NSA-skandalen ruller over Europa med nærmest daglige afsløringer. Senest er turen kommet til Norge, hvor E-Tjenesten har videregivet metadata om 33 millioner mobilsamtaler over en periode på 30 dage, til NSA.

For at skabe overblik har Databloggen i samarbejde med journalist Henrik Moltke lavet et europakort, der illustrerer samarbejdet mellem NSA og de enkelte lande. Kortet er baseret på de informationer, som Snowdens læk har bragt frem i lyset indtil videre.

De røde lande på vores kort har et samarbejde med NSA. Lande, der er skraverede, får adgang til amerikanske efterretninger på bestemte niveauer. Blå prikker viser, at NSA har tappet metadata i landet. Og endeligt indikerer en gul prik, at et internetknudepunkt er blevet tappet.

Klik dit favoritland og læs yderligere information, eller scroll ned under kortet for uddybende signaturforklaringer.

Samarbejde med NSA

Alle de røde lande på kortet har et samarbejde med NSA. Dokumentet ’Sharing computer network operations cryptologic information with foreign partners,’ som El Mundo har publiceret, skitserer samarbejdet omkring »efterretninger, herunder metadata«. Ifølge det lækkede dokument har Danmark et såkaldt fokuseret samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, sammen med 19 andre lande. Storbritannien har et omfattende samarbejde, mens Frankrig har et begrænset samarbejde.

Adgang til amerikanske efterretninger

Landene er skraverede efter hvilket niveau af amerikanske efterretninger, de får adgang til. Fire lande – Storbritannien, Australien, Canada og New Zealand – USA udgør de såkaldte ’Five Eyes’, der er højere placeret i samarbejdet. Five eyes er en forkortelse for »AUS/CAN/NZ/UK/US EYES ONLY,« som ofte står i toppen af de hemmeligstemplede dokumenter. Det er en absolut betingelse, at disse lande ikke spionerer på hinanden.

I et andet dokument, der beskriver det overordnede samarbejde, placeres Danmark i en særlig inderkreds, De 9 Øjne, hvor vi sammen med Frankrig, Holland og Norge har adgang til oplysninger - et trin højere i hierarkiet end f.eks. Tyskland, der er blandt De 14 Øjne.

Tappede Internetknudepunkter

Kortets gule prikker - tappede internetknudepunkter - er internettets lufthavne og kan sammenlignes med routeren på kontoret eller i hjemmet: trafikken fordeles til forskellige computere og netværk, og det er derfor et af de mest indlysende steder at “lytte” til de enorme mængder data, der passerer de såkaldte Internet Exhanges. London, Amsterdam og Frankfurt er verdens største knudepunkter. Megen dansk trafik går gennem disse knudepunkter, før den ledes videre f.eks. til USA.

Metadata udleveret

Blå prikker indikerer, at NSA har tappet metadata ved hjælp af datamining programmet “Boundless Informant". Med det kan NSA, ifølge Snowden, holde styr på "how much we’re collecting, where we’collecting, by which authorities and so forth." Norge har netop sluttet sig til gruppen af lande, som NSA har indsamlet forskellige typer af metadata fra: Spanien 60 mio, Frankrig, 70 mio mens Holland ’kun’ bidrog med 1.6 millioner oplysninger.

Snowdens afsløringer kan fortolkes og løbende får nye oplysninger tilføjet, vil kortet blive opdateret løbende. Vi vil forsøge at tilføje relevante historier om specifikke steder til kortet og henviser i øvrigt til vores tidslinie, der giver et overblik over de vigtigste læk, siden Edward Snowden stod frem.

Hvor mange arbejdsløse er der egentlig i Danmark? Ja, det kommer helt an på hvilken betegnelse man bruger. I formiddags offentliggjorde Danmarks Statistik tre tal for arbejdsløsheden i Danmark. Men de tre tal er ikke identiske - der er faktisk ret stor forskel.

Bruttoledigheden, får vi at vide, er uændret siden sidste måned og ligger på 5,7 procent af arbejdsstyrken. Nettoledigheden er i samme periode faldet med 1400 personer. Og endelig fortæller Danmarks Statistik os, at AKU-ledigheden er steget siden sidste opgørelse og nu lander på 7,1 procent af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er altså både uændret, faldet og steget på samme tid, hvilket potentielt efterlader læseren en kende forvirret.

Det mener vi på Databloggen, er en glimrende anledning til at (gen)opfriske, hvad der er op og ned på arbejdsløshedstallene. En art public service, så du er bedre klædt på næste gang arbejdsløshedsprocenter kastes rundt i en politisk debat. Vi har derfor taget en snak med senioranalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og præsenterer hermed Databloggens Arbejdsløshedstypologi.

Tre begreber for samme ting

I fagkredse opererer man med tre begreber for ledigheden; Nettoledighed, Bruttoledighed og AKU-ledighed. Tallene dækker over forskellige samfundsgrupper, og det betyder, at de også giver tre ret forskellige bud på, hvad arbejdsløsheden er i Danmark.

