentning fra fiberkabler.

    SIGINT Value Added›

    Det fremgår her, at SIGINT (’Signals Intelligence’, elektroniske efterretninger) indhentet via RAMPART-A bruges af samtlige NSA's analyseafdelinger.

    »All A&P product lines« er en henvisning til NSA’s S2: Analysis and Production (A&P) center, der er opdelt i individuelle ’produktlinjer’ som resultatcentre. De har navne som ’S2I42 Hezbollah Team’ eller ’S2C32 European States Branch’. Oplysninger indhentet gennem RAMPART-A bruges altså tilsyneladende på alle NSA’s fokusområder.

    Det fremgår, at RAMPART-A er produktivt for NSA. Over 9000 færdige efterretningsrapporter kastede programmet af sig i 2009, hvoraf omkring halvdelen var baseret udelukkende på efterretninger indsamlet med RAMPART-A som kilde.

     
    Forsiderubrik: 
    RAMPART-A Project Overview October 2010
    Forside-underrubrik: 
    »RAMPART-A har adgang til international kommunikation fra overalt i verden« og »er parat til at understøtte dine efterretningsmæssige indhentningsbehov,« står der blandt andet i dette dokument
    Publication date: 
    Tirsdag, juni 17, 2014 - 13:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Special Source Operations

    »NSA’s kronjuveler« har Edward Snowden kaldt Special Source Operations (SSO), der er i denne præsentation præsenterer deres forskellige programmer til at indhente »efterretninger fra globale telekommunikationssystemer af høj kapacitet«.

     

     

    Download dokumenterne her

    Forsiden›

    Forsiden af afdelingens præsentationer prydes af en hånd, der holder et bundt lysende fibre af samme type som findes i de land- og havkabler, som størstedelen af al kommunikation transporteres igennem.

    Ørneklør ›

    Der er også meget betydning gemt SSO-afdelingens logo: en ørn, med kløerne omkring de lysende fiberkabler, der omkranser jordkloden.

    SSO's kabelprogram›

    NSA's helt afgørende kabelindhentningsprogrammer har SSO opbygget gennem aftaler med teleselskaber og partnerskaber med allierede efterretningstjenester.

    Og endelig indhenter NSA unilateralt fra kabler, altså uden at det land, indhentningen foregår fra, kender til det. Det er f.eks. tilfældet med MYSTIC, som netpublikationen The Intercept for nylig kunne afsløre, der blandt andet omfatter programmet SOMALGET, som opfanger, optager og gemmer lyden af næsten samtlige mobiltelefon-samtaler i Bahamas.

    RAMPART-A›

    Denne oversigt er tidligere publiceret, men det er er første gang RAMPART-A, NSA’s kabelprogram gennem tredjeparter, tilføjes.

    Incredible challenges – nålen i høstakken›

    Denne slide skal illustrere, hvordan NSA finder den berømte nål i en høstak – i eksemplet en besked, sandsynligvis fra en terrormistænkt - ved at splitte lyset i en af de fibre, der transporterer alt fra Skype-opkald til selfies på tværs af kloden med lysets hastighed.

    100 millioner samtidige opkald eller internetbrugere›

    PowerPoint-sliden skal illustrere de »utrolige udfordringer«, det er at finde brugbare efterretninger i de enorme datamængder fra kablerne. Alene dette ene kabel bærer 100 millioner samtidige opkald eller internetbrugere.

    Ifølge dokumenterne om RAMPART-A-programmet ’tapper’ NSA data svarende til fem gange Danmarks samlede internationale trafik, eller hvad der på døgnbasis svarer til indholdet af mere end 362 millioner almindelige data-cd´ere.

    Overstregningen›

    Bag overstregningen gemmer sig et billede af en person af mellemøstligt udseende, sandsynligvis en terrormistænkt. Billedet er tilsyneladende fra et web cam, eftersom skærmen er reflekteret i brillerne. Hans besked, der ifølge illustrationen er opsnappet fra kablet, er anført på arabisk og oversat til engelsk nedenunder.

    RAMPART-A›

    I denne del af SSO-præsentationen gennemgås NSA’s RAMPART-A-program, der går ud på at samarbejde med tredjepartslande om at tappe fiberkabler.

