Kristian Jensen

  • DATASPRINT – RESULTATERNE

    Mere aktuelt kunne det næste ikke blive.

    Dagen efter regeringen lavede en aftale med Konservative og Venstre om finansloven 2014, blev den første dataspurt om netop finansloven afholdt på Information. Open Knowledge Foundation Danmark havde inviteret ti dedikerede datajægere til, og i løbet af 3.5 time blev finanslovsdata indsamlet, nedbrudt og visualiseret. Herunder følger et udpluk fra sprinten.

    Gå på opdagelse i Finanslovens indtægter

    Se en tilsvarende illustration af statens udgifter i slutningen af dette indlæg.

    Hvor får staten sine penge fra

    Her er en mere simpel fremstilling af statens indtægter. Som vist ovenfor udgør skatter og afgifter langt størstedelen af kapitalen for den danske statskasse – 649 milliarder 589 millioner og 700 tusinde hiver staten i land i 2014 ifølge Finansloven. Men hvilke poster finansierer egentlig statens forretninger:

    Dataen blev indsamlet af Frederik Georg Hjort, statskundskaber og tidl. finanslovskoordinator i Finansministeriet

    Personlige skatter er uden sammenligning, den største post på indtægtssiden. 267 milliarder betaler skatteyderne i 2014, hvilket svarer til 40 procent. Næsthøjeste bidrag kommer fra moms, som tegner sig for ca. 28 procent af indtægterne. 

    Selskabsskatter – og særligt manglen på denne – er et politisk yndlingsemne, der rydder forsider og sendeflader. Ser man dog på den samlede indtægt for staten udgør selskabskatter en mindre post svarende til ca. 5 procent af skatter og afgifter, svarende til 33,5 milliarder. Om den lave andel skyldes manglende indbetalinger, bliver ikke behandlet i dette blogindlæg.

    Tanzania er topscorer

    Ulandsbistanden figurerer også som post på Finansloven, og her fremgår det, at vi bruger lidt under 6 milliarder i 2014. Afrika er ikke overraskende det kontinent, der får den største andel af Danmarks støtte. Se hvilke lande og kontinenter, der modtager mest i denne fede visualisering:

    Visualiseringen er lavet af Andreas Marckmann Andreassen, Digital redaktør hos Journalisten

    Krisepolitik i tal

    For at sætte gang i Danmarks økonomi, har Helle Thorning-Schmidt og kompagni fremrykket en række offentlige investeringer. I Finansloven indgår den type udgifter som såkaldte anlægsbevillinger.

    Grafen over anlægsbevillinger er dermed et billede på kortsigtede ekspansive finanspolitiske tiltag – eller krisepolitik, om man vil. Det er under denne post, at man finder bevillinger til de nye veje, sygehuse og så videre. Anlægsbevillingerne er steget til det dobbelte fra årene før finanskrisen til i dag.

    Driftsbevillinger skal forstås som statens faste udgifter, der så og sige skal 'drive forretningen.' Det er i denne udgiftspost, vi finder faste lønninger til blandt andet de offentligt ansatte.

    Posterne for de enkelte år er summeret på bevillingstyper, således at statens udgifter er positive, men indtægter er negative. Disse totaler er så tegnet op som en funktion af tiden. Bemærk det er rene totaler, så der er ikke taget højde for inflation eller lignende. Dataen er indhentet og visualiseret af Jeppe Nielsen.

    Gå på opdagelse i Finanslovens udgifter

    Open Knowledge Foundation Danmark (OKFN-DK) er del af et globalt netværk med lokale grupper i mere end 35 lande, der alle arbejder for at udbrede åben viden. Læs mere om organisationen her.

    Som følge af den stramme tidsramme kan det ikke afvises, at der vil kunne findes småfejl hist og her, hvis Detektor kastede sig over indholdet. Så skriv i kommentarfeltet, hvis det er tilfældet, så kigger vi på det.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    DATASPRINT - RESULTATER
    Publication date: 
    Torsdag, november 28, 2013 - 13:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • DATASPRINT - Finansloven skåret ud i pap

    DATASPRINT: Finansloven 2014

    Information og Open Knowledge Foundation Danmark inviterer til 3.5 times datasprint d. 27. november fra 16.30 til 20.