Grafen viser arbejdsløshesprocenter på månedsbasis. Alle tallene er baseret på tre måneders glidende gennemsnit. Populationen i AKU-ledighed udgøres af 15-74 årige, hvor gruppen af netto-og bruttoledige udgøres af 16-64 årige. Kilde Danmarks Statistik

Grafen her viser procentdelen af arbejdsstyrken i Danmark, der er arbejdsløse. Udover at vise en markant stigning i årene omkring Finanskrisen, illustreres også den betydelige forskel på de tre begreber.

I 2011 ligger AKU-ledigheden eksempelvis og svinger omkring otte procent af arbejdsstyrken, hvor nettoledigheden kun er omkring fire procent. Hvis man omregner det til mennesker, giver det en difference på over 100.000 personer - eller hvad der svarer til en by på størrelse med Aalborg. Det er med andre ord ikke svært at forestille sig en politiske debat, hvor der kan drages fordel af det ene tal frem for det andet. Men hvad gemmer der sig bag begreberne?

Nettoledige

Forskellen ligger som sagt i, hvilke grupper der tælles med i opgørelsen. Det laveste tal - de nettoledige - finder man ved at lave en simpel optælling i offentlige registre. Man tæller blot hvor mange, der er registrerede som henholdsvis dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere fra gruppe et. 

Den metode var det oprindelige ledighedsbegreb herhjemme i mange år, så når man hører, at arbejdsløsheden var omkring ti procent i 80'erne, så er det baseret på nettoledigheden. Men i takt med man udbygger aktiveringsordningerne i løbet af 1990'erne (aktivering, løntilskud osv.) mister nettoledigheden noget af sin præcision, fortæller Erik Bjørsted. Folk, der kommer i aktivering, skal jo også søge job, og dermed bliver de også relevante at tælle med, hvis man ønsker det samlede billede af arbejdsløse.

De nettoledige udgør i dag 4,4 procent af arbejdsstyrken.

Bruttoledige

Den registrerede bruttoledighed måler – ligesom nettoledigheden - antallet af 16-64-årige personer, der modtager dagpenge eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Men derudover medregner bruttoledigheden også personer i aktivering. Derfor bliver bruttoledigheden højere end nettoledigheden, som man kan se i grafen.

Da Bruttoledigheden baserer sig på registre, har dog den svaghed, at den også medtager folk, der i realiteten ikke er arbejdsløse. Det kunne være personer, der har fået et arbejde, men måske først skal begynde om nogle måneder - de såkaldte in between jobs. Indtil de starter på det nye arbejde trækker de måske dagpenge eller er på kontanthjælp. De tæller derfor med som arbejdsløse i statistikken, selvom de reelt set ikke er det.

Endelig er der en gråzone af personer, der groft sagt kunne sættes i samme kategori som den famøse "Dovne Robert". Altså de folk de, der indgår i netto- og bruttoledigheden som arbejdsløse personer på overførselsindkomster, selvom de måske slet ikke ønsker at komme i arbejde.

De bruttoledige udgør i dag 5,7 procent af arbejdsstyrken.

AKU-ledige

AKU-ledighed dækker over dem, der selv synes, at de er ledige og aktivt søger et job. Den baserer sig ikke på registre, som de to foregående, men laves i stedet for ud fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse af danskere mellem 15 og 74 år (ArbejdsKraftUndersøgelsen). Det er en undersøgelse, der tidligere kom hvert kvartal, men fra i netop dag af udkommer månedsvis sammen med de to andre opgørelser.

I spørgeskemaet skal man svare "JA" til tre spørgsmål, for at blive betragtet som ledig: 1) Ønsker jeg et arbejde, 2) Har jeg søgt aktivt inden for de sidste fire uger og 3) Kan jeg påbegynde et job indenfor 2 uger. Du skal svare ja til alle tre for at blive regnet som arbejdsløs i AKU-statistikken. Det betyder, at typer i kategori med førnævnte "Dovne Robert" og folk mellem to jobs blive sorteret fra, da de ikke aktivt søger et nyt job, mens arbejdssøgende, der ikke modtager dagpenge og ikke har ret til kontanthjælp, tælles med. 

I AKU-ledigheden tælles man med, hvis man aktivt søger arbejde og kan tiltræde inden for 2 uger. Det betyder, at de folk i kontantgruppe 2, der der er i stand til at arbejde, vil tælle med i denne statisik såfremt, de svarer ja til spørgsmålene.

AKU-ledigheden er markant højere end de to andre typer, da den rammer bredere. Men en del af forklaringen er også, at studerende tæller med i den opgørelse. Det er omdiskuteret om studerende bør tælle med som arbejdsløse eller ej. De er en del af arbejdskraftreserven, og i den forstand er det nok rigtig at have dem med. Men hvis der diskuteres kernearbejdsløshed, kan man godt argumentere for, at studerende ikke bør tælle med, mener Erik Bjørsted.

AKU-ledigheden benytter samme fremgangsmåde som Eurostat, så det er dette tal, vi bruger, når vi sammenligner Danmarks arbejdsløshed med andre EU-landes. 