    THIRD PARTY›

    Ifølge en opgørelse, som tilsyneladende er fra 2013, og som blev publiceret i Glenn Greenwald’s bog »No Place to Hide«, er der i alt 33 tredjepartslande, heriblandt Danmark. Disse lande har et samarbejde med NSA, der er mindre tæt end samarbejdet med andenpartslandene Storbritannien, New Zealand, Australien og Canada.

    International Fiber ›

    Fiberkabler forbinder lande og kontinenter og bærer meget store datamængder over stor afstand. Kablerne mødes ved et forholdsvis lille antal knudepunkter, hvor de store tele- og internetselskaber udveksler trafik. De er derfor oplagte at overvåge.

    Partnerne i RAMPART-A-programmet tapper fiberkabler, der mødes ved centrale knudepunkter. Danmark befinder sig centralt mellem Stockholm og Frankfurt, der er blandt verdens vigtigste internetknudepunkter, og derfor passerer meget trafik fra Skandinavien, Rusland og Tyskland gennem landet.

    Foreign Partners provide access to cables and host U.S. equipment›

    NSA's »indsamlings- og behandlingsmateriel« er placeret på partnerlandets jord,« fremgår det af dokumenterne. Det stemmer overens med et dokument, der beskriver forholdet mellem NSA og FE, hvor det fremgår at NSA forsyner sin danske søsterorganisation med blandt andet »indsamlings- og behandlingsudstyr«.

    "there ARE exceptions" ›

    Aftaler skal tilsyneladende sikre partnerlandet mod, at NSA spionerer direkte imod landets borgere gennem det fælles kabelindhentningsprogram. Samme bemærkning gentages i en anden præsentation af NSA's fiberprogrammer, men her tilføjes en mindre, men ikke uvæsentlig modifikation fra NSA’s side: »-der ER undtagelser«. Det fremgår ikke hvilke undtagelser, der er tale om.

    Typical RAM-A Configuration›

    Diagrammet viser, hvordan samarbejdet om en »typisk RAMPART-A-operation« fungerer. NSA’s partnerland (»country X«) tapper et »internationalt kabel« ved et adgangspunkt (A) et sted på landets territorium og sender det videre til en facilitet (B), som behandler data med udstyr stillet til rådighed af NSA.

    Her kan analytikere fra partnerlandet (C) behandle data, som også herfra bliver sendt via en sikker forbindelse til NSA (D/E).

    Cable to database›

    Denne slide beskriver hvilke systemer og databaser, data fra RAMPART-A kobles sammen med, fra ”front end kablet” til de databaser, NSA gemmer data i.

    DNI: Internetdata (Digital Network Intelligence).

    DNR: Telefondata (Dial Number Recognition)

    LOPERS: I følge Der Spiegel er LOPERS et software-system, der gør det muligt for NSA at udspionere traditionelle telefonnet (Public Switched Telephone Network).

    FASCIA: FASCIA er ifølge Washington Post en database, der indeholder trillioner af lokationsdata fra mobiltelefoner og andre kilder.

    DEEPDIVE: Ifølge dokumenter, Information har set, er DEEPDIVE et stykke hardware, der bruges i XKEYSCORE-systemet og bruges til indsamling af internetdata (DNI). DEEPDIVE omtales som i stand til at forbedre indsamlingen mod et bestemt mål.

    TIPPING: er tilsyneladende en måde, hvorpå NSA’s systemer kan kontakte hinanden.

    PINWALE: er en DNI-database, altså lagret internetdata og andre former for digital kommunikation.

    MARINA: er en metadata-database ifølge Guardian

    TRAFFICTHIEF: er en anden metadata-database, forbundet med XKEYSCORE

    TWISTEDPATH: er endnu en database.

    BLACKPEARL: et program, der udvinder data fra private netværk, ifølge Guardian

     
    Forsiderubrik: 
    Special Source Operations
    Forside-underrubrik: 
    Præsentations af RAMPART-A programmet
    Publication date: 
    Tirsdag, juni 17, 2014 - 13:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Uddrag fra Black Budget: Foreign Partner Access

    Dette udsnit af de amerikanske efterretningstjenesters hemmeligholdte såkaldte »Black Budget« omfatter NSA's kabelindhentningsprogrammer i samarbejde med allierede efterretningstjenester. I 2011 udgjorde RAMPART-A 76,5 mio. dollars eller 84 procent af det samlede budget.

