Kristian Jensen

  • 12 års afstemningsresultater i Folketinget: Blokpolitik afløst af enighedspolitik

    I dag kan Helle Thorning-Schmidts regering fejre to års fødselsdag. To år er gået, hvor der har været sagt og skrevet mangt og meget om, hvordan partierne kæmper om midtervælgerne, og at forskellene mellem dem er forsvundet. På Information har vi selv skrevet historier om en rød regering i en blå tid. At regeringen har glemt sine socialdemokratiske rødder. Og at midterpartierne dybest set er enige. Men hvor enige er partierne egentlig med hinanden? På hvilke områder gemmer der sig de største forskelle? Og hvordan har partierne rykket sig i forhold til hinanden de sidste 10 år? Det forsøger vi Databloggen at give et bud på i samarbejde med Niels Erik Kaaber Rasmussen fra dataanlyse-siden hvemstemmerhvad.dk.  

    Niels Erik Kaaber Rasmussen har gennemtrævlet Folketingets hjemmeside for data, og indsamlet alle afstemningsresultater fra folketingssalen; fra Anders Fogh Rasmussens VKO-regering i 2001 til Helle Thorning-Schmidts SSFR-regering i 2013. Afstemninger i Folketinget er af flere grunde meget interessante – det er her, at den danske lovgivning formelt vedtages eller forkastes. Og partiernes stemmeafgivelser kan også ses som en indikator for, hvor langt fra eller tæt på hinanden to partier står. Jo mere enige to partier er med hinanden, jo oftere stemmer de det samme.

    Stemmeafgivelsen kan ikke sige noget om processen frem til en vedtagelse. Hvem er gået på kompromis med hvem og hvorfor? Om afstemningen betydningsfuld eller ej, eller i hvor høj grad afstemningen er et resultat af taktik og strategi frem for egentlige politiske holdninger. Vi har derfor vist dataen til Flemming Juul Christiansen, lektor i politologi ved Roskilde Universitet, for på den måde at kunne sætte udviklingen ind i en kontekst.  

    Socialdemokraterne

    Vi præsenterer 8 grafer, der tager udgangspunkt i hvert sit parti, og de viser hvor enige, de resterende er i deres afstemninger. Radikale Venstre har eksempelvis været 100 procent enige med Socialdemokraterne i perioden 2012 til 2013 og ligger derfor helt i toppen af den første graf herunder, hvorimod Dansk Folkeparti med 54 procents enighed ligger i bunden. Nederst i grafens venstre hjørne, kan man desuden vælge mellem samtlige afstemninger samt afstemninger fordelt på de enkelte ministerier (En del ministerier har skiftet navn de sidste 12 år, nye er kommet til, mens andre er nedlagt. Vi har tegnet udviklingen, i det omfang det har været muligt, men der kan forekomme 'huller'.)

    I anledningen af fødselsdagen lægger vi ud med en graf over Socialdemokraternes stemmeafgivelser.

    Opgørelserne dækker alle afstemninger i folketinget, der er registreret af deres afstemningssystem og gjort tilgængelige via ft.dk - det omfatter afstemninger om lovforslag (1. 2. og (primært) 3. behandling), ændringsforslag, beslutningsforslag, vedtagelser, hertil kommer blandt andet indstillinger, afstemninger relateret til folketingets forretningsorden mv.

    Generelt er enigheden mellem regeringen og Venstre højere i dag, end den har været de sidste 12 år. Venstre og regeringen stemte det samme i 75 procent af samtlige afstemninger i 2012-2013. Ifølge Flemming Juul Christiansen er en af forklaringerne, at regeringen fører en politik, der ligger forholdsvis tæt på de borgerlige partiers holdninger. Derfor er det naturligt, at de opnår markant støtte herfra. Derudover er regeringen bundet af en række forlig med VK, der stammer fra tiden i opposition. Afstemninger om større forlig indbefatter op mod hver tredje afstemning i Folketinget, og det medvirker til, at der i dag ses den store enighed mellem Regeringen og VK - eller manglende politiske forskel, som man også kunne tolke tallene.