    Udgangspunktet for sprinten bliver Finansloven 2014, som vi håber, vi kan få visualiseret på en lang række interessante måder. Resultaterne af sprinten vil blive offentliggjort på Databloggen, og brugt i avisen i det omfang, det er relevant for den daglige dækning.

    Der er frit valg i forhold til emner, men forslag kunne være:

    - Hvilke områder modtager flest midler?

    - Hvor ses de største ændringer i forhold til sidste år?

    - Hvor får staten sine penge fra?

    - Hvor mange penge der egentlig bliver flyttet rundt på i forhandlingerne?

    - Ændres forholdet mellem kolde og varme hænder?

    Datasprinten er første af sin slags for Informations side, og derfor har vi valgt at invitere folk, der har et kendskab til datajournalistik og visualiseringer på forhånd. Vi forventer en flok på 10-12 stykker. Der vil dermed være større fokus på produktion end på undervisning i denne omgang - men der er jo altid mulighed for at netværke.

    Vi stiller internet, kaffe og datasæt til rådighed.

     

    Adressen er

    Dagbladet Information
    Store Kongensgade 40C
    1264 København

    Information
    Kristian Jensen
    2791 6633
    krij@information

     

    Open Knowledge Foundation Danmark
    Niels Erik Kaaber Rasmussen
    niller@deter.dk
    2680 9492

     

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    DATASPRINT- Finansloven 2014
    Forside-underrubrik: 
    Information & Open Knowledge Foundation Danmark inviterer til Datasprint
    Publication date: 
    Lørdag, november 23, 2013 - 10:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Sådan overvåger NSA Europa

    NSA-skandalen ruller over Europa med nærmest daglige afsløringer. Senest er turen kommet til Norge, hvor E-Tjenesten har videregivet metadata om 33 millioner mobilsamtaler over en periode på 30 dage, til NSA.

    For at skabe overblik har Databloggen i samarbejde med journalist Henrik Moltke lavet et europakort, der illustrerer samarbejdet mellem NSA og de enkelte lande. Kortet er baseret på de informationer, som Snowdens læk har bragt frem i lyset indtil videre.

    De røde lande på vores kort har et samarbejde med NSA. Lande, der er skraverede, får adgang til amerikanske efterretninger på bestemte niveauer. Blå prikker viser, at NSA har tappet metadata i landet. Og endeligt indikerer en gul prik, at et internetknudepunkt er blevet tappet.

    Klik dit favoritland og læs yderligere information, eller scroll ned under kortet for uddybende signaturforklaringer.

     

     

    Samarbejde med NSA

    Alle de røde lande på kortet har et samarbejde med NSA. Dokumentet ’Sharing computer network operations cryptologic information with foreign partners,’ som El Mundo har publiceret, skitserer samarbejdet omkring »efterretninger, herunder metadata«. Ifølge det lækkede dokument har Danmark et såkaldt fokuseret samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, sammen med 19 andre lande. Storbritannien har et omfattende samarbejde, mens Frankrig har et begrænset samarbejde.

    Adgang til amerikanske efterretninger

    Landene er skraverede efter hvilket niveau af amerikanske efterretninger, de får adgang til. Fire lande – Storbritannien, Australien, Canada og New Zealand – USA udgør de såkaldte ’Five Eyes’, der er højere placeret i samarbejdet. Five eyes er en forkortelse for »AUS/CAN/NZ/UK/US EYES ONLY,« som ofte står i toppen af de hemmeligstemplede dokumenter. Det er en absolut betingelse, at disse lande ikke spionerer på hinanden.

    I et andet dokument, der beskriver det overordnede samarbejde, placeres Danmark i en særlig inderkreds, De 9 Øjne, hvor vi sammen med Frankrig, Holland og Norge har adgang til oplysninger - et trin højere i hierarkiet end f.eks. Tyskland, der er blandt De 14 Øjne.

    Tappede Internetknudepunkter

    Kortets gule prikker - tappede internetknudepunkter - er internettets lufthavne og kan sammenlignes med routeren på kontoret eller i hjemmet: trafikken fordeles til forskellige computere og netværk, og det er derfor et af de mest indlysende steder at “lytte” til de enorme mængder data, der passerer de såkaldte Internet Exhanges. London, Amsterdam og Frankfurt er verdens største knudepunkter. Megen dansk trafik går gennem disse knudepunkter, før den ledes videre f.eks. til USA.

