Kristian Jensen

  • En formel for kærlighed

    Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet har i en årrække brugt økonomiske modeller til at studere familieøkonomi og ægteskaber. Set ud fra et økonomisk perspektiv handler partnervalget kort sagt om at maksimere produktionen i en husholdning. Folk gifter med andre ord for at få et eller andet ud af det, forklarer han. 

    Og så længe værdien i ægteskabet overstiger alternativet, fortsætter forholdet. Denne rationelle adfærd, hvor ægteskaber indgås med et bestemt afkast for øje, kan udtrykkes med en matematiske ligning. En slags formel for kærlighed. 

    Det kunne vi ikke stå for på Databloggen.

    Det rationelle parforhold

    Michael Svares Ægteskabsligning tager sig således ud:

    Vt, (Xkt, Xmt, Kt, Ɵt) ≥  Ak,t (Xk,t) + Am,t (Xmt) - Ct.

    Funktionen til venstre for ulighedstegnet, Vt, (Xkt, Xmt, Kt, Ɵt), udgør værdien af parforholdet. Bogstaverne på den anden udtrykker værdien for alternativet til at være i et parforhold. Ud fra en økonomisk rationel betragtning skal værdien af parforholdet være større eller lig med alternativet. Ellers giver ægteskabet ikke tilstrækkeligt afkast, og det hele ender med skilsmisse.

    Parforholdets værdi udgøres af fem elementer: For det første er der en umiddelbar økonomisk gevinst ved at gå sammen i et parforhold på et givent tidspunkt, udtrykt ved Vt. Hvis man eksempelvis er to sammen i en husholdning, kan man få en større købekraft, da man ikke nødvendigvis behøver to fjernsyn eller to støvsugere. På den måde giver det større værdi i husholdningen af være i et parforhold.

    De særlige karakteristika

    De to X'er er henholdsvis kvindes og mandens karakteristika. Ved karakteristika forstås særlige kvalifikationer, der øger værdien af forholdet. Set fra et lidt traditionelt synspunkt kunne karakteristika være, at manden har en høj indkomst, og at kvinden er god til passe børn, hvilket samlet gør en fremtid med bolig og børn mere sandsynlig - mandens og kvindes karakteristika vil hver for sig bidrage til værdien af forholdet.

    Kt henviser til ægteskabsspecifik kapital, forstået som det man har investeret i forholdet. Det kan for eksempel være at have børn, bolig eller bil sammen.

    Endelig har et begreb som kærlighed også sin plads i den matematiske formel. Det er udtrykt som matchkvalitet, Ɵt, den ubekendte faktor i et parforhold. Matchkvalitet kan være kærlighed, men det kan også være ubehageligheder som dårlige drikkevaner eller voldelig adfærd. Fællesnævneren er, at det ikke er målbare enheder. Matchkvaliteten kan variere i løbet af forholdet og have en højere værdi i starten for at mindskes sidenhen, forklarer Michael Svarer.

    Alternativet: Ak,t (Xk,t) + Am,t (Xmt) - Ct.

    På den anden side af ulighedstegnet opgøres værdien af at forlade forholdet. Denne side består dels af kvindens og mandens muligheder som enlige på ægteskabsmarkedet. Og dertil fratrækkes de økonomiske omkostninger forbundet ved at blive enlig, Ct. Her skal medregnes udgifter til eksempelvis advokathonorarer, underholdsbidrag og børnepenge.

    Er værdien af alternativet mindre end parholdet, vil det fortsætte med at eksistere, men hvis alternativet har ændres til en større værdi, vil forholdet slutte.

    Hvordan sker der så forskydninger i ligningens forskellige led? Michael Svarer nævner som eksempel en kvinde, der oplever en pludselig lønstigning eller berømmelse. Hendes værdi på parforholdssiden vil naturligvis øges – hun tjener nu flere penge og er måske mere attraktiv – men hendes værdi på det alternative marked stiger samtidig. Hendes muligheder som single er dermed øget.

    Og kan manden i dette tilfælde ikke kompensere for kvindens større værdi på det alternative marked, så kan hun - så at sige - forlade manden og finde en mere attraktiv partner end den nuværende. Det vil være det rationelle valg.

    Parterapi og økonomi

    Hvis man udfylder Ægteskabsligningen med ovenstående eksempler, tager den sig således ud:

    Husholdningsbesparelser (God løn, God til børn, Betalt bolig, Kærlighed) skal samlet være større end eller lig med (Kvindens alternativ som single) plus (Mandens alternativ som single) minus skilsmisseomkostninger.

    Michael Svarer understreger, at formlen er en matematisk illustration af det rationelle ægteskab set med økonomiske briller. Det er ikke sådan, at økonomerne forventer en helt præcis beskrivelse af virkeligheden, men modellen er en måde at strukturere tankerne omkring, hvad der sker i de parforhold, der går galt.

    Måske er økonomisk rationalisme og parterapi slet ikke så fjernt fra hinanden som umiddelbart antaget.