    Og netop forskellen mellem de to største partier, har over en tolvårig periode været noget tydeligere, end tilfældet er i dag. I valgkampsåret 2005 er partierne eksempelvis uenige i halvdelen af de politiske afstemninger. Flemming Juul Christansen forklarer, at den store uenighed skyldes VKOs sikre flertal i den periode kombineret med, at Socialdemokraternes strategi var at føre en hård linje overfor V og K. En uforsonelig stil, der manifesterer sig under Mogens Lykketofts valgkamp. Da Socialdemokraterne taber valget, bliver Helle Thorning-Schmidt ny formand. Med hende i spidsen føres en mere imødekommende stil i forhold til Venstre og Konservative, og enighedskurven stiger.

    Hvis man ser specifikt på afstemninger fra Finansministeriet, træder der større politiske skel frem mellem den nuværende regering og opposition. Enhedlisten stemmer pænt i overensstemmelsen med SSFR, og er enig i 66 ud af 72 afstemninger. På den modsatte side befinder Liberal Alliance sig, som det mest uenige parti på det område. På spørgsmål fra Beskæftigelsesministeriet er Enhedlisten derimod det parti, der er mest uenig med regeringen - de er uenige 75 procent af afstemningerne i 2012-2013.

    Socialistisk Folkeparti

    SF har gennem lang tid bevæget sig ind mod midten af dansk politik, og er i dag langt oftere enige med Folketingets øvrige partier, end hvad de har været i mere end ti år. Det er kun Enhedslisten de har bevæget sig væk fra (samt i nogen grad LA). Partiet har over 50 år på bagen som oppositionsparti, og det er derfor forventeligt, at der er sket er holdningsskred, der aftegner sig i afstemningsspørgsmålene. Partiet har flyttet sig meget under Villy Søvndal - men bevægelsen mod midten startede endnu tidligere.

    SF er i starten af nullerne meget uenige med VKO-regeringen, der har sin mest markante periode her. Dansk Folkeparti ligger særlig fjernt fra SF, og de to partier stemmer kun det samme hver fjerde gang. I 2004-05 igangsætter Holger K. Nielsen interne forandringer i partiet, hvor SF blandt andet skifter holdning til EU. Som et ja-parti, stemmes der mere overens med de andre midterpartier, og enigheden stiger en smule i den periode.

    Efter valgnederlaget i 2005 bliver Villy Søvndal formand, og med ham i spidsen nærmer SF sig de borgelige partier endnu mere. Socialdemokraterne og SF indleder et egentligt samarbejde, hvor SF i bund og grund følger Socialdemokraternes politik, for at bevise at partiet er regeringsdueligt. Det tætte parløb ses i grafen ved den støt stigende enighed mellem de to partier. Samarbejde fører til en plads i den nuværende regering, hvor der føres politik, der for en stor del af tilfældene udgøres af tidligere forlig med VK. Som et ansvarligt regeringsparti er SF tvunget til at stemme overens med V og K, blandt andet på Forsvar-, energi-, folkeskoleområdet. SF i 2001 og SF i 2013 er to forskellige partier hvad angår afstemningsadfærd.

    Radikale Venstre

    Radikale Venstre og SF har tidligere ligget langt fra hinanden, men danner i dag regering sammen. I folketingssamlingen 2001-02 var RV således oftere enig med VK end med SF, som de i dag stemmer ens med ved alle afstemninger på grund af regeringssamarbejdet. Interssant er det også, at Radikale Venstre var mere uenige med Enhedslisten i 2001 end 'ærkefjenderne' fra Dansk Folkeparti.

    Det er desuden bemærkelsesværdigt, at regeringspartierne Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre i den seneste folketingssamling oftere har dannet flertal ind over midten Venstre, end med sit eget parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Det forhold er interessant i forhold til opfattelsen af blokpolitik.

    Enhedslisten

    Enhedslisten har over tid nærmet sig samtlige partier i Folketinget med undtagelse af LA og SF, som de nu ligger ca. 10 procentpoint længere fra end i 2001. 'Protestpartiet' har rykket sig ind imod den politiske midte, og er mindre isoleret rent politisk end ved periodens start. I første samling med SSFR-regeringen stemte EL sammen med regeringen ved 78 procent af afstemningerne. I samlingen efter var enigheden faldet til 66 procent.