    Metadata udleveret

    Blå prikker indikerer, at NSA har tappet metadata ved hjælp af datamining programmet “Boundless Informant". Med det kan NSA, ifølge Snowden, holde styr på "how much we’re collecting, where we’collecting, by which authorities and so forth." Norge har netop sluttet sig til gruppen af lande, som NSA har indsamlet forskellige typer af metadata fra: Spanien 60 mio, Frankrig, 70 mio mens Holland ’kun’ bidrog med 1.6 millioner oplysninger.

    Snowdens afsløringer kan fortolkes og løbende får nye oplysninger tilføjet, vil kortet blive opdateret løbende. Vi vil forsøge at tilføje relevante historier om specifikke steder til kortet og henviser i øvrigt til vores tidslinie, der giver et overblik over de vigtigste læk, siden Edward Snowden stod frem.

    Forsiderubrik: 
    Sådan overvåger NSA Europa
    Forside-underrubrik: 
    Hvilke lande er ramt og hvordan? Databloggen giver dig det fulde overblik.
    Publication date: 
    Fredag, november 8, 2013 - 11:00
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • NSA-skandalen: 46 afsløringer, ét overblik

    NSA-afsløringerne er en global overvågningsskandale i historisk stort omfang. Den udvikler sig hele tiden i takt med, at de hemmeligtstemplede dokumenter bliver frigivet og flere og flere lande og personer involveres i sagen.

    Tidslinjen indeholder links til de oprindelige artikler samt de lækkede dokumenter i det omfang, det har været muligt at skaffe dem.

     

     

    Tidslinjen opdateres løbende.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    46 afsløringer, ét overblik
    Forside-underrubrik: 
    Den konstante strøm af nye afsløringer om NSA gør det let at miste overblikket. Databloggen og Henrik Moltke tager dig i hånden og guider dig igennem de vigtigste begivenheder. OPDATERET
    Publication date: 
    Mandag, november 4, 2013 - 11:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Henrik Moltke
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Arbejdsløs på 3 måder

    Hvor mange arbejdsløse er der egentlig i Danmark? Ja, det kommer helt an på hvilken betegnelse man bruger. I formiddags offentliggjorde Danmarks Statistik tre tal for arbejdsløsheden i Danmark. Men de tre tal er ikke identiske - der er faktisk ret stor forskel.

    Bruttoledigheden, får vi at vide, er uændret siden sidste måned og ligger på 5,7 procent af arbejdsstyrken. Nettoledigheden er i samme periode faldet med 1400 personer. Og endelig fortæller Danmarks Statistik os, at AKU-ledigheden er steget siden sidste opgørelse og nu lander på 7,1 procent af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er altså både uændret, faldet og steget på samme tid, hvilket potentielt efterlader læseren en kende forvirret.

    Det mener vi på Databloggen, er en glimrende anledning til at (gen)opfriske, hvad der er op og ned på arbejdsløshedstallene. En art public service, så du er bedre klædt på næste gang arbejdsløshedsprocenter kastes rundt i en politisk debat. Vi har derfor taget en snak med senioranalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og præsenterer hermed Databloggens Arbejdsløshedstypologi.

    Tre begreber for samme ting

    I fagkredse opererer man med tre begreber for ledigheden; Nettoledighed, Bruttoledighed og AKU-ledighed. Tallene dækker over forskellige samfundsgrupper, og det betyder, at de også giver tre ret forskellige bud på, hvad arbejdsløsheden er i Danmark.

    Grafen viser arbejdsløshesprocenter på månedsbasis. Alle tallene er baseret på tre måneders glidende gennemsnit. Populationen i AKU-ledighed udgøres af 15-74 årige, hvor gruppen af netto-og bruttoledige udgøres af 16-64 årige. Kilde Danmarks Statistik

    Grafen her viser procentdelen af arbejdsstyrken i Danmark, der er arbejdsløse. Udover at vise en markant stigning i årene omkring Finanskrisen, illustreres også den betydelige forskel på de tre begreber.

    I 2011 ligger AKU-ledigheden eksempelvis og svinger omkring otte procent af arbejdsstyrken, hvor nettoledigheden kun er omkring fire procent. Hvis man omregner det til mennesker, giver det en difference på over 100.000 personer - eller hvad der svarer til en by på størrelse med Aalborg. Det er med andre ord ikke svært at forestille sig en politiske debat, hvor der kan drages fordel af det ene tal frem for det andet. Men hvad gemmer der sig bag begreberne?