    Datingportaler betror sig til matematikken for at forene singler. Men på trods af algoritmer og udførlig monitorering af brugere afviser en dansk datingsidestifter alligevel, at kærligheden kan sættes fuldkomment på formel. Læs her: Den datafikserede kærlighed

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    En formel for kærlighed
    Forside-underrubrik: 
    Ud fra den økonomiske teori kan et parforhold opstilles som en matematisk ligning. Giver forholdet ikke tilstrækkeligt afkast ender det i skilsmisse
    Publication date: 
    Tirsdag, februar 18, 2014 - 08:00
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Nyhed
    30. januar 2014

    Dansk oversættelse af dokumentet

    Læs den danske oversættelse af Snowden dokumentet
  • Nyhed
    30. januar 2014

    Interview med Snowden

    Edward Snowden trådte søndag aften frem for første gang i længere tid. I et interview med tysk tv kaster han lys over omfanget af NSAs overvågning og sin egen fremtid
    Edward Snowden trådte søndag aften frem for første gang i længere tid. I et interview med tysk tv kaster han lys over omfanget af NSAs overvågning og sin egen fremtid
  • Dokumentet: NSA spionerede mod COP15

    Snowden dokumentet, der afslører, at NSA spionerede mod andre landes forberedelser til FN-topmødet COP15 i København i 2009 og planlagde at fortsætte spionagen under topmødet. Danmark var et af målene for NSA.

    Læs alt om NSA-afsløringerne her: Journal: NSA og Cop15

    Læs den danske oversættelse af hele dokumentet her

    Download dokumentet her

    Tophemmeligt dokument ›

    Af klassifikationsoplysningerne fremgår en række detaljer vedrørende de centrale afsnit i dokumentet om COP15.

    ’TS’ betyder, at afsnittene er ’top secret’, det vil sige klassificeret som tophemmelige, som er det højeste sikkerhedsniveau i USA.

    ’SI’ viser, at der er tale om ’special intelligence’, der er betegnelsen for oplysninger fremkommet ved monitorering af elektronisk kommunikation.

    ’REL’ står for ’releasable to’ og såfremt, afsnittene måtte videregives til andre lande, var forkortelserne for de relevante lande derefter fremgået. I dette tilfælde er der ikke tale om oplysninger, som må videregives til andre lande.

    NSA spionerer under COP 15 ›

    På dagen, hvor COP15 begynder, understreger NSA, at tjenesten vil fortsætte med at forsyne amerikanske beslutningstagere med oplysninger om vigtige landes forberedelser til og mål for klimatopmødet samt overvejelserne i landene om klimaforandringspolitikker og forhandlingsstrategier.

    Det skal ske i samarbejde med NSA’s anden-parts partnere blandt efterretningstjenesterne i den såkaldte five eyes-alliance mellem USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand.

    Værdifulde oplysninger ›

    Som eksempel på de værdifulde oplysninger, som NSA og dens partnere har leveret til amerikanske beslutningstagere i forbindelse med COP15 omtales en rapport med ’forhåndsoplysninger’ om det danske ’forslag’ og danskernes forsøg på at ’søsætte en redningsplan for at redde COP15’.

    Ifølge Informations kilder blandt embedsmænd i det danske COP15-sekretariat er der efter alt at dømme tale om et fortroligt aftaleudkast, som danskerne udfærdigede før topmødet.

    Overvågning er en 'selvfølge' ›

    Som en selvfølge omtaler NSA, at tjenesten vil indsamle elektroniske efterretninger (signals intelligence) under COP15.

    Efterretningerne skal bruges til at holde de amerikanske forhandlere bedst muligt orienteret under det to uger lange topmøde.

     
    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Dokumentet: NSA spionerede mod COP15
    Forside-underrubrik: 
    Se dokumentet her
    Publication date: 
    Onsdag, januar 29, 2014 - 19:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Træk en prognose, der er gevinst på hver tredje

    Næste år bliver væksten den samme, som den var i år. Mere simpelt kan man næppe gætte. Men måske er det simple gæt ikke så ringe endda.

    I lørdagens avis dokumenterede Information, at økonomiske vækstprognoser i gennemsnit rammer et procentpoint ved siden af den reelle vækst og noget mere i krisetider. På Databloggen har vi denne gang lavet en benhård sammenligning, hvor vi på decimaltal undersøger, hvem der klarer opgaven med at forudsige økonomien mest præcist. Er det de højtuddannede økonomer med avancerede computermodeller, der kommer tættest på at ramme væksten, eller er det i stedet det simpleste gæt: »Næste år bliver væksten det samme, som den var i år

    Men først lidt baggrund om gætterier i prognosebranchen.

    For at økonomiske prognoser skal have en berettigelse, må de nødvendigvis være bedre end ren gætværk. Ellers kunne man lige så godt trække en prognose i en automat. I prognosebranchen arbejder man metodisk med gætværk – kaldet mekaniske skøn – der bruges bruges til at kvalitetsteste egne prognoser. 

    Et eksempel på et mekanisk skøn er at antage, at væksten det kommende år, vil svare til det historiske gennemsnit – et sted mellem halvanden og to procent – afhængig af hvor langt man går tilbage. Den afgørende lakmusprøve for prognosemagernes arbejde vil da være, hvad der er mere præcis: det mekaniske skøn eller prognosens forudsigelse. 

    Der findes andre mekaniske skøn – eksempelvis de seneste tre års gennemsnit – men det simpleste gæt er at sige, at væksten det samme næste år, som det har været i år.  I den sammenligning skeles hverken til den historiske udvikling eller et treårigt gennemsnit.