    Download dokumenterne her

    Volumen›

    Det fremgår her, at RAMPART-A giver »adgang til over 3 terabit data i sekundet verden over«. Det svarer, ifølge en analyse, som TeleGeography har udført for Information, til næsten fem gange den trafik, der gennemsnitligt forlod Danmark hvert sekund i 2013. Eller på døgnbasis: indholdet af mere end 362 millioner almindelige data-cd´er.

    WINDSTOP›

    WINDSTOP er NSA's kabelindhentningsprogram gennem de såkaldte andenpartslande, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Ifølge budgettet gælder det dog »først og fremmest Storbritannien«, som giver en »hidtil uset adgang til kommunikation ind og ud af Europa og Mellemøsten«.

    Alle typer data›

    To steder fremgår det af budgettet, at RAMPART-A giver adgang til alle typer data, inklusive internetdata, email, chat, VPN og VoIP (voice-over-IP, som f.eks. SKYPE).

     
    Forsiderubrik: 
    Uddrag fra Black Budget: Foreign Partner Access
    Forside-underrubrik: 
    Dette udsnit af de amerikanske efterretningstjenesters »Black Budget« omfatter NSA's kabelindhentningsprogrammer i samarbejde med allierede efterretningstjenester
    Publication date: 
    Tirsdag, juni 17, 2014 - 13:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Special Source Operations, ekstra slides

    Tre sider fra en tidligere version af SSO-præsentationen, der tilføjer nye detaljer. Den er efter alt at dømme fra mellem februar 2010 og juni 2011.

    Download dokumenterne her

    SMOKYSINK›

    SMOKYSINK blev ifølge en oversigt over NSA's Special Source Operations fra April 2013, taget ud af brug i juni 2011. Bemærk at listen omtaler 4 betroede partnere. SMOKYSINK er den eneste, der ikke er med en betroet partner.

    Denne slide tyder på, at NSA har særlige regler om, hvordan tasking – udvælgelsen af de overordnede kategorier, der skal indhentes ud fra - foregår inden for RAMPART-A systemet. Det fremgår således, at det enkelte partnerland kan følge med i, hvilke overordnede kategorier, NSA indhenter data ud fra i forbindelse med en kabeladgang.

    The DNI Throttle›

    Denne side som synes at omtale forbehold, der kan begrænse mængden af internetdata, indsamles på de store RAMPART-A sites (SMK = SMOKYSINK, SPIN = SPINNERET).

    LPT›

    LPT = Low Profile TURMOIL, en henvisning til TURMOIL-indsamlingsteknologien, der tilsyneladende er et centralt element i RAMPART-A.

    Cadence ›

    Cadence En database over såkaldte tasking-kategorier, altså hvad RAMPART-A indsamler. US-3180 er SPINNERET, US-3237 SMOKYSINK, der blev nedlagt i juni 2011.

    RAM-A TASKING›

    Her omtales de særlige forbehold, hemmeligholdelsen af RAMPART-A pålægger NSA’s analytikere, og de hensyn til partnerlandet, NSA udviser. Der findes lister over emner og mål, som NSA af hensyn til partnerlandene ikke søger efter i den enorme datamængder, fordi de kunne støde partnerlande. TOPI (Target Office of Primary Interest) er den enhed, der analyserer data.

    Det fremgår her, at NSA’s analytikere hverken kan se hvilke indhentningsforespørgsler, der bliver slettet af hensyn til partnerlande, samt de samlede lister over hvad der indhentes fra alle RAMPART-A faciliteter. Med mindre de er særligt godkendt til REDHARVEST, som er det særlig kontrolsystem, NSA beskytter oplysninger om RAMPART-A-partnere med.

    Dette er sandsynligvis for at modvirke, at NSA-personale, der ikke er clearet til REDHARVEST opdager hvem de enkelte partnerlandene er.

     
    Forsiderubrik: 
    Special Source Operations, ekstra slides
    Forside-underrubrik: 
    Tre sider fra en tidligere version af SSO-præsentationen, der tilføjer nye detaljer.
    Publication date: 
    Tirsdag, juni 17, 2014 - 10:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Patentreformen, kort og godt

    At beskytte en idé

    Den 25. maj skal vi til folkeafstemning om patentreformen - et mere sexet emne kunne Databloggen næsten ikke drømme om. Vi tager derfor dig i hånden og guider dig igennem de væsentligste elementer i patentverdenen.