    Nettoledige

    Forskellen ligger som sagt i, hvilke grupper der tælles med i opgørelsen. Det laveste tal - de nettoledige - finder man ved at lave en simpel optælling i offentlige registre. Man tæller blot hvor mange, der er registrerede som henholdsvis dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere fra gruppe et

     

    Den metode var det oprindelige ledighedsbegreb herhjemme i mange år, så når man hører, at arbejdsløsheden var omkring ti procent i 80'erne, så er det baseret på nettoledigheden. Men i takt med man udbygger aktiveringsordningerne i løbet af 1990'erne (aktivering, løntilskud osv.) mister nettoledigheden noget af sin præcision, fortæller Erik Bjørsted. Folk, der kommer i aktivering, skal jo også søge job, og dermed bliver de også relevante at tælle med, hvis man ønsker det samlede billede af arbejdsløse.

    De nettoledige udgør i dag 4,4 procent af arbejdsstyrken.

    Bruttoledige

    Den registrerede bruttoledighed måler – ligesom nettoledigheden - antallet af 16-64-årige personer, der modtager dagpenge eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Men derudover medregner bruttoledigheden også personer i aktivering. Derfor bliver bruttoledigheden højere end nettoledigheden, som man kan se i grafen.

    Da Bruttoledigheden baserer sig på registre, har dog den svaghed, at den også medtager folk, der i realiteten ikke er arbejdsløse. Det kunne være personer, der har fået et arbejde, men måske først skal begynde om nogle måneder - de såkaldte in between jobs. Indtil de starter på det nye arbejde trækker de måske dagpenge eller er på kontanthjælp. De tæller derfor med som arbejdsløse i statistikken, selvom de reelt set ikke er det.

    Endelig er der en gråzone af personer, der groft sagt kunne sættes i samme kategori som den famøse "Dovne Robert". Altså de folk de, der indgår i netto- og bruttoledigheden som arbejdsløse personer på overførselsindkomster, selvom de måske slet ikke ønsker at komme i arbejde.

    De bruttoledige udgør i dag 5,7 procent af arbejdsstyrken.

    AKU-ledige

    AKU-ledighed dækker over dem, der selv synes, at de er ledige og aktivt søger et job. Den baserer sig ikke på registre, som de to foregående, men laves i stedet for ud fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse af danskere mellem 15 og 74 år (ArbejdsKraftUndersøgelsen). Det er en undersøgelse, der tidligere kom hvert kvartal, men fra i netop dag af udkommer månedsvis sammen med de to andre opgørelser.

    I spørgeskemaet skal man svare "JA" til tre spørgsmål, for at blive betragtet som ledig: 1) Ønsker jeg et arbejde, 2) Har jeg søgt aktivt inden for de sidste fire uger og 3) Kan jeg påbegynde et job indenfor 2 uger. Du skal svare ja til alle tre for at blive regnet som arbejdsløs i AKU-statistikken. Det betyder, at typer i kategori med førnævnte "Dovne Robert" og folk mellem to jobs blive sorteret fra, da de ikke aktivt søger et nyt job, mens arbejdssøgende, der ikke modtager dagpenge og ikke har ret til kontanthjælp, tælles med. 

    I AKU-ledigheden tælles man med, hvis man aktivt søger arbejde og kan tiltræde inden for 2 uger. Det betyder, at de folk i kontantgruppe 2, der der er i stand til at arbejde, vil tælle med i denne statisik såfremt, de svarer ja til spørgsmålene.

    AKU-ledigheden er markant højere end de to andre typer, da den rammer bredere. Men en del af forklaringen er også, at studerende tæller med i den opgørelse. Det er omdiskuteret om studerende bør tælle med som arbejdsløse eller ej. De er en del af arbejdskraftreserven, og i den forstand er det nok rigtig at have dem med. Men hvis der diskuteres kernearbejdsløshed, kan man godt argumentere for, at studerende ikke bør tælle med, mener Erik Bjørsted.

    AKU-ledigheden benytter samme fremgangsmåde som Eurostat, så det er dette tal, vi bruger, når vi sammenligner Danmarks arbejdsløshed med andre EU-landes. 

    AKU-ledigheden udgør i dag 7,1 procent af arbejdsstyrken.

