Snowden dokumentet, der afslører, at NSA spionerede mod andre landes forberedelser til FN-topmødet COP15 i København i 2009 og planlagde at fortsætte spionagen under topmødet. Danmark var et af målene for NSA.

Læs alt om NSA-afsløringerne her: Journal: NSA og Cop15

Læs den danske oversættelse af hele dokumentet her

Download dokumentet her

Et procentpoint. Så meget skyder prognosemagerne forbi den virkelige vækst i gennemsnit år for år. Det viser Informations store analyse af fem prognosemageres træfsikkerhed fra 1970 til i dag. Men dette ene procentpoint er den gennemsnitlige usikkerhed fordelt på alle 42 år.

På Databloggen har vi også set på sammenhængen mellem konjunkturudsving og træfsikkerhed: Hvor præcise er prognoserne, når økonomien arter sig ekstraordinært i forhold til mere stabile perioder? Vores undersøgelse viser, at prognosemagerne er bedst til at forudsige økonomien, når økonomien er mest forudsigelig. 

Hvornår er økonomien forudsigelig

Det er vanskeligt at definere en økonomisk periode som normal eller forudsigelig. Økonomien svinger konstant, og det er nærmest kun i halvfemserne, at vi har haft længere en stabil periode. I denne undersøgelse har vi set på vækstprocenterne og defineret de år, der ligger mellem 1 og 3,4 procents vækst, som 'normale' år. Inden for det interval falder 24 af årene, altså lidt over halvdelen af undersøgelsen. Modellernes prognoser er også ret præcise her .

19 gange er væksten enten 3,5 procent og mere eller mindre end en procent. De år, har vi kaldt år 'ekstraordinære' år i analysen.

Ni gange var væksten lig nul eller negativ, hvilket vi har defineret som 'kriseår' i denne undersøgelse. 

Man kan diskutere, om intervallet for 'normal' vækst skulle udvides, så flere år faldt i denne kategori. Prognosemagerne usikkerheder stiger dog markant omkring de 3,4 procent eller derover, hvilket indikerer, at det netop er her, økonomien fjerner sig fra det normale til det mindre forudsigelige.

Ud fra disse kategoriseringer er økonomien normal og forudsigelig, næsten lige så ofte som den er uforudsigelig.

Stor træfsikkerhed i stabile år

Den første graf viser forskellen på prognosemagernes skøn, og hvad vækten viste sig at være i de 24 normale år. Jo højere søjle, jo større større fejlskud. De prognoser, der ligger under den vandrette linje med 1-tallet, klarer sig bedre end gennemsnittet for alle de år, vi har undersøgt.

Det sker mange gange.

Se data for hvert år i bunden af indlægget

Set over de 24 år, slipper prognosemagerne godt fra de år, der har en normal vækst. Der er et par fejlskud - blandt andet Økonoministeriets store misser i 1979 - men generelt ses en høj træfsikkerhed, der for alle institutioner ligger under gennemsnittet på et procentpoint. Forskellen på prognosernes bud og den reelle vækst ligger mellem 0,6 og 0,8 procetpoint. 

Professor Niels Blomgren-Hansen, er dog ikke imponeret over resultatet: »Stabiliteten gør det let at være prognosemager - så længe der ikke sker noget, så kan vi alle sammen forudsige det,« siger han.»I halvfemserne, hvor vi i Danmark havde periodens største økonomisk stabilitet, der har prognoserne også ramt bedst. Under en stabil økonomisk udvikling, er husholdningernes og virksomhedernes forventninger stabile og i overensstemmelse med den faktiske udvikling.«

I en evaluering af egen indsats, skriver Finansministeriet i 2008 også, at »en betydelig del af forbedringen [ved prognoserne må] også tilskrives, at den økonomiske udvikling gennem de tre tidsperioder har været præget af stadig stigende stabilitet og dermed øget forudsigelighed, hvorved der, alt andet lige, vil være en mindre usikkerhed af skønnene over udviklingen af de økonomiske nøgletal,« fra Evaluering af konjunkturprognoser.