    SFs ryk til højre har åbnet op for at Enhedslisten kan indtage en mere midtsøgende plads på venstrefløjen. Hvis SF oprindeligt kalkulerede med, at deres ryk til højre var risikofrit, fordi SFs vælgere ikke ville sive over til Enhedslisten, så tog de fejl. Interessante bevægelser er også enigheden mellem Dansk Folkeparti. I 2001 var partierne uenige på 80 procent af afstemningsspørgsmålene, i den seneste folketingssamlingen er det nede på halvtreds procent.

    Venstre

    Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001 var et radikalt regeringsskifte, da det var første gang siden 1929, at partier til højre for Det Radikale Venstre opnåede et flertal. I VK-Regeringens første periode, markerede den sig kraftigt, og de politiske fronter blev trukket skarpt op.

    Det er normalt at regeringspartier stemmer det samme, og over en tiårig periode stemmer Venstre og Konservative det samme hver gang. Efter 2011-valget er graden af enighed faldet til ca. 91 procent. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har bevæget sig væk fra Venstre efter 2011-valget, mens Venstre tilgengæld har nærmet sig regeringspartierne og Enhedslisten - eller måske den anden vej rundt. I den seneste folketingssamling har Venstre endda oftere været enig med regeringspartierne end med LA og deres tidligere støtteparti DF.

    Konservative

    De Konservative var Venstres tro følgesvend i nullerne, og deres afstemningsmønster er derfor identisk. Siden Regeringsskiftet har Konservative adskilt sig fra Venstre på lidt under 10 procent af afstemningern. Set på de enkelte ministerier er der få steder, hvor Venstre og Konservative er meget uenige.

     

    Dansk Folkeparti

    Dansk Folkeparti var et trofast støtteparti under VK-regeringen med enighed på 90 procent. Et af de få områder hvor DF dog ikke automatisk var et støtteparti, var på EU politiske spørgsmål. Nogle gange stemte partiet alligevel for på området - for indrømmelsernes skyld. 

    Interessant er det, at Dansk Folkeparti har bevæget sig væk fra VK efter 2011-valget og tættere på venstrefløjspartierne og RV. En del af årsagen kan nok findes i, at en høj grad af enighed mellem VK og DF var nødvendig, i perioden hvor DF fungerede som regeringsbærende støtteparti. Det er særligt ved afstemninger fra finansminsteriet, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er rykket fra hinanden. Fra at have stemt næsten identisk på det område i 10 år, faldt enigheden til omkring 50 procent ved sidste folketingssamling - ca. samme niveau som regeringspartierne.

    Ved at vælge afstemninger fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Intergration ses den store politiske forskel på Dansk Folkeparti og de restererende partier. I perioden 2004-2005 var Dansk Folkeparti næsten isoleret på de spørgsmål. Men siden Poul Nyrup Rasmussens famøse udtalelse om stuerenhed, har Dansk Folkeparti modereret sin kurs, og i den nuværende SSFR-Regeringen er det derfor ikke længere en selvfølge, at man ikke kan lave forlig med DF. Det ændrede forhold kan ses i grafikken, ved at regeringen og DF har nærmet sig hinanden.

     

    Liberal Alliance

    Som et meget nyt parti skal man nok passe på med at fortolke for meget ind i LA’s bevægelser. Tendensen siden 2007-valget er dog rimelig klar, nemlig at LA bevæger sig væk fra den politiske midte. Især øges uenigheden med højrefløjspartierne i Folketinget. Det kan forklares ved at Liberal Alliance er et nyt parti, og de derfor stemmer anderledes end de gamle partier for at markere deres profil. Fordi det er et nyere parti, har de heller ikke været bundet til at stemme for tidligere forlig i samme grad som de andre.

    Det er særligt på spørgsmål fra Finansministeriet, at Liberal Alliacne distancerer sig fra de resterende partier. Eksempelvis var Liberal kun enige med de Konservative lidt over halvdelen af gangene i sidste folketingssamling - og for Venstre var enigheden helt nede på 40 procent.