    Og så tilbage til undersøgelsen. Hvem vinder præcisionstesten: De dyre økonomidrenge eller det simple gæt?

    På grafen herunder ses resultatet af præcisionstesten. For hver prognosemager vises, hvor stor en andel af deres bud, der har være mere præcise end det simple gæt.

    Hver tredje gang det simpleste gæt på næste års vækst mere præcist end prognosemagernes bud på samme. Det resultat gælder for Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske Råd og Nordea i hele den undersøgte periode.

    Ser man samlet på de 179 prognoser, vi har undersøgt siden 1970, kommer det simple gæt tættere på den egentlige vækst 54 gange. Prognosemagerne ramte bedst 115 gange. Ti gange er præcisionen lige stor.

    Dansk Industri skiller sig positivt ud i forhold til de andre prognosemagere. Syv gange i løbet af 33 år vinder det simple gæt over deres prognoser, hvilket svarer til, at de taber sammenligningen én ud af fem gange. 

    Historisk set er det særligt i firserne, at det mekaniske skøn rammer bedre end prognosemagerne. Det forhold vender dog i midthalvfemserne, hvor prognosemagerne klarer sig generelt bedre de følgende ti år. Fra 2003 og frem til i dag er det mekaniske skøn bedre nogenlunde hver tredje gang. Hvilke år præcisionen falder i prognosemagernes favør, kan ses nederst i indlægget.

    Så når væksten var 0,4 procent i år, vil det statistisk set ikke være et tosset bud at forvente det samme næste år. Siden 1970 har det simpleste gæt være mest præcist en ud af tre gange.

    KONKLUSION: Sandsynligheden er én ud af tre for, at det simpleste gæt: »næste år bliver væksten det samme, som den var i år« rammer mere præcist end prognosemagernes bud. 

    Her ses udregningerne i henholdvsvis procent og antal

     

     

    Her kan man se, hvem der er mest præcise for hvert år. Kolonnen med det mekaniske skøn er fremkommet ved at trække det foregående års vækst fra det efterfølgende. Det tal sammenlignes med den reelle vækst. Størrelsen på det mekaniske skøns fejlmargin sammenlignes med prognosemagernes fejlmargin, og det bud, der er kommer tættest på 'vinder'.

    Rød celle indikerer, at det mekaniske skøn kommer tættest på den reelle vækst. I grønne celler er prognosemagernes bud tættest på. De gule celler er præcisionen den samme.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Træk en prognose, der er gevinst på hver tredje
    Forside-underrubrik: 
    Prognosemageri er en kostelig fornøjelse, så resultatet bør være bedre end at trække en prognose i en automat. På Databloggen har vi lavet vores eget simple gæt på væksten. Er det bedre end økonomernes?
    Publication date: 
    Onsdag, december 18, 2013 - 11:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Præcisionen ryger, når krisen kradser

    Et procentpoint. Så meget skyder prognosemagerne forbi den virkelige vækst i gennemsnit år for år. Det viser Informations store analyse af fem prognosemageres træfsikkerhed fra 1970 til i dag. Men dette ene procentpoint er den gennemsnitlige usikkerhed fordelt på alle 42 år.

    På Databloggen har vi også set på sammenhængen mellem konjunkturudsving og træfsikkerhed: Hvor præcise er prognoserne, når økonomien arter sig ekstraordinært i forhold til mere stabile perioder? Vores undersøgelse viser, at prognosemagerne er bedst til at forudsige økonomien, når økonomien er mest forudsigelig. 

    Hvornår er økonomien forudsigelig

    Det er vanskeligt at definere en økonomisk periode som normal eller forudsigelig. Økonomien svinger konstant, og det er nærmest kun i halvfemserne, at vi har haft længere en stabil periode. I denne undersøgelse har vi set på vækstprocenterne og defineret de år, der ligger mellem 1 og 3,4 procents vækst, som 'normale' år. Inden for det interval falder 24 af årene, altså lidt over halvdelen af undersøgelsen. Modellernes prognoser er også ret præcise her .

    19 gange er væksten enten 3,5 procent og mere eller mindre end en procent. De år, har vi kaldt år 'ekstraordinære' år i analysen.

    Ni gange var væksten lig nul eller negativ, hvilket vi har defineret som 'kriseår' i denne undersøgelse. 

    Man kan diskutere, om intervallet for 'normal' vækst skulle udvides, så flere år faldt i denne kategori. Prognosemagerne usikkerheder stiger dog markant omkring de 3,4 procent eller derover, hvilket indikerer, at det netop er her, økonomien fjerner sig fra det normale til det mindre forudsigelige.

    Ud fra disse kategoriseringer er økonomien normal og forudsigelig, næsten lige så ofte som den er uforudsigelig.

    Stor træfsikkerhed i stabile år

    Den første graf viser forskellen på prognosemagernes skøn, og hvad vækten viste sig at være i de 24 normale år. Jo højere søjle, jo større større fejlskud. De prognoser, der ligger under den vandrette linje med 1-tallet, klarer sig bedre end gennemsnittet for alle de år, vi har undersøgt.

    Det sker mange gange.

     

     

    Se data for hvert år i bunden af indlægget

    Set over de 24 år, slipper prognosemagerne godt fra de år, der har en normal vækst. Der er et par fejlskud - blandt andet Økonoministeriets store misser i 1979 - men generelt ses en høj træfsikkerhed, der for alle institutioner ligger under gennemsnittet på et procentpoint. Forskellen på prognosernes bud og den reelle vækst ligger mellem 0,6 og 0,8 procetpoint. 