    Djævelsk detalje i målemetoder

    Sidst ligger der er en djævelsk detalje i, hvordan de tre begreber definerer en arbejdsløs. De Netto- og Bruttoledige måler deres arbejdsløse i fuldtidspersoner. Det skal forstås sådan, at hvis to personer hver arbejder på halv tid, tæller de tilsammen som én arbejdsløs i statistikken. Det betyder at antallet af Netto- og Bruttoledige reelt set er højere end procentsatsen indikerer, da hver bogført arbejdsløse fuldtidsperson så at sige udgøres af flere ledige. 

    I AKU-ledigheden sorteres man derimod helt fra, hvis man har arbejdet - alle de ledige i aku-statistikken, har arbejdet nul timer. Det betyder så, at den statistik misser de mennesker, der eksempelvis blot arbejder et par timer om ugen, men reelt set er uden arbejde.

    Og vinderen er...

    Ovenstående lille gennemgang viser, at der pt. ikke findes en oplagt vinderkandidat - der er styker og svagheder ved alle tre begreber, hvilket også efterlader et rum til at vælge sin personlige favorit. Skulle emnet for en politisk debat nu alligevel blive af økonomisk karakter, så foreslår Erik Bjørsted, at man inddrager en ekstra statistik: Ved at se på tal for beskæftigelsen sammen med arbejdsløshedstallen kan man indfange flere nuancer i arbejdsmarkets bevægelser. Et paradoks i forbindelse med Finanskrisen er, at uanset hvilken statistik man ser på, så er beskæftigelsen faldet mere end arbejdsløsheden er steget. Det vil sige, hvis man kun ser på arbejdsløshedstallene, så kunne man få et indtryk af at det ikke går så skidt, som man skulle tro.

    Foto: Morten Germund/Scanpix

    Forsiderubrik: 
    Arbejdsløs på 3 måder
    Forside-underrubrik: 
    Hvor mange arbejdsløse er der egentlig i Danmark? Ja, det kommer helt an på hvilken betegnelse man bruger
    Publication date: 
    Torsdag, oktober 31, 2013 - 12:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Afrika i tal

    I dagens avis skriver vi, at Afrikas vækst ikke hjælper almindelige mennesker. På trods af at kontinentet har kunnet fremvise imponerende BNP-procenter siden årtusindeskiftet, har befolkningen ikke oplevet en stigende velstand. Det er i hvert fald hvad befolkningen selv oplever ifølge en omfattende undersøgelse:

    Afrika er på vej ud af elendigheden. Antallet af hiv-tilfælde falder, det samme gør malariadødsfaldene, og skyhøje vækstrater over det seneste årti bringer nu velstand til det engang så fejlslagne kontinent. Sådan lyder solstrålehistorien om Afrikas udvikling de seneste 10 år. Men historien rummer bare kun den halve sandhed, siger kritikere. For selv om Afrika ganske rigtigt har oplevet stor økonomisk vækst i modsætning til tidligere tiders stagnation, så kommer den kun en begrænset del af befolkningen til gode.

    På Databloggen har vi derfor forsøgt at lave en oversigt over Afrikas generelle sundhedstilstand – og ikke mindst: Hvordan den har udviklet sig. Der findes et hav af indikatorer, der kan sige noget om velstandsudviklingen i et land, men det kan være vanskeligt at finde de data, der både går ti år tilbage og samtidigt er opgjort for alle lande. Ud fra ønsket om at vise Afrikas sundhedstilstand viser vi ’det offentliges udgifter til sundhed’, ’den forventede levealder’, ’spædbarnsdødelighed’ og ’dødsfald relateret til AIDS’. (Lande, hvor data ikke var tilgægeligt, er markeret med rødt).

    Men først præsenterer vi et kort over, hvordan den økonomiske vækst, målt i BNP, har udviklet sig siden år 2000.

    BNP-vækst

    African Economic Outlook 2010. Kilde OECD 

    Ækvatorial Guinea er et af de mindste lande i Afrika, men samtidig det land, der har oplevet størst økonomisk vækst - Atten procents vækst i gennemsnit set over en ti-årig periode har det olieproducerende land kunnet prale af. Angola og Sierra Leone har ligeledes haft vækstrater omkring de 10 procent.