    Den samlede data bag graferne kan downloades her

    Foto: Scanpix

    Forsiderubrik: 
    12 års afstemningsresultater i Folketinget: Blokpolitik afløst af enighedspolitik
    Forside-underrubrik: 
    I dag kan Helle Thorning-Schmidts regering fejre to års fødselsdag. Der har været skrevet meget om kampen om midtervælgerne, og at forskellene mellem partierne er forsvundet. På Information har vi selv skrevet historier om en rød regering i en blå tid. Men hvor enige er partierne egentlig med hinanden? På hvilke områder gemmer der sig de største forskelle? Og hvordan har partierne rykket sig i forhold til hinanden de sidste 12 år?
    Publication date: 
    Tirsdag, oktober 1, 2013 - 20:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Stort billede
  • Antallet af aborter halveret på 40 år

    I dag er det fyrre år siden, at den fri abort blev vedtaget i Folketinget. Siden lovgivningen trådte i kraft i 1973, er det blevet til ca 763.100 aborter. På Databloggen har vi lavet en oversigt over antallet af afbrudte graviditeter på årsbasis med tal helt tilbage til 1940. Det var dengang, at uønskede gravide skulle søge om tilladelse til abort hos Mødrehjælpen, der så skulle tage stilling til, om abort var forsvarlig i henhold til loven. De strenge krav afspejles i statistikken, hvor blot 522 kvinder fik en abort i 1940.

    For fyrre år siden blev det så vedtaget, at kvinderne fik ret til at få foretaget en abort kvit og frit, hvis det var inden for de første 12 uger af graviditeten.

    Antallet af aborter har siden abortlovens start været dalende. Sidste år fik 14.456 kvinder foretaget en abort, hvilket næsten er en halvvering i forhold til de 27.000 aborter, der blev foretaget under det første frie år. Det viser de seneste tal fra Professor og overlæge Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet.

    Kilde: Abortnet.dk og Sundhedsstyrelsen. Tallene fra årene 2011 og 2012 stammer fra Professor og overlæge Øjvind Lidegaards forskning.

    Hvis man ser på aldersfordelingen, kan det ses, at særligt de 20 til 24-årige oftere afbrød deres graviditet i 1980'erne end de omkringliggende aldersgrupper. Fra midthalvfemserne og frem har tendensen været, at kvinder i alderen 20-35 år har fået nogenlunde lige mange aborter.

    Link til abortstatistik hos abortnet.dk

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Antallet af aborter halveret på 40 år
    Forside-underrubrik: 
    Siden abortens frigivelse for 40 år siden, er antallet af aborter halveret. Databloggen har set nærmere på tallene
    Publication date: 
    Tirsdag, oktober 1, 2013 - 15:45
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Danmark, kan, bedre - 10 års åbningstaler

    I dag slår Christiansborg dørene på til et nyt folketingsår, og en af de helt faste traditioner er Statsministerens åbningstale. Traditionen blev i 1953 indskrevet i grundloven, hvor det blev pålagt statsministeren at afgive en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Eller sagt mere mundret: Hvordan går det egentligt i Danmark, og hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det.

    En næsten lige så gammel tradition som selve talen er de efterfølgende vurderinger og analyser af præstationerne: Hvor socialdemokratisk var Helle Thorning-Schmidts tale egentlig, trådte 'vikaren' Lars Løkke Rasmussen i karakter, og hvordan italesatte Anders Fogh Rasmussen indsatsen i Irak?

    På Databloggen har vi hævet blikket fra de enkelte år og i stedet fundet de mest brugte ord i åbningstalerne over en tiårig periode. Helt specifikt har vi fundet de 250 mest brugte ord og herudfra sammensat ord-skyen nedenfor. Jo mere ordet fylder i skyen, des flere gange er det blevet sagt på talerstolen. Ud fra skyen, og med kyndig retorisk vejledning, træder en rød tråd frem blandt de skiftende statsministres ordvalg.

    Wordl

    Ordskyen viser en oversigt over de 250 mest brugte ord i de sidste 10 års åbningstaler. Jo større ordet er, des flere gange er det blevet nævnt. Kilde: Statsministeriet

    Danmark er det mest populære ord og er blevet nævnt 288 gange, eller hvad der svarer til hvert andet minut. Andre hyppigt brugte ord er Regeringen og Vores. Netop de tre ord - Danmark, Regeringen og Vores - kan ses som et forsøg på at gøre regeringens værdier til alle danskernes værdier. Generelt er der nemlig en klar tendens til, at åbningstaler blander den siddende regerings politiske værdier sammen med 'alles' værdier, forklarer Christina Ritting Falkberg, der rådgivende retoriker fra Rhetor. De politiske paroler hæves op fra at være en tale på Regeringens vegne, til en tale på vores vegne. 