    »Et patent er helt grundlæggende retten til at forbyde andre at udnytte en opfindelse kommercielt i en årrække.«
    - Erhvervs- og Vækstministeriet, redegørelse om Patentreformen

    Logikken bag at patentsystemet består af to led: For det første, får en opfinder mulighed for at beskytte sin idé og tjene penge på den i en årrække. Det betyder, at det kan betale sig for virksomheder at investere i forskning og udvikling, da pengene kan hentes hjem igen.

    Samtidig vil den ny viden også komme samfundet til gode. Ved en patentansøgning offentliggøres en meget detaljeret beskrivelse af opfindelsen, samt det problem, idéen vil løse. På den måde får konkurrenterne et detaljeret indblik i den nyeste teknologiske udvikling på området. Logikken er da, at adgangen til ny viden vil stimulere yderligere innovation, hvilket - forhåbentligt - vil gavne hele samfundet.

    Nedenfor ses tre skelsættende danske opfindelser: Fonografen, der var den direkte forløber for båndoptageren og harddisken. Legoklodsen, hvis samfundsnytte ingen kan betvivle. Og endelig verdens første højttaler.

    Læs også: Fem krav til en patentansøgning

    Læs også: Dansk patent afvist - Anders And fik idéen først

    To veje til patent

    I dag findes der to måder at søge patent på i Europa, og den kommende folkeafstemning handler om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig en en ny tredje mulighed.

    I Danmark kan man søge patent gennem Patent- og Varemærkestyrelsen. Det tager i gennemsnit 20 måneder at få godkendt en ansøgning i Danmark, og hvis man får patentet, gælder det kun i Danmark. Retssager om krænkede patenter føres også i Danmark hos Sø- og Handelsretten.

     

    Det europæiske patent

    Hvis en virksomhed vil tjene penge på en opfindelse i eksempelvis Tyskland, skal man søge gennem det europæiske patentsystem, EPO. Som systemet er i dag, skal EPO først godkende virksomhedens ansøgning, hvilket i gennemsnit tager 41 måneder. Herefter skal det godkendte patent valideres i Tyskland, hvilket også tager en rum tid. Ønsker virksomheden at EP-patentet skal gælde i flere lande end Tyskland, skal det valideres i hvert land for sig.

    Jo flere lande, jo længere tid tager det og jo flere penge koster det. Hvis patentet krænkes skal retssager føres fra land til land.

    Den tredje vej

    Efter folkeafstemningen vil der nu komme en ny tredje mulighed. Hvis virksomheden fra før ønsker at slå flere lande med ét smæk, kan den søge det nye Enhedspatent. Ansøgningen skal stadig igennem EPOs godkendelsesprocedure, og det vil stadig tage omkring de 40 måneder. Men med enhedspatentet er det ikke længere nødvendigt med lang valideringsproces i hvert land bagefter. Patentet vil gælde straks og i samtlige de 25 lande, der forventes at blive en del af samarbejdet.

    Hvis patentet krænkes føres retssager nu ved den Fælles Patentdomstol, og træffer domstolen en afgørelserne gælder dommen i alle medlemslande.

    Læs også: Juraeksperter: Patentdomstol kan få enerådende magt

    Her ses de tre veje til patent samlet. Det er særligt den brede gyldighed samt pris på enhedspatentet, som fortalerne hæfter sig ved. Effektivt og konkurrenceskabende kaldes det. Skeptikerne advarer blandt andet om, at Patentdomstolens afgørelser ikke kan ankes ved en generalistdomstol, men en særdomstol hvor der udelukkende sidder patentkyndige dommere. »Risiko for enerådig domstol med tunnelsyn,« hedder det fra dette synspunkt.

    Konsekvenser ved ja eller nej

    Uanset hvad Danmark stemmer den 25. maj, så vil den Fælles Patentdomstol og Enhedspatentet blive en realitet. Udover Danmark, er det kun Irland, der har reformen til afstemning. Der er dog alligevel væsentlige konsekvenser ved henholdsvis et ja eller et nej.