Når konjunkturene svinger

Når konjunkturerne svinger, så stiger usikkerheden - både ved overraskende vækst og uforudset reccesion. Grafen herunder viser, hvordan spåmændene klarer sig i de ekstraordinære år, hvor økonomien ikke udvikler sig stabilt. Det gælder de år 19 år, hvor væksten er mindre end 1 procent og større end 3,4 procent. Klik på hver prognosemager og se, hvor mange gange, deres forudsigelser ligger over gennemsnittet på 1 procentpoint.

Det sker også mange gange.

Grafen viser, at usikkerheden stiger betydeligt i forhold til de stabile år. Både da væksten stiger uventet i 1984 og 1994 og i særdeleshed ved finanskriseårene. Det gennemsnitlige fejlskøn for disse år ligger mellem 1,4 og 1,6 procentpoint.

Kristisk i kriseår

Og endelig har vi specifikt set på kriseårene - de ni gange siden 1970, hvor vi har haft nulvækst eller negativ vækst. Her kan man igen vælge mellem de fem prognosemagere og se, hvordan træfsikkerheden ser ud. Hver gang en prognose ligger over 1 procentpoint, er det højere end gennemsnittet for hele Informations undersøgte periode. 

Det ser skidt ud.

Det skal siges, at finanskrisen trækker fejlprocenten markant op i denne undersøgelse. Men hvis man medregner 2008-09 og ser på de ni år, vi har haft nul- eller negativ vækst siden 1970, så ligger prognosemagernes fejlprocenter over det dobbelte af de stabile år. Dansk Industri kommer bedst igennem kriseårene, med en en margin på halvanden procentpoint, mens Det Økonomiske Råds fejlskud ligger på 1,9 procentpoint.

John Smidt, der er sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, udtalte sig i mandagens avis om, at økonomiske prognoser var alt for optimistiske under finanskrisen. Ifølge John Smidt hænger fejlskuddene under krisen sammen med, at udviklingen hele tiden overraskede modellerne, der er bedst til at forudsige økonomien, når den udvikler sig stabilt.

Generelt om de store udsving, udtaler John Smidt, at »Når det virkelig går fremad, så undervurderer vi, og når det virkelig går tilbage, så overvurderer vi væksten,« forklarer han. »Det er klart, at man kan overveje, om man kan finde modeller, der er bedre til at fange vilde udsving, end dem vi har, men det har vi ikke formået de sidste 40 år,« siger han.

De økonomiske modeller har problemer med at indfange store udsving, både når det gælder ekstraordinære år og kriseår. Økonomien er altså lettest at forudsige, når den er mest forudsigelig - Når krisen kradser, ryger præcisionen.

Læs også Økonomiske prognoser var alt for optimistiske under krisen

Økonomiske prognoser: Sigter godt, rammer skidt (meget skidt, faktisk)

Data

Herunder ses fejlskønene for de tre delanalyser.

Prognosemageri er en vanskelig profession. I løbet af 42 år og ud af 179 prognoser rammer spåmændene helt plet 5 gange

(Lille advarsel: Indlægget er langt, pænt langt faktisk, men sådan er det, når man vil være grundig. Lav en kop kaffe og sæt dig til rette)

LÆS OGSÅ: Én ud af 35 af de økonomiske prognoser rammer rigtigt

I torsdags offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet deres nyeste rapport om dansk økonomi. Heri redegøres for, hvordan økonomien har udartet sig i løbet af året, og ikke mindst hvordan økonomien forventes at udvikle sig næste år. 

Og ifølge deres beregninger, er der godt nyt i vente: »BNP-væksten ventes øget fra 0,4 pct. i 2013 til 1,6 pct. i 2014,« skriver statens regnedrenge i rapporten. 

»Dansk økonomi viser forårstegn, selv om det endnu er vinter« skriver Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse i forbindelse præsentationen. »Der vil stadig være udfordringer, som vi skal håndtere. Men grundlaget for optimisme bliver stadigt mere solidt.«

Hvis ministerens regnedrenge rammer plet, vil bruttonationalproduktet altså være 1,6 procent større næste år - eller det der svarer til en øget velstand på mellem 25 og 30 milliarder. 

Men i virkeligheden kan vi - på den anden side af champagnepropper og dronningens nytårstale - ligeså godt have haft endnu et år med nulvækst, som vi kunne have haft et fantastisk år med 2,5 procents vækst. 