    Professor Niels Blomgren-Hansen, er dog ikke imponeret over resultatet: »Stabiliteten gør det let at være prognosemager - så længe der ikke sker noget, så kan vi alle sammen forudsige det,« siger han.»I halvfemserne, hvor vi i Danmark havde periodens største økonomisk stabilitet, der har prognoserne også ramt bedst. Under en stabil økonomisk udvikling, er husholdningernes og virksomhedernes forventninger stabile og i overensstemmelse med den faktiske udvikling.«

    I en evaluering af egen indsats, skriver Finansministeriet i 2008 også, at »en betydelig del af forbedringen [ved prognoserne må] også tilskrives, at den økonomiske udvikling gennem de tre tidsperioder har været præget af stadig stigende stabilitet og dermed øget forudsigelighed, hvorved der, alt andet lige, vil være en mindre usikkerhed af skønnene over udviklingen af de økonomiske nøgletal,« fra Evaluering af konjunkturprognoser.

    Når konjunkturene svinger

    Når konjunkturerne svinger, så stiger usikkerheden - både ved overraskende vækst og uforudset reccesion. Grafen herunder viser, hvordan spåmændene klarer sig i de ekstraordinære år, hvor økonomien ikke udvikler sig stabilt. Det gælder de år 19 år, hvor væksten er mindre end 1 procent og større end 3,4 procent. Klik på hver prognosemager og se, hvor mange gange, deres forudsigelser ligger over gennemsnittet på 1 procentpoint.

    Det sker også mange gange.

     

    Grafen viser, at usikkerheden stiger betydeligt i forhold til de stabile år. Både da væksten stiger uventet i 1984 og 1994 og i særdeleshed ved finanskriseårene. Det gennemsnitlige fejlskøn for disse år ligger mellem 1,4 og 1,6 procentpoint.

    Kristisk i kriseår

    Og endelig har vi specifikt set på kriseårene - de ni gange siden 1970, hvor vi har haft nulvækst eller negativ vækst. Her kan man igen vælge mellem de fem prognosemagere og se, hvordan træfsikkerheden ser ud. Hver gang en prognose ligger over 1 procentpoint, er det højere end gennemsnittet for hele Informations undersøgte periode. 

    Det ser skidt ud.

    Det skal siges, at finanskrisen trækker fejlprocenten markant op i denne undersøgelse. Men hvis man medregner 2008-09 og ser på de ni år, vi har haft nul- eller negativ vækst siden 1970, så ligger prognosemagernes fejlprocenter over det dobbelte af de stabile år. Dansk Industri kommer bedst igennem kriseårene, med en en margin på halvanden procentpoint, mens Det Økonomiske Råds fejlskud ligger på 1,9 procentpoint.

    John Smidt, der er sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, udtalte sig i mandagens avis om, at økonomiske prognoser var alt for optimistiske under finanskrisen. Ifølge John Smidt hænger fejlskuddene under krisen sammen med, at udviklingen hele tiden overraskede modellerne, der er bedst til at forudsige økonomien, når den udvikler sig stabilt.

    Generelt om de store udsving, udtaler John Smidt, at »Når det virkelig går fremad, så undervurderer vi, og når det virkelig går tilbage, så overvurderer vi væksten,« forklarer han. »Det er klart, at man kan overveje, om man kan finde modeller, der er bedre til at fange vilde udsving, end dem vi har, men det har vi ikke formået de sidste 40 år,« siger han.

    De økonomiske modeller har problemer med at indfange store udsving, både når det gælder ekstraordinære år og kriseår. Økonomien er altså lettest at forudsige, når den er mest forudsigelig - Når krisen kradser, ryger præcisionen.

     

    Læs også Økonomiske prognoser var alt for optimistiske under krisen

     

    Økonomiske prognoser: Sigter godt, rammer skidt (meget skidt, faktisk)

    Data

     

    Herunder ses fejlskønene for de tre delanalyser.

     

     

     

    Forsiderubrik: 
    Præcisionen ryger, når krisen kradser
    Forside-underrubrik: 
    Når konjunkturerne svinger og økonomien er ustabil, så ryger præcisionen af prognosemagernes forudsigelser. Og det viser sig, at økonomien ganske ofte er ustabil
    Publication date: 
    Tirsdag, december 17, 2013 - 23:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Menneskets psykologi gør prognoser usikre

    I lørdagens avis kortlagde Information økonomiske prognosers træfsikkerhed gennem 42 år. Analysen viste, at prognosemagerne gennemsnitligligt tager fejl med et procentpoint hvert år, og at kun fem ud af 179 forudsigelser rammer helt plet. Men hvorfor det er så hulens svært, at ramme præcist?

    Det har Databloggen talt med kontorchef, Martin Nygaard Jørgensen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, om. Som ansvarlig for ministeriets prognoser ved han om nogen, hvilke udfordringer man står overfor som prognosemager, og hvordan prognoserne bruges i det politiske liv. 

    Det blev til en snak om politisk indflydelse, om succeskriterierne for den gode prognose, og ikke mindst om de fire grundlæggende usikkerheder, man må acceptere, når man forsøger at forudsige økonomiens udvikling.