    Læs også: På tur i en skov af patenter

    Forsiderubrik: 
    Patentreformen, kort og godt
    Publication date: 
    Torsdag, maj 1, 2014 - 16:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Hvad sker der, hvis Danmark stemmer ja eller nej

    25 EU-lande - deriblandt Danmark - skrev tidligere i år under på en international aftale om at oprette en ny patentdomstol, der skal dømme i tvister om det nye europæiske enhedspatent. Uanset hvad Danmark stemmer den 25. maj, så bliver Patentdomstolen oprettet. Af samarbejdets 25 deltagende lande er det nemlig kun Danmark og Irland, der afholder en folkeafstemning. Spørgsmålet er derfor ikke om patentdomstolen skal oprettes eller ej, men om hvilke konsekvenser henholdsvis et »ja« og et »nej« vil få.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Hvad sker der, hvis Danmark stemmer ja eller nej
    Forside-underrubrik: 
    Uanset hvad Danmark stemmer den 25. maj, så bliver Patentdomstolen oprettet. Af samarbejdets 25 deltagende lande er det nemlig kun Danmark og Irland, der afholder en folkeafstemning. Spørgsmålet er derfor, hvilke konsekvenser henholdsvis et »ja« og et »nej« vil få
    Publication date: 
    Torsdag, maj 1, 2014 - 16:00
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Ligestilling på Information (eller mangel på samme)

    TV Avisen er lavet af midaldrende mænd, der snakker med andre midaldrende mænd. Det var et af budskaberne, man kunne læse i Informations gennemgang af kønsfordelingen i tv-nyhederne forleden.

    'Interessant', skrev flere læsere, 'men hvad med jer selv?' blev det efterfølgende bemærket. Det var kommentarer, vi følte os ramte af her på avisen, så i anledning af Kvindernes internationale kampdag, præsenterer vi Information set med ligestillingsbriller på.

    Informations brug af kilder

    Databloggen har gennemlæst alle artikler i løbet af to uger i henholdsvis 2013 og 2014. Herudfra kan vi præsentere det overordnede forhold mellem mandlige og kvindelige kilder i avisen - Hvem er det egentlig vi kontakter, når vi ringer ud af huset?

    I første del ser vi på kønsfordelingen blandt de eksperter, vi benytter i det daglige arbejde. Og tendensen er klar: På Information er vi meget glade for at spørge de mandlige eksperter - især på indlandsredaktionen.

    Ekspertkilder i virkeligheden

    Professorer og forskerer udgør ofte Informations brug af ekspertkilder, hvor tre ud af fire altså mænd. Men hvis man kigger på kønsfordelingen på universiteterne, så afspejler avisens valg af ekspertkilder den kønsmæssige skævvridning, der findes i akademiske verden.

    Det skal selvfølgelig ikke forstås som en undskyldning...

    Ligestilling på Information - partskilder

    Næste del af undersøgelsen ser på kønsfordelingen blandt de partskilder, der citeres i avisen. Partskilder er de personer, der udtaler sig om en given sag, på baggrund af deres andel i sagen. Og blandt disse kilder er forholdet mellem mænd og kvinder også skevvredet med en klar overrepræsentation af mandlige partskilder.

    Indlandsredaktionen trækker op i denne sammenligning og har den mest lige fordeling mellem kønnene.

    Partskilder i virkeligeheden

    I forhold til ekspertkilder, er kønsfordelingen bedre ved vores brug af partskilder - særligt indlandsredaktionen benytter kvindelige partskilder.

    Ofte er det politikere, der agerer partskilder i Informations journalistik, og hvis man løfter blikket fra avisen og ser på kønsfordelingen på Christiansborg, så er der i udgangspunktet også en vældig god mulighed for ligestilling.

    Blandt politiske kilder udgør kvinder på målingstidspunktet 50% af lederne af de politiske partier, 48% af ministerposterne, 40% af folketingspladserne.

    Ligestilling på Information - Erfaringskilder

    I sidste del af kilde-undersøgelsen ser vi på erfaringskilder. Erfaringskilderne er ofte dem, der oplevet konsekvenserne af et problem på egen krop eller kan sætte ansigt på en given sag.

    På webredaktionen var forventingen faktisk, at kvinder ville være overrepræsenterede blandt denne gruppe, men også her fylder mændene mest. Generelt er erfaringskilder dog ikke noget Information benytter sig specielt meget af, på indland blev der eksempelvis kun brugt fem erfaringskilder i løbet af undersøgelsens to uger. Af den grund kan tallene være lidt misvisende.