    Set over den tiårige periode er kan også et af de mest benyttede ord. Det kan synes som et ubetydeligt fyldord, men det rummer en retorisk funktion, der er med til at distancere den talende regering fra dens politiske modstandere.

    Kan er et ord, der signalerer energi og vilje; Kan skaber forandring. I retorikkens verden ses kan desuden som et aktivt udsagnsord, der peger tilbage på afsenderen. Så når en statsminister bruger kan fra talerstolen, siges det implicit, at de andre - altså dem, der tidligere havde magten - ikke har kunnet løfte opgaven. "Vi kan" i modsætning til dem, der havde magten førhen.

    Endeligt sniger mere og nye, sig også ind på top-ti listen over de mest populære ord. Mere er et dejligt positivt ladet ord, der emmer af noget rart og godt. Ordet peger på det regeringen allerede gør, og hvad vi som danskere skal have mere af. Nye signalerer nye løsninger, at forandringens vinde blæser til det bedre. Dette retoriske greb handler ikke specifikt om, hvad regeringen vil gøre, men snarere at overbevise befolkningen om, at det er den rigtige regering, der har magten.

    Folketingets åbningstale blevet en naturlig del af partiernes permanente positionering, og er ikke længere en nøgtern beskrivelse af rigets tilstand. Der bruges i stedet retorisk krudt på at lægge afstand politiske modstandere og fremhæve egne fortræffeligheder - ofte ved brug af ganske små ord. Så når Helle Thorning-Schmidt senere i dag holder sin tredje åbningstale, er spørgsmålet, hvor meget hendes ordvalg afviger fra de 250 mest brugte af slagen - listen er trods alt farvet af to borgerlige statsministre før hende. Men mon ikke vi kommer til at høre ordene 'Danmark', 'kan', 'bedre' et par gange, inden hendes tale er slut. 

    Her er en ordsky med Statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale. Danmark, vores, regering og kan var igen blandt de mest brugte ord.

      

     

    De fulde udgaver af statsministrenes åbningstaler kan findes på følgende links:

    Ved Statsminister Helle Thorning-Schmidt: 20132012, 2011

    Ved Statsminister Lars Løkke Rasmussen: 2010, 2009

    Ved Statsminister Anders Fogh Rasmussen: 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003 

    Det gratis program Worldle.net blev brugt til at lave ordskyen.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    ’Danmarks regering kan’ - 10 års åbningstaler
    Forside-underrubrik: 
    I dag slår Christiansborg dørene på til et nyt folketingsår, og en af de helt faste traditioner er Statsministerens åbningstale. Databloggen har set på de sidste 10 års åbningstaler og deres ordvalg
    Publication date: 
    Mandag, september 30, 2013 - 16:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Danmarks grønne BNP

    I dag er Danmarks Statistik udkommet med en foreløbig redegørelse for, hvordan man kan måle den grønne BNP.

    Meningen med et grønt BNP er at måle andet end økonomisk aktivitet udelukkende, da det sjældent siger noget om en økonomis bæredygtighed i det lange løb. Ønsket om et grønt BNP har længe stået højt på flere miljøorganisationer og politikeres ønske, ligesom FN, OECD, EU og Verdensbanken alle har igangsat initiativer med henblik på at udvikle nye måleværktøjer.