    - Lad os starte med at få afklaret, hvilken betydning BNP har for statens indtægter og udgifter? Hvad betyder det eksempelvis, hvis BNP stiger to procent?

    »Hvis BNP stiger to procent, ville vi på kort sigt regne med, at flere kom i beskæftigelse, og der ville blive udbetalt flere lønninger. Det betyder, at staten får flere skatteindtægter fra din og min indkomst og formenligt også fra virksomhederne. Øget beskæftigelse vil også betyde, at der er færre, der skal have overførselsindkomst, det vil sige udgifterne til sådan noget som dagpenge, de vil falde.«

    »Så BNP-vækst har ret stor betydning.«

    Overblik over de offentlige finanser

    - Hvad bruges de kortsigtede prognoser til?

    »De kortsigtede prognoser i Økonomisk Redegørelse anvendes grundlæggende til at danne sig et billede over de udfordringer, dansk økonomi står over for med udgangspunkt i de seneste oplysninger. De konkrete skøn for de forskellige økonomiske størrelser bliver blandt andet brugt til budgetteringen af de offentlige finanser. Derfor laver vi disse prognoser tre gange om året.«

    »Den første, vi udgiver, er maj-prognosen. Den bruges til at danne grundlag for arbejdet med finanslovforslaget for det kommende år. Derudover bruges den til forhandlingerne i juni med kommuner og regioner om deres økonomi det kommende år. Derefter udgiver vi august-prognosen. Den udgør grundlaget for den endelige budgettering på finanslovforslaget og udkommer samtidig med, at regeringens finanslovforslag bliver offentliggjort. Og endeligt har vi så december-prognosen. Den danner grundlag for den endelige vedtagelse af finansloven.«

    »Samtidig giver vurderingen af økonomiens tilstand og udsigterne for de kommende år regeringen et grundlag for at kunne planlægge sin økonomiske politik: Skal man lempe finanspolitikken, eller skal man stramme den? Disse overvejelser er selvfølgelig meget afhængige af, hvor man befinder sig i økonomien, og hvor man kan forvente at bevæge sig hen i de kommende år.«

    Prognoser og politik

    - Har du eksempler på tidspunkter, hvor prognoser har haft betydning for finanspolitikken?

    »Det havde de klart i perioden ved tilbageslaget i 2008-09. Her viste prognoserne, at det så rigtig skidt ud, og beskæftigelsen faldt kraftigt. Prognoserne antydede, at der var behov for at lempe finanspolitikken for at holde hånden under dansk økonomi.«

    »Og sådan har det været historisk. I perioder hvor konjunkturerne har været svage, og der ikke var udsigt til, at det kunne gå særlig hurtigt fremad igen, kunne man på baggrund af en prognose sige, at det her antyder, at nu må vi lempe den økonomiske politik. Og omvendt stramme økonomien hvis fremgangen tegnede til at blive for kraftig.«

    Succeskriterier for prognoser

    - Vi har opdelt prognosers træfsikkerhed efter år med nulvækst og negativ vækst samt år med stabil vækst (mellem 1 og 3,4 procent, red.). Økonomiministeriets prognoser er klart mere præcise, når økonomien er stabil. Er økonomien lettest at forudsige, når den er forudsigelig?

    »Hahaha, ja det er jo rigtig. Det afspejler meget godt det, man som prognosemager har svært ved at fange: De store udsving. Så det er et billede, der giver meget god mening.«

    - Hvilke succeskriterier er der for prognoser?

    »Det, en prognose skal kunne, er at give et nogenlunde retvisende billede af, hvor økonomien står, og hvor er den på vej hen. Hvad er retningen: Fortsætter det nedad, eller begynder det at gå op ad?«

    »Derudover vil man selvfølgelig gerne komme så tæt som muligt med de konkrete skøn, vi nu en gang har for BNP, beskæftigelsen, ledighed og så videre. Men det ønske skal man holde op imod, at der en del usikkerheder forbundet med at lave prognoser.«

    »Hvis man skal være helt ærlig, så er det svært at forudsige en vækstrate i BNP med en sikkerhed på mere end plus minus en halv procent. Prognoser, hvor vækstskønnene ligger mindre end +/-0,25 procent fra hinanden, er grundlæggende de samme prognoser.«

    - Er professionen prognosemager i bund og grund usikker?

    »Ja, det må man sige. Det er i noget omfang baseret på fingerspitzgefühl og så historiske erfaringer for, hvordan tingene plejer at udvikle sig. Man skal så bare være sig den usikkerhed bevidst, når man laver prognoserne.«

    Prognoser har altså betydning for det politiske beslutningsgrundlag, selvom forudsigelserne har en vis margin af usikkerheder og kræver det rette fingerspitzgefühl. Martin Nygaard Jørgensen forklarer, at man grundlæggende må acceptere fire usikkerhedsmomenter, når man arbejder som prognosemager:

    Punkt 1 – Det seneste nationalregnskab fra Danmarks Statistik er et bud

    »For det første er der noget usikkerhed i den statistik, vi tager udgangspunkt i. Når vi laver vores årsskøn for indeværende år – og i nogen grad det efterfølgende år – vil det være afhængig af de kvartalsoplysninger, vi har fra nationalregnskabet.«