Grundlaget for optimisme er usikkert

Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at økonomiske forudsigelser meget sjældent rammer plet. Et faktum, der også anerkendes bredt i økonomiske kredse:

Det eneste sikre, man kan sige om prognoser er, at de tager fejl. Det, der er usikkert, er hvor meget.
- De Økonomiske Vismænd fra Jubilæumsskriftet 2012: Om behovet for at spå

Det ligger i den menneskelige natur, at gætte på hvad fremtiden vil bringe, og prognoser er det bedste bud, vi har på den økonomiske udvikling. Og lidt ligesom vi klæder os efter, hvad vejrudsigten forudser, så tilpasser staten også det politiske arbejde efter den vej, de økonomiske konjunkturvinde blæser. En prognose, der forudser mindre vækst, vil alt andet lige gøre skattelettelser, mere politisk gangbart end prognoser, hvori økonomien buldrer fremad.

Men hvor træfsikre er de økonomiske meteorologer - prognosemagerne - egentlig? Det undersøger vi her på Databloggen i denne uge.

Sådan har vi gjort

På Databloggen har vi indsamlet prognoser fra fem toneangivende økonomiske aktører: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske Råd, Dansk Industri, OECD og Nordea. Vi har sammenholdt prognosernes bud på vækst med Danmarks Statistiks årlige opgørelse over, hvad væksten reelt blev. 

Det var ikke muligt at få adgang til prognoser tilbage i tiden fra Danske Bank eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Danske Bank havde ikke gemt deres prognoser, og sidstnævnte havde haft mus i kælderen. 

Det er en omfattende analyse, hvor vi har indhentet prognoser 42 år tilbage. Vi har været i Danmarks Statistiks bibliotek og bladret gennem Nationalregnskaber fra 1970'erne. Vi har været i kælderen hos det Administrative bibliotek for at finde Økonomiministeriets gamle efterårsprognoser, bogført med skrivemaskine og på gulligt papir. 

Vi kan hermed analysere prognosers træfsikkerhed fra 1970 og frem til i dag - gennem fire kriser og tre opsving. Den længste periode der endnu er undersøgt med det formål.

Vi forelagt vores resultater for Professor, Emeritus i økonomi og tidligere Økonomisk Vismand, Niels Blomgren-Hansen. Som chefarkitekt bag den første forecasting-model i Nationalbanken, har han et indgående kendskab til de økonomiske modeller, der ligger til grund for prognoserne - og ikke mindst hvilke styrker og svagheder, modellerne har. Derudover har Ph.d. Jeppe Druedahl fra Økonomisk Institut under Københavns Universitet hjulpet med metoden.

Vi er med andre ord i sikre hænder.

Træfsikkerhed gennem 42 år

Den første graf viser et lille stykke økonomisk danmarkshistorie. Her kan man se opsvinget i starten 70'erne og midt-firserne. Man kan se hvordan oliekriserne og IT-krisen i 2003 forplanter sig fra den globale økonomi og trækker i bremsen for den danske vækst. Boligboblen i 2006-07 og endelig den dramatiske recession i 2009 - det største tilbageslag for dansk økonomi siden 1920'erne. 

Det er de udsving i økonomien, som prognosemagerne forsøger at forudsige.

Kilde: Nationalregnskabets første skøn for BNP-vækst

Næste graf illustrerer prognosemagernes forsøg på forudsige vækstens udvikling.

Hver søjle repræsenterer fejlskud i procentpoint, altså hvor meget eller hvor lidt de rammer ved siden af den egentlige vækst. Økonomi- og Indenrigsministeriets første prognose er fra 1977, hvor de eksempelvis gætter på, at væksten stiger 2,5 procent, hvor den i virkeligheden 'kun' steg 2 procent - altså et fejlskud på 0,5 procentpoint. I 2009 overvurderes væksten med 5,6 procentpoint.

Så klik rundt på de forskellige aktører og se, hvornår der rammes henholdsvis plet og perifært.

Statens prognoser har skiftet afsender over tid. Fra Økonomiministeriet over Finansministeriet til i dag at blive lavet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Klik her for adgang til dataen bag undersøgelsen

Prognoserne er fundamentalt usikre

Prognosemageri er en vanskelig profession. Ud af 179 prognoser rammer spåmændene plet 5 gange! 