    Men her er de ikke desto mindre.

    Kønsopdelt journalistik

    Informations web-udviklere har indsamlet SAMTLIGE artikler, ledere og anmeldelser, som Informations journalister har skrevet i løbet af 2013. Det er ikke så lidt - faktisk over 10.000 tekster - men det er heller så lidt, at mændene fylder i forhold til kvinderne her.

    Mest mandsdomineret er lederpladserne, hvor avisens holdning tre ud af fire gange udtrykkes af en mand.

    Informations organisation

    Mænd fylder altså klart mest på Informations sider, både i form af kilder og skribenter. Men hvordan har vi egentlig organiseret os i avishuset, når det kommer til køn?
    Udmiddelbart ser det bedre ud, i hvert fald på chefniveau, i kraft af en kvindelige administrerende direktør og tre kvindelige redaktører - tæt på ligestilling.

    Informations organisation - Redaktionerne

    Mens det ser nogenlunde ud i avisens øverste ledelse, er der endnu et stykke til fuld ligestilling på de forskellige redaktioner.

    Der er eksempelvis langt mellem kvinderne på indlandsredaktionen - samt på webredaktionen.

    Oversigten består af fastansatte, fast lønnede og praktikanter. Freelancere er dermed ikke talt med.

     

     

    Kvinder i andre brancher

    Hvis vi udelukkende ser på staben af journalister hos Information, så udgør kvinderne 35 procent - et pænt stykke fra ligestilling. Danmarks Statistik har inddelt samtlige danske brancher i ti grupper og målt på, hvor stor en andel kvinder udgør af hver. For hele erhvervssektoren udgør kvinder 48 procent, mens henholdsvis 'Bygge og anlæg' og 'Offentlig administration' udgør top og bund set med ligestillingsbriller på.

    Ud fra den opgørelse befinder Informations ligestilling sig under middel, men er dog bedre end kommunikationsbranchen generelt.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Ligestilling på Information (eller mangel på samme)
    Forside-underrubrik: 
    Information har påpeget manglende ligestilling hos andre medier, men hvad med os selv? En undersøgelse af egen journalistik og organisation viser, at der også er et stykke vej til ligestilling her
    Publication date: 
    Mandag, marts 3, 2014 - 11:00
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Fem sandheder om moderne kærlighed

    Hvad får man, når man koger 26 års data om 61.000 danskere ned til en analyse af forholdet mellem alder, køn, uddannelse og ægteskaber? Ét af svarende er en hulens masse grafer. Og det er netop, hvad økonomerne Michael Svarer og Gustaf Bruze har fået ud af deres omfattende analyse af danskernes parforhold - En hulens masse sammenhænge og en hulens masse grafer.

    De har blandt andet kunnet dokumentere, at syv ud af ti danskere er i et forhold som 46-årige. At 30 års krisen tilsyneladende øger lysten til ægteskab. Og det er de lavtuddannede mænd, der har sværest ved at finde en kone. Databloggen præsenterer her fem udvalgte grafer.

    Partnerskab og alder

    Den første graf viser sammenhængen mellem alder og at være i et partnerskab, hvilket dækker over både ægteskab og parforhold.

    Den røde linje markerer, hvor stor en andel af hele generationen, der har indgået ægteskab. I starten af tyverne ligger andelen af gifte under ti procent, hvorimod andelen af parforhold er markant højere. Grafen viser også, at halvdelen af alle er i et parforhold som 24-årig.

    Kurvens vækst knækker omkring de 30 år og ligger stabilt den resterende tid. Ved de 46 år er 72 procent i et partnerskab enten i form af ægteskab eller registreret parforhold.

    En fjerdedel af danskerne er altså ikke i et parforhold efter de har rundet 46 år.

    Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik. De definerer parforhold ud fra fire parametre: Man deler bolig, man er forskelligt køn, ikke biologisk relateret samt har en aldersforskel på mindre end 15 år. Den definition medfører unøjagtigheder i denne undersøgelse, eksempelvis vil studiekammerater af forskelligt køn kunne indgå som en del af parforholdsgruppen, selvom de blot deler en bolig. Konklusionerne understøttes dog af lignende fund i andre lande.