    »Men det kvartalvise nationalregnskab er i sig selv et ’skøn’ for den seneste økonomiske udvikling, og deri ligger en usikkerhed. Danmarks Statistik oplyser selv, at man skal regne med, at der er en usikkerhed på +/- en halv procent på BNP-vækstraten. Så allerede her får vi selvfølgelig introduceret noget usikkerhed i vores prognoser.«

    Punkt 2 - Andre indikatorer

    »Så ligger der en usikkerhed i, at vi også bruger nogle andre indikatorer til at få et indtryk af udviklingen i de måneder, der ligger efter den seneste kvartalsopgørelse i nationalregnskabet. Nogle gange vil vi have en eller to måneder ekstra information fra eksempelvis opgørelsen af industriproduktion pr. måned eller eksport pr. måned. Det er nogle af de væsentligste indikatorer, vi bruger i vores prognoser. Men dem er der også usikkerhed forbundet ved, og tallene revideres løbende.«

    Punkt 3 - De udefrakommende påvirkninger

    »Så ligger der også en usikkerhed i udefrakommende faktorer: Renter, oliepris, valutakurser, eksportmarkedsvækst. De har jo rimelig stor betydning for en økonomi som den danske, så heri er en ret stor usikkerhedsfaktor

    En væsentlig årsag til, at vi og alle andre skød gevaldigt forkert ved det store tilbageslag i 2008 og 2009 var, at det var en verdensomspændende krise. Den vækst, vi troede skulle være på vores eksportmarkeder, kom overhovedet ikke, og derfor faldt eksporten ganske kraftigt herhjemme.«

    Punkt 4 - Psykologiske aspekter

    »Udover de udefrakommende faktorer har psykologiske aspekter haft stor betydning for vores prognoser efter tilbageslaget i 08 og 09. Det gælder særligt i forhold til gældskrisen i de sydlige eurolande, som påvirkede stemningen i hele Europa, også Danmark.«

    »Statsgældskrisen medførte en meget stor usikkerhed om, 'hvad sker der med økonomien i euroområdet, bryder euroen sammen?' Den var mest udtalt i de lande, der var kraftigst ramt af statsgældskrisen, men usikkerheden spredte sig til hele området, inklusiv Danmark. Vi kunne blandt andet se, at denne usikkerhed påvirkede indikatorer som forbrugertillid og erhvervstillid.

    Og en stor usikkerhedsfaktor ved prognoserne er, i hvor høj grad det giver udslag i, at danske virksomheder vil investere mindre og danske forbrugere vil bruge mindre. Det kan være rigtig svært at lave et konkret skøn for. Fordi det basalt set er nogle psykologiske faktorer, som vi ikke kan tage højde for direkte i vores økonomiske modeller.«

    - Hvordan forholder man sig til disse psykologiske aspekter?

    »Det er ikke noget, der eksisterer standard makroøkonometriske modeller for. Her må vi ind og foretage en vurdering af, at hvis nu forbrugertilliden ligger så lavt, som den gør, hvad betyder det så for, hvor meget forbrugerne vil bruge af deres indkomst på forbrug, og hvor meget vil de spare op? Det kan man godt lave nogle andre modeller over, men der er ikke nogen, som er rigtigt solide.«

    - Har de psykologiske effekter større påvirkning i krisetid?

    »Det har det givetvis, men også i opgangstider. Et eksempel er boligboblen: Her blev der dannet nogle forventninger om, at priserne på boliger nok skulle blive ved med at stige. Det var så at sige den psykologi, der lå i markedet.«

    »Hertil ville en kælderkold økonom nok sige: 'Det ser ikke sundt ud, og det passer ikke med, hvad de økonomiske sammenhænge på sigt vil sige om, hvordan boligpriserne bør udvikle sig'.«

    »Så der ligger både kraftige psykologiske usikkerheder, når økonomien går op - og så i særdeleshed også, når det går kraftigt nedad.«

    Læs også Økonomiske prognoser: Sigter godt, rammer skidt (meget skidt, faktisk)

    Få adgang til data bag analysen her

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Menneskets psykologi gør prognoser usikre
    Forside-underrubrik: 
    Der en grundlæggende fire forklaringer på, hvorfor økonomiske prognoser har så svært ved at ramme rigtig, siger regeringens prognosemager i interview. Én af dem er menneskelig psykologi
    Publication date: 
    Søndag, december 15, 2013 - 20:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Økonomiske prognoser: Sigter godt, rammer skidt (meget skidt, faktisk)

    Prognosemageri er en vanskelig profession. I løbet af 42 år og ud af 179 prognoser rammer spåmændene helt plet 5 gange

    (Lille advarsel: Indlægget er langt, pænt langt faktisk, men sådan er det, når man vil være grundig. Lav en kop kaffe og sæt dig til rette)

    LÆS OGSÅ: Én ud af 35 af de økonomiske prognoser rammer rigtigt

    I torsdags offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet deres nyeste rapport om dansk økonomi. Heri redegøres for, hvordan økonomien har udartet sig i løbet af året, og ikke mindst hvordan økonomien forventes at udvikle sig næste år. 

    Og ifølge deres beregninger, er der godt nyt i vente: »BNP-væksten ventes øget fra 0,4 pct. i 2013 til 1,6 pct. i 2014,« skriver statens regnedrenge i rapporten. 