    Modsat har Zimbabwes økonomi været ekstremt svingende med både vækst og recession på over ti procent. Set over en tiårig periode har landet  som det eneste på kontinentet haft en negativ vækst. Elfenbenskysten præsterer 'næstdårligst' med lidt over en halv procent i gennemsnitlig vækst.

    Samlet set viser BNP-kortet dog, at Afrika har været præget af gennemgående stor økonomisk fremgang, med procenter, der kan gøre enhver europæisk leder misundelig. Men som vi skriver i dagens avis, oplever den almindelig afrikaner ofte ikke, at den generelle økonomiske fremgang kommer dem til gode. Historien om 'Africa Rising' har en skyggeside, blandt andet når det kommer til adgang til medicin.

    Sundhedsudgifter

    Selvom Afrika som helhed har oplevet økonomisk vækst, ses der ikke samme vækst i de enkelte landes sundhedsudgifter. Ti lande har direkte skåret udgifterne til sundhed, heriblandt Ækvatorial Guniea og Sierra Leone, der ellers kunne prale af størst økonomisk fremgang. Kun Elfenbenskysten har oplevet ringe økonomisk vækst af de lande, der sænker udgifterne til sundhed.

    Liberia og Rwanda har skruet mest op for de offentlige sundhedsudgifter, hvor Rwanda i 2011 næsten brugte en fjerdedel af landets budget på sundhed.

    Sundhedsudgifterne udgøres af udgifter for staten - både den centrale og de lokale. Plus donationer fra internationale aktører og NGO'er. Kilde: The World DataBank

    Den forventede levealder for nyfødte

    I Sydafrika og Botswana er den forventede levealder for nyfødte faldet som de eneste lande i Afrika. Klikker man på Botswana kan man se, at levealderen er faldet næsten 4 år i løbet af den målte periode, og nu er nede på knap 47 år. For Sydafrika er der snarere tale om en stagnering omkring de 55 år.

    Størst udvikling er der sket i Zambia. Her er den forventede levealder en tredjedel større i 2011 end den var  ti år tidligere. Zimbabwe har ligeledes oplevet en længere forventet levetid, og det er – overraskende nok – sket samtidig med økonomisk tilbagegang jævnfør det øverste kort.

    Set over én kam, er der dog en klar fremgang i den forventede levealder for nyfødte.

    Det gennemsnitlige antal år et nyfødt spædbarn gennemsnitligt vil leve. Kilde: The World DataBank

    Spædbørnsdødelighed

    Den generelt øgede gennemsnitslevealder kan hænge sammen med, at spædbørnsdødeligeheden også er blevet forbedret over en ti-årig periode. Rwanda har klaret sig særlig godt på det her område med 35.000 færre døde spædbørn i 2012 i forhold til år 2000.

    I Nigeria, hvor antallet af døde spædbørn er det højeste i Afrika, døde over en halv million i 2000. Tolv år senere har de formået at sænke det tal med syv procent.

    Men der er også en håndfuld lande, hvor udviklingen går den forkerete vej. I den Demokratiske Republik Congo og Chad dør henholdsvis 15 og 19 procent flere end i 2000.

    Antallet af spædbørn der dør, før de fylder 1 år. Kilde: The World DataBank

    AIDS-relaterede dødsfald

    Når det kommer til udvikling i dødsfald forårsaget af AIDS, er der virkelig stor forskel mellem de Afrikanske lande.

    I det folkerigeste land, Nigeria, har der været en stigning på over 60 procent i AIDS-forårsagede dødsfald på ti år. I Sydafrika var stigningen 69 procent, og i Mozambique er antallet næsten blevet fordoblet. Alle tre lande, der alle har oplevet stor økonomisk vækst

    Det estimerede antal af børn og voksne, der dør som følge af AIDS-relaterede årsager. Kilde: The World DataBank

    Befolkningstilvækst

    På opfordring fra kommentarfeltet, kan vi endeligt præsentere et kort over befolkningstilvæksten i Afrika. For, som der påpeges, er der ganske rigtigt stor økonomisk vækst på kontinentet, men det sker samtidig med at antallet af afrikanere er steget kraftigt. Så væksten skal altså fordeles blandt mange nye hænder.

    For Afrika er der samlet set 37 procent flere i 2012 end ved årtusindeskiftet - eller hvad der svarer til 250.000.000 mennesker. Til sammenligning har befolkningstilvæksten i samme tidsrum globalt set været 15 procent, 11 procent for USA og 4 procent for landene i EU viser tallene fra The World dataBank.