Grafen viser fejlskud på to-tre procentpoint under oliekriserne i halvfjerdserne, en stor præcision i halvfemserne, for så igen at ramme helt skævt under finanskrisen. Forudsigelserne har store udsving i træfsikkerheden, når konjunkturerne svinger.

Samlet set ligger den gennemsnitlige fejlprocent på cirka 1 procentpoint år for år. Så når Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en vækst på 1,6 procent, vil det historisk set lige så godt kunne resultere i 0,6 procents vækst såvel som 2,6 procent. 

En usikkerhed på 1 procentpoint kan umiddelbart opfattes som en beskeden fejlprocent, når man tager kompleksiteten i økonomien i betragtning. Men omregnet til kroner svarer det eksempelvis til 15,5 milliarder sidste år - rigeligt til at dække statens udgifter til dagpenge og kontanthjælp eller en halv Øresundsforbindelse.

Træfsikkerheden forbedres ikke

Derudover viser vores analyse også, at prognoserne ikke er blevet væsentligt bedre over tid. Og det på trods af, at professionen groft sagt er gået fra at lave udregninger på bagsiden af en konvolut ved håndkraft til at have enorm computerkraft og avancerede økometriske modeller til rådighed. Alene i Økonomi- og Indenrigsministeriet holdes 14 akademikere beskæftiget med at lave prognoser.

Men på trods af den teknologiske udvikling, tager prognosemagerne altså stadig fejl. Det er som om dette ene procentpoints, er en præcisionsgrænse, der ikke kan overskrides. 

Den næste graf herunder viser en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt prognosemager, med udpluk af de bedste og værste skøn. Se hvem, der er den bedste prognosemager i klassen - og hvem, der skyder 100 milliarder for højt i 2009.

Modellerne kan ikke indfange menneskets psykologi

Men hvorfor er det, at det er så vanskeligt at forudsige, hvordan væksten udvikler sig det kommende år? 

»Når prognoserne konsekvent skyder forbi, er én af forklaringerne, at prognoserne ikke kan forudsige de menneskelige psykologiske aspekter, der har en stor påvirkning på økonomien«, forklarer Niels Blomgren-Hansen.

»Både virksomheder og husholdninger reagerer på deres forventninger om fremtiden. Prognoserne skal prøve at tage højde for, hvad andre forventer og dermed gør. Det kan godt være, at jeg synes, jeg er rigtig klog og handler sådan og sådan, men hvis andre mener noget andet, og dermed agerer anderledes , så går mine forventninger ikke op. Vi er afhængige af, hvad andre forventer og gør, uanset om vi måske mener, deres forventninger er irrationelle,« siger han.

Den mekanisme kender Martin Jørgensen, kontorchef og ansvarlig for Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser, rigtig godt. Han nævner som eksempel, hvordan Statsgældskrisen medførte en meget stor usikkerhed om, hvad sker vil ske med økonomien i euroområdet - vil euroen nu bryde helt sammen? Det var en utryghed, der også påvirkede økonomien i Danmark. 

»I hvor høj grad denne utryghed giver udslag i, at danske virksomheder vil investere mindre og danske forbrugere vil bruge mindre - Det kan være rigtig svært, at danne sig et skøn over. Det er basalt set nogle psykologiske faktorer, som vi ikke kan tage højde for i vores økonomiske modeller,« forklarer Martin Jørgensen.

Set over 42 år har prognoserne en konsekvent usikkerhed, der ikke ser ud til at blive forbedret væsentligt. Ifølge Niels Blomgren-Hansen må vi bare acceptere, at prognoserne har en fundamental usikkerhed, der udspringer af, at det ikke er en fuldkommen rationel verden vi lever i.

»En verden, hvor hvert menneske er et lille tandhjul, du ved hvordan drejer rundt under en given påvirkning. Programmørerne kan lave lidt yderligere tilpasning, men jeg mener ikke, vi kan komme længere med nye estimater på nye relationer eller mere sofistikerede regneteknikker,« siger han.

Margrethe Vestager drømmer om et økonomisk forår i, men realiteten kan lige så godt blive endnu et vinterår.

Prognoserne kan ikke forudsige det.

I DEL 2 af BNP-kampagnen bringer vi hele interviewet med Martin Jørgensen. Læs med mandag.

Download data bag analysen her