    »Dansk økonomi viser forårstegn, selv om det endnu er vinter« skriver Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse i forbindelse præsentationen. »Der vil stadig være udfordringer, som vi skal håndtere. Men grundlaget for optimisme bliver stadigt mere solidt.«

    Hvis ministerens regnedrenge rammer plet, vil bruttonationalproduktet altså være 1,6 procent større næste år - eller det der svarer til en øget velstand på mellem 25 og 30 milliarder. 

    Men i virkeligheden kan vi - på den anden side af champagnepropper og dronningens nytårstale - ligeså godt have haft endnu et år med nulvækst, som vi kunne have haft et fantastisk år med 2,5 procents vækst. 

    Grundlaget for optimisme er usikkert

    Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at økonomiske forudsigelser meget sjældent rammer plet. Et faktum, der også anerkendes bredt i økonomiske kredse:

    Det eneste sikre, man kan sige om prognoser er, at de tager fejl. Det, der er usikkert, er hvor meget.
    - De Økonomiske Vismænd fra Jubilæumsskriftet 2012: Om behovet for at spå

    Det ligger i den menneskelige natur, at gætte på hvad fremtiden vil bringe, og prognoser er det bedste bud, vi har på den økonomiske udvikling. Og lidt ligesom vi klæder os efter, hvad vejrudsigten forudser, så tilpasser staten også det politiske arbejde efter den vej, de økonomiske konjunkturvinde blæser. En prognose, der forudser mindre vækst, vil alt andet lige gøre skattelettelser, mere politisk gangbart end prognoser, hvori økonomien buldrer fremad.

    Men hvor træfsikre er de økonomiske meteorologer - prognosemagerne - egentlig? Det undersøger vi her på Databloggen i denne uge.

    Sådan har vi gjort

    På Databloggen har vi indsamlet prognoser fra fem toneangivende økonomiske aktører: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske Råd, Dansk Industri, OECD og Nordea. Vi har sammenholdt prognosernes bud på vækst med Danmarks Statistiks årlige opgørelse over, hvad væksten reelt blev. 

    Det var ikke muligt at få adgang til prognoser tilbage i tiden fra Danske Bank eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Danske Bank havde ikke gemt deres prognoser, og sidstnævnte havde haft mus i kælderen. 

    Det er en omfattende analyse, hvor vi har indhentet prognoser 42 år tilbage. Vi har været i Danmarks Statistiks bibliotek og bladret gennem Nationalregnskaber fra 1970'erne. Vi har været i kælderen hos det Administrative bibliotek for at finde Økonomiministeriets gamle efterårsprognoser, bogført med skrivemaskine og på gulligt papir. 

    Vi kan hermed analysere prognosers træfsikkerhed fra 1970 og frem til i dag - gennem fire kriser og tre opsving. Den længste periode der endnu er undersøgt med det formål.

    Vi forelagt vores resultater for Professor, Emeritus i økonomi og tidligere Økonomisk Vismand, Niels Blomgren-Hansen. Som chefarkitekt bag den første forecasting-model i Nationalbanken, har han et indgående kendskab til de økonomiske modeller, der ligger til grund for prognoserne - og ikke mindst hvilke styrker og svagheder, modellerne har. Derudover har Ph.d. Jeppe Druedahl fra Økonomisk Institut under Københavns Universitet hjulpet med metoden.

    Vi er med andre ord i sikre hænder.

    Træfsikkerhed gennem 42 år

    Den første graf viser et lille stykke økonomisk danmarkshistorie. Her kan man se opsvinget i starten 70'erne og midt-firserne. Man kan se hvordan oliekriserne og IT-krisen i 2003 forplanter sig fra den globale økonomi og trækker i bremsen for den danske vækst. Boligboblen i 2006-07 og endelig den dramatiske recession i 2009 - det største tilbageslag for dansk økonomi siden 1920'erne. 

    Det er de udsving i økonomien, som prognosemagerne forsøger at forudsige.

    Kilde: Nationalregnskabets første skøn for BNP-vækst

    Næste graf illustrerer prognosemagernes forsøg på forudsige vækstens udvikling.

    Hver søjle repræsenterer fejlskud i procentpoint, altså hvor meget eller hvor lidt de rammer ved siden af den egentlige vækst. Økonomi- og Indenrigsministeriets første prognose er fra 1977, hvor de eksempelvis gætter på, at væksten stiger 2,5 procent, hvor den i virkeligheden 'kun' steg 2 procent - altså et fejlskud på 0,5 procentpoint. I 2009 overvurderes væksten med 5,6 procentpoint.

    Så klik rundt på de forskellige aktører og se, hvornår der rammes henholdsvis plet og perifært.

    Statens prognoser har skiftet afsender over tid. Fra Økonomiministeriet over Finansministeriet til i dag at blive lavet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Klik her for adgang til dataen bag undersøgelsen

    Prognoserne er fundamentalt usikre

    Prognosemageri er en vanskelig profession. Ud af 179 prognoser rammer spåmændene plet 5 gange! 

    Grafen viser fejlskud på to-tre procentpoint under oliekriserne i halvfjerdserne, en stor præcision i halvfemserne, for så igen at ramme helt skævt under finanskrisen. Forudsigelserne har store udsving i træfsikkerheden, når konjunkturerne svinger.