    En håndfuld afrikanske lande - Uganda, Eritrea, Niger, Angola, Chad og Syd Sudan - har alle haft en befolkningstilvækst på 50 procent eller derover. Hvis man ser på antallet, er der blevet født flest nigerianere; lidt under 46 millioner på tolv år.

    Ø-staterne Seychellerne og Maritius samt Zimbabwe har haft mere beskedne vækstprocenter - omkring ti procent flere indbyggere har disse lande fået siden år 2000. 

     

     

    Forsiderubrik: 
    Afrika i tal
    Forside-underrubrik: 
    Høje vækstrater er ikke ensbetydende med bedre sundhed og uddannelse. I hvert fald ikke i Afrika. Databloggen har kigget nærmere på kontinentet med en imponerende høj vækstrate ... og spædbørnsdødelighed OPDATERET: Nu også med befolkningstilvækst
    Publication date: 
    Tirsdag, oktober 15, 2013 - 10:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Regnestykke: NSA har adgang til 170 netværk i Danmark

    I torsdags havde vi på Databloggen et indlæg, der illustrerede hvor ofte Facebook udleverer brugerkonti på foranlending af regeringer verden over; Seks gange på et halvt år var data blevet udleveret i Danmark - altså statistisk set en ret lille sandsynlighed for at få udleveret sine oplysninger, som vi skrev. En af Informations flittige læsere, programmør Lars Andersen, reagerede på indlægget ved at henlede vores opmærksomhed på et andet sandsynligheds-regnestykke i forhold til at få opsnappet sin data.

    Som foreslået, således gjort - og ud fra de beregninger viser det sig, at ca. 170 danske netværk potentielt er infiltreret af den amerikanske efterretningstjeneste, NSA. Dette regnestykke fandt vi så interssant på Databloggen, at det videregives i dagens indlæg.

    Første led regnestykket er baseret på et læk af Edward Snowden i Washington Post i august. Her fremgår det, at NSA har nedsat en specialiseret gruppe af programmører, der arbejder med såkaldte Tailored Access Operations (skræddersyede adgangsoperationer, red). Som navnet antyder, arbejder de på en software, der med stor præcision kan give NSA adgang til dets ønskede mål - i dette tilfælde computernetværk verden over. Specifikt har programmørerne designet en malware, der gør NSA i stand til at bryde ind de mest udbredte mærker af internetroutere, switces og firewalls. Heriblandt også dem, der typisk findes på danske arbejdspladser og i private hjem. 

    Snowdens læk viser, at NSA har adgang til minimum 85.000 computernetværk verden over; netværk som efterretningstjenesten nu kan få adgang til efter forgodtbefindende. Og er et netværk først 'inficeret', kan NSA kopiere alt fra gemt data til hele netværkets kommunikation. 

    Andet led i regnestykket er antallet af internetforbindelser i verden. Ud af klodens 7.1 millarder mennesker er cirka 40 procent på nettet - Det giver rundt regnet 2,77 miliarder internetforbindelser globalt set. Og når 85.000 af disse forbindelser er amerikansk kontrollerede, svarer det at, NSA kan kigge med i 1 ud af 32.000 netværk på verdensplan. 

    Facit = Antallet af overvågede danske netværk. I Danmark har vi en høj andel af internetbrugere med ca. 5.5 milioner computernetværk ( 5.2 mio. private brugere og 300.000 firmaer). Så når NSA har hacket sig adgang til 1 ud af 32.ooo netværk, betyder det, at efterretningstjenesten statistisk set har adgang til 170 danske netværk. 170 netværk, hvorfra amerikanerne kan kopiere al data fra netværkets tilknyttede computere, og hvor al kommunikation kan aflyttes.  

    Hvilke netværk, der er ramt, er et mere åbent spørgsmål. I Washington Posts lækage står der, at NSA-hackerne går efter 'strategically chosen machines around the world'. Dermed er det nok snarere de 170 største firmaer og myndigheder, der er infiltreret end Hr. og Fru Jensens hjemmecomputere. Men det øger sandsynligheden for, at mere informationsfølsomme netværk som CPR-registeret og NemID er under amerikansk lup.