    Fra single til afsat

    Denne graf viser hvad sandsynligheden er for at gå fra enlig til at være i et partnerskab på årsbasis. Ud af den gruppe 20-årige, der var enlige fra start af, endte 15 procent i et parforhold inden de fyldte 21. Tre procent var blivet gift. Af de resterende enlige, nu fyldt 21 år, var 18 procent i et parforhold året efter.

    Grafen viser også, at tilbøjeligheden til at indgå i et parforhold er noget større i tyverne i forhold til at vælge ægteskabet. Den forskel udlignes omkring 35-års alderen, hvor lige mange vælger ægteskabet såvel som et parforhold.

    Et af de mere kuriøse resultater er de to markante peaks ved henholdsvis 30 og 40 år. Der er halvanden gange så stor chance for at blive gift som 30 årig som 31 årig. Igen stiger sandsynligheden i det fyrretyvende år. Michael Svarer og Gustaf Bruz har ikke undersøgt hvilke psykologiske mekansimer, der ligger bag denne trend, men resultatet tyder på, at alder spiller ind på lysten til at indgå i et partnerskab.

    Skilsmissetilbøjeligheder

    Næste graf giver svaret på, hvilken partnerskabsgruppe - ægteskab eller parforhold - der har størst tilbøjelighed til at blive skilt igen. Og resultatet er entydigt: Skilsmisseraten i parforhold er meget, meget højere i starten end for ægteskaber. Sandsynligheden for at et parhold går i stykker det første år er 19 procent, markant højere end ægteskabet, hvor risikoen ud fra statikken, kun er tre procent i det første år.

    Efter 10 år udlignes forskellen mellem ægteskaber og parforhold, og generelt kan man  konkludere, at jo længere man er sammen, jo mindre er risikoen for, at forholdet går i stykker.

    Uddannelse og ægteskaber

    Denne graf viser, hvordan uddannelsen spiller ind på tilbøjeligheden til at finde en partner. Seks grupper af henholdsvis mænd og kvinder er indelt i uddannelsesniveaer varierende fra lavt til højt, og særligt én gruppe skiller sig ud fra de andre: De lavtuddannede mænd.

    Efter 46 år er 60 procent af den gruppe i en form for partnerskab. Det er 20 procentpoint færre end de højtuddannede mænd, der samtidigt scorer højest i denne delanalyse. Fire ud af ti med lav uddannelse er altså enlige som 46-årige. Diskussionen om dårligt uddannede 'tabermænd', der ikke kan komme i parforhold, ses her sort på hvidt.

    Hos kvinderne er der også en tendens til, at de lavtuddannede har vanskeligst ved at indgå i et partnerskab, men forskellen er mindre end hos mændene.

    MLav - Mænd med lav uddannelse. KLav - Kvinder med lav uddannelse
    MMel - Mænde med mellemlang uddannelse. KMel - Kvinder med mellemlang uddannelse
    MHøj - Mænd med høj uddannelse. KHøj - Kvinder med høj uddannelse

    Lavtuddanede skilles oftere

    Sidste analyse viser en meget tydelig sammenhæng mellem skilsmisserate og uddannelsesniveau i ægteskaber. Særligt hvis uddannelsen er lav hos begge køn.

    Som den mørkeblå linje indikerer, træder den lavtuddannede gruppe igen frem. I ægteskabets første år, er der en markant større risiko for skilsmisse, i de tilfælde hvor både manden og kvinden har en lav uddannelse. Sandsynligheden for at ægteskabet går i stykker i det andet år er på seks procent  - det er fire gange højere, end hvis begge parter har en høj uddannelse.

    Som graf nummer tre også viste, falder sandsynligheden for skilsmisse dog med varigheden af ægteskabet. Og efter 10 år er der ingen sammenhæng at spore på uddannelsesniveau og skilsmisserate.

    MLav - Mænd med lav uddannelse. KLav - Kvinder med lav uddannelse
    MMel - Mænde med mellemlang uddannelse. KMel - Kvinder med mellemlang uddannelse
    MHøj - Mænd med høj uddannelse. KHøj - Kvinder med høj uddannelse

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Fem sandheder om moderne kærlighed
    Forside-underrubrik: 
    26 års data kogt ned til fem grafer om parforhold og skilsmisser
    Publication date: 
    Torsdag, februar 20, 2014 - 10:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede

Sider