    Samlet set ligger den gennemsnitlige fejlprocent på cirka 1 procentpoint år for år. Så når Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en vækst på 1,6 procent, vil det historisk set lige så godt kunne resultere i 0,6 procents vækst såvel som 2,6 procent. 

    En usikkerhed på 1 procentpoint kan umiddelbart opfattes som en beskeden fejlprocent, når man tager kompleksiteten i økonomien i betragtning. Men omregnet til kroner svarer det eksempelvis til 15,5 milliarder sidste år - rigeligt til at dække statens udgifter til dagpenge og kontanthjælp eller en halv Øresundsforbindelse.

    Træfsikkerheden forbedres ikke

    Derudover viser vores analyse også, at prognoserne ikke er blevet væsentligt bedre over tid. Og det på trods af, at professionen groft sagt er gået fra at lave udregninger på bagsiden af en konvolut ved håndkraft til at have enorm computerkraft og avancerede økometriske modeller til rådighed. Alene i Økonomi- og Indenrigsministeriet holdes 14 akademikere beskæftiget med at lave prognoser.

    Men på trods af den teknologiske udvikling, tager prognosemagerne altså stadig fejl. Det er som om dette ene procentpoints, er en præcisionsgrænse, der ikke kan overskrides. 

    Den næste graf herunder viser en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt prognosemager, med udpluk af de bedste og værste skøn. Se hvem, der er den bedste prognosemager i klassen - og hvem, der skyder 100 milliarder for højt i 2009.

     

    Modellerne kan ikke indfange menneskets psykologi

    Men hvorfor er det, at det er så vanskeligt at forudsige, hvordan væksten udvikler sig det kommende år? 

    »Når prognoserne konsekvent skyder forbi, er én af forklaringerne, at prognoserne ikke kan forudsige de menneskelige psykologiske aspekter, der har en stor påvirkning på økonomien«, forklarer Niels Blomgren-Hansen.

    »Både virksomheder og husholdninger reagerer på deres forventninger om fremtiden. Prognoserne skal prøve at tage højde for, hvad andre forventer og dermed gør. Det kan godt være, at jeg synes, jeg er rigtig klog og handler sådan og sådan, men hvis andre mener noget andet, og dermed agerer anderledes , så går mine forventninger ikke op. Vi er afhængige af, hvad andre forventer og gør, uanset om vi måske mener, deres forventninger er irrationelle,« siger han.

    Den mekanisme kender Martin Jørgensen, kontorchef og ansvarlig for Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser, rigtig godt. Han nævner som eksempel, hvordan Statsgældskrisen medførte en meget stor usikkerhed om, hvad sker vil ske med økonomien i euroområdet - vil euroen nu bryde helt sammen? Det var en utryghed, der også påvirkede økonomien i Danmark. 

    »I hvor høj grad denne utryghed giver udslag i, at danske virksomheder vil investere mindre og danske forbrugere vil bruge mindre - Det kan være rigtig svært, at danne sig et skøn over. Det er basalt set nogle psykologiske faktorer, som vi ikke kan tage højde for i vores økonomiske modeller,« forklarer Martin Jørgensen.

    Set over 42 år har prognoserne en konsekvent usikkerhed, der ikke ser ud til at blive forbedret væsentligt. Ifølge Niels Blomgren-Hansen må vi bare acceptere, at prognoserne har en fundamental usikkerhed, der udspringer af, at det ikke er en fuldkommen rationel verden vi lever i.

    »En verden, hvor hvert menneske er et lille tandhjul, du ved hvordan drejer rundt under en given påvirkning. Programmørerne kan lave lidt yderligere tilpasning, men jeg mener ikke, vi kan komme længere med nye estimater på nye relationer eller mere sofistikerede regneteknikker,« siger han.

    Margrethe Vestager drømmer om et økonomisk forår i, men realiteten kan lige så godt blive endnu et vinterår.

    Prognoserne kan ikke forudsige det.

     

    I DEL 2 af BNP-kampagnen bringer vi hele interviewet med Martin Jørgensen. Læs med mandag.

    Download data bag analysen her

    Forsidebillede: 
    Media: 
    Forsiderubrik: 
    Økonomiske prognoser: Sigter godt, rammer skidt (meget skidt, faktisk)
    Forside-underrubrik: 
    Prognosemageri er en vanskelig profession. I løbet af 42 år og ud af 179 prognoser rammer spåmændene plet 5 gange
    Publication date: 
    Fredag, december 13, 2013 - 21:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • 42 års data til fri afbenyttelse

    Herunder ses resultaterne vores research. Der er blevet gravet dybt i kældre, på biblioteker og nettets afkroge for at kunne præsentere og videregive følgende data: 179 prognoser fordelt på 42 år, fra Danmarks Statistik og fem prognosemagere.

    Nederst på siden kan tallene downloades, og vi modtager gerne input til andre analyser og kritik af de metoder, vi har valgt at bruge. 

    ØIM er forkortelse for Økonomi- og Indenrigsministeriet. DØR er Det Økonomiske Råd

    Herunder kan ses en sammenfatning af prognoserne. Hvem, der har det bedste gennemsnit, rammer plet flest gange og undervurdere væksten mest

    Dataen kan også downloades fåes som excelark her

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    42 års data til fri afbenyttelse
    Forside-underrubrik: 
    Hent dataen bag undersøgelsen her
    Publication date: 
    Torsdag, december 12, 2013 - 13:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede

Sider