    »Som politikere har vi et stort ansvar for at udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning. Derfor er det vigtigt, at vi har alle aspekter med i vores vurderinger af, hvordan vi bedst skaber vækst i Danmark. Med grønt BNP og grønt nationalregnskab bliver det gjort endnu mere tydeligt, hvad omkostningerne er, ved de valg vi træffer,« siger miljøminister, Ida Auken (SF), til Databloggen og fortsætter:

    »Vi har været alt for dårlige til at bringe værdien af miljø og natur ind i den økonomiske tænkning. Det giver eksempelvis et overskud på BNI, hvis vi fælder hele Rold skov eller tømmer Østersøen for fisk – men der er jo ingen tvivl om, at det både miljømæssigt og økonomisk ville være hul i hovedet. Så vi skal blive bedre til at regne den samfundsmæssige omkostning ved miljøforringelser ud, og omvendt skal vi lære at tydeliggøre gevinsten ved at bevare eller forbedre naturen.«

    I rapporten, der er delvist finansieret af Miljøministeriet, skriver Danmarks Statistik:

    Der er en betydelig interesse for at konstruere målesystemer for den samfundsmæssige udvikling, som ikke kun inddrager økonomiske aktiviteter, men også sociale og miljømæssige forhold. Interessen er bl.a. baseret på en erkendelse af, at det traditionelle nationalregnskab og opgørelsen af bruttonational produktet, BNP, kommer til kort, når det drejer sig om at belyse befolkningens velfærd samt aspekter af bæredygtig udvikling.

    Og endvidere:

    Grønne nationalregnskaber (miljøøkonomiske regnskaber) er en betegnelse for selvstændige regnskaber for miljørelaterede forhold, herunder naturressourcer, der opstilles i tilknytning til nationalregnskabet under anvendelse af samme
    afgrænsninger, definitioner og klassifikationer. Derved kan sammenhængen mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde.
     

    Der er dog store usikkerheder forbundet med at beregne et 'grønt BNP', og rapporten foreslår brugen af den international anerkendte EEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Systemet består af flere dele, hvoraf den vigtigste, SEEA Central Framework, er vedtaget som en såkaldt statistisk standard. Den udgør dermed det grundlag, som officielle nationale statistikinstitutioner vil benytte ved opstilling af grønne nationalregnskaber.

    I den grønne tænketank, Concito, er man også glad for endelig at få et måleredskab, selv om man erkender, at det kan være svært at måle.

    »Med grønne nationalregnskaber får man endelig en mulighed for at vurdere, om væksten er bæredygtig på sigt. Kigger man på de lande i verden, hvor BNP pr. indbygger er højest, som f.eks. Qatar, vil man med et grønt nationalregnskab hurtigt konkludere, at den høje BNP er et produkt af udnyttelse af fossile brændstoffer og defor ikke holdbar i længden,« siger direktør, Thomas Færgeman.

    Selv om rapporten som sådan ikke er en totalopgørelse over Danmarks 'grønne BNP', men i højere grad end redegørelse for, hvordan et sådan grønt BNP kunne bruges, er der dog visse tal, som vi her på Databloggen har fundet interessante. Det gælder den samlede CO2-udledning og Danmarks andel af eksport af grønne varer, hvor Danmark scorer næsthøjest af alle 27 EU-lande.

    Den første graf viser sammenhængen mellem økonomisk vækst og CO2-udslip, og hvorvidt de to ting følges ad. Altså om økonomisk vækst målt i BNP medfører øget CO2-udledning. Det er en omdiskuteret sammenhæng, vi også tidligere har behandlet i Information. Energistyrelsen og senest analysevirksomheden PricewaterhouseCoopers har argumenteret for, at der er sket en afkobling mellem vækst og udledning af CO2-gasser, mens den grønne tænketank CONCITO mener, at udledningen er steget. De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forskellen ligger i, hvordan man udregner CO-udslippet.

     

    Den øverste orange kurve viser CO2-udslippet opgjort efter det såkaldte residensprincip, der viser udslippet for Danmarks samlede økonomiske aktiviteter. Det betyder blandt andet at hele den danskopererede flåde, herunder verdens største containerskibsrederi A. P. Møller Mærsk, tæller med i det regnskab. Også selvom deres CO2-udledning er sket uden for Danmarks grænser.

    Den nederste røde kurve viser udslippene opgjort efter territorieprincippet, dvs. udelukkende set ud fra Danmarks geografiske område. Hvis man kun måler det danske CO2-udslip inden for landets grænser, tegner der sig et behageligt billede med faldende udledning i forhold til 1990. Det er den kurve som Energistyrelsen og PriceWaterhouseCooper bruger i deres argumentation.

    Men hvis man ser på den samlede danske økonomis udledning, ser