AKU-ledigheden udgør i dag 7,1 procent af arbejdsstyrken.

Djævelsk detalje i målemetoder

Sidst ligger der er en djævelsk detalje i, hvordan de tre begreber definerer en arbejdsløs. De Netto- og Bruttoledige måler deres arbejdsløse i fuldtidspersoner. Det skal forstås sådan, at hvis to personer hver arbejder på halv tid, tæller de tilsammen som én arbejdsløs i statistikken. Det betyder at antallet af Netto- og Bruttoledige reelt set er højere end procentsatsen indikerer, da hver bogført arbejdsløse fuldtidsperson så at sige udgøres af flere ledige. 

I AKU-ledigheden sorteres man derimod helt fra, hvis man har arbejdet - alle de ledige i aku-statistikken, har arbejdet nul timer. Det betyder så, at den statistik misser de mennesker, der eksempelvis blot arbejder et par timer om ugen, men reelt set er uden arbejde.

Og vinderen er...

Ovenstående lille gennemgang viser, at der pt. ikke findes en oplagt vinderkandidat - der er styker og svagheder ved alle tre begreber, hvilket også efterlader et rum til at vælge sin personlige favorit. Skulle emnet for en politisk debat nu alligevel blive af økonomisk karakter, så foreslår Erik Bjørsted, at man inddrager en ekstra statistik: Ved at se på tal for beskæftigelsen sammen med arbejdsløshedstallen kan man indfange flere nuancer i arbejdsmarkets bevægelser. Et paradoks i forbindelse med Finanskrisen er, at uanset hvilken statistik man ser på, så er beskæftigelsen faldet mere end arbejdsløsheden er steget. Det vil sige, hvis man kun ser på arbejdsløshedstallene, så kunne man få et indtryk af at det ikke går så skidt, som man skulle tro.

Foto: Morten Germund/Scanpix

I torsdags havde vi på Databloggen et indlæg, der illustrerede hvor ofte Facebook udleverer brugerkonti på foranlending af regeringer verden over; Seks gange på et halvt år var data blevet udleveret i Danmark - altså statistisk set en ret lille sandsynlighed for at få udleveret sine oplysninger, som vi skrev. En af Informations flittige læsere, programmør Lars Andersen, reagerede på indlægget ved at henlede vores opmærksomhed på et andet sandsynligheds-regnestykke i forhold til at få opsnappet sin data.

Som foreslået, således gjort - og ud fra de beregninger viser det sig, at ca. 170 danske netværk potentielt er infiltreret af den amerikanske efterretningstjeneste, NSA. Dette regnestykke fandt vi så interssant på Databloggen, at det videregives i dagens indlæg.

Første led regnestykket er baseret på et læk af Edward Snowden i Washington Post i august. Her fremgår det, at NSA har nedsat en specialiseret gruppe af programmører, der arbejder med såkaldte Tailored Access Operations (skræddersyede adgangsoperationer, red). Som navnet antyder, arbejder de på en software, der med stor præcision kan give NSA adgang til dets ønskede mål - i dette tilfælde computernetværk verden over. Specifikt har programmørerne designet en malware, der gør NSA i stand til at bryde ind de mest udbredte mærker af internetroutere, switces og firewalls. Heriblandt også dem, der typisk findes på danske arbejdspladser og i private hjem. 

Snowdens læk viser, at NSA har adgang til minimum 85.000 computernetværk verden over; netværk som efterretningstjenesten nu kan få adgang til efter forgodtbefindende. Og er et netværk først 'inficeret', kan NSA kopiere alt fra gemt data til hele netværkets kommunikation. 

Andet led i regnestykket er antallet af internetforbindelser i verden. Ud af klodens 7.1 millarder mennesker er cirka 40 procent på nettet - Det giver rundt regnet 2,77 miliarder internetforbindelser globalt set. Og når 85.000 af disse forbindelser er amerikansk kontrollerede, svarer det at, NSA kan kigge med i 1 ud af 32.000 netværk på verdensplan. 

Facit = Antallet af overvågede danske netværk. I Danmark har vi en høj andel af internetbrugere med ca. 5.5 milioner computernetværk ( 5.2 mio. private brugere og 300.000 firmaer). Så når NSA har hacket sig adgang til 1 ud af 32.ooo netværk, betyder det, at efterretningstjenesten statistisk set har adgang til 170 danske netværk. 170 netværk, hvorfra amerikanerne kan kopiere al data fra netværkets tilknyttede computere, og hvor al kommunikation kan aflyttes.  

Hvilke netværk, der er ramt, er et mere åbent spørgsmål. I Washington Posts lækage står der, at NSA-hackerne går efter 'strategically chosen machines around the world'. Dermed er det nok snarere de 170 største firmaer og myndigheder, der er infiltreret end Hr. og Fru Jensens hjemmecomputere. Men det øger sandsynligheden for, at mere informationsfølsomme netværk som CPR-registeret og NemID er under amerikansk lup.

Lars Andersen har desuden skrevet debatindlægget Efter det digitale syndefald