    Lars Andersen har desuden skrevet debatindlægget Efter det digitale syndefald

     

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Regnestykke: NSA har adgang til 170 netværk i Danmark
    Forside-underrubrik: 
    En af Informations faste læsere, programmør Lars Andersen, har henledt vores opmærksomhed på et interessant regnestykke: 170 danske computernetværk er potentielt kontrolleret af den amerikanske sikkerhedstjeneste. Se regnestykket i dagens indlæg
    Publication date: 
    Mandag, oktober 7, 2013 - 11:00
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Bådforlis i Middelhavet

    Det er med livet som indsats, at flygtninge krydser Middelhavet fra Afrika til Europa. Det er bådforliset ved Lampedusa er seneste eksempel på, hvor flere hundrede flygtninge enten er druknet eller meldt savnet. Hvor mange der hvert år mister livet, er vanskeligt at give et præcist svar på. The UN Refugee Center skriver på deres hjemmeside, at de præcise dødstalt sandsynligvis aldrig bliver kendt, da mange af flygtningenes skrøbelige fartøjer, simpelthen bliver opslugt i havet unden at efterlade sig spor. 

    På den italienske blog Fortress Europe, har folkene indsamlet indrapporteringer fra de lokale medier i området, for på den måde at kunne tegne et billede af flygtningestrømmene i regionen. På månedsbasis oplistes druknede og savnede - helt tilbage til 1988. På Databloggen har vi benyttet deres seneste tal til at lave nedenstående time-lapse, der viser et skræmmende billede af en af verdens farligste flygtningeruter. Tallene er ikke bekræftiget fra anden hånd.

    Læs også lederen Til minde om mindst 111 døde

    Forsiderubrik: 
    Bådforlis i Middelhavet
    Forside-underrubrik: 
    Det er med livet som indsats, at flygtninge krydser Middelhavet fra Afrika til Europa. Det er bådforliset ved Lampedusa er seneste eksempel på, hvor flere hundrede flygtninge enten er druknet eller meldt savnet
    Publication date: 
    Fredag, oktober 4, 2013 - 23:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Sandsynligheden for at Facebook udleverer din data

    Ja, hvad er sandsynligheden egentlig for, at mine Facebook-oplysninger bliver udleveret til staten? Svaret er meget, meget lille - i hvert fald hvis du bor i Danmark. Det fremgår af Facebooks første globale rapport over offentlige dataanmodninger. Rapporten dækker de første 6 måneder af 2013 frem til og med d. 30. juni, og kan læses på dansk her. Heri offentliggør Facebook, hvor ofte de har modtaget samt efterkommet krav om dataudlevering:

    Det glæder os at kunne udgive vores første globale rapport over offentlige dataanmodninger, som specificerer følgende:

    Hvilke lande har anmodet Facebook om oplysninger om vores brugere.
    Antallet af anmodninger, der er modtaget fra hvert af disse lande.
    Antallet af brugere/brugerkonti, der er angivet i disse anmodninger.
    Procentdelen af disse anmodninger, hvor Facebook mindst har offentliggjort enkelte data i henhold til loven.

    Ifølge rapporten har den danske regering anmodet Facebook om adgang til brugeres konti 11 gange på et havlt år. Den forespørgsel blev efterkommet 6 gange. For USA er tallene noget større: Staten har anmodet om adgang til 20.000 konti, hvilket Facebook har efterkommet ca. 16.000 gange.

    Anselm Bradford er datajournalist og har sammenholdt antallet af dataudleveringer med antallet af facebookbrugere i de enkelte lande. På den måde har han illustreret sandsynligheden for, at Facebook udleverer din brugerkonti til staten. Eller rettere: Hvor mange år går der, før risikoen for dataudlevering overstiger 1 procent.

    I Danmark har lidt over 3 milioner en facebookkonto. Og med 6 udleveringer på et halvt år betyder det, at en dansk facebookbruger skal vente i 2.510 år, før risikoen for at kontooplysninger udleveres overstiger 1 procent. For USA skal gennemsnitsbrugeren vente i 51,5 år.

     

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Sandsynligheden for at Facebook udleverer din data
    Forside-underrubrik: 
    Ja, hvad er sandsynligheden egentlig for, at mine Facebook-oplysninger bliver udleveret til staten? Svaret er meget, meget lille - i hvert fald hvis du bor i Danmark. Det fremgår af Facebooks første globale rapport over offentlige dataanmodninger
    Publication date: 
    Torsdag, oktober 3, 2013 - 08:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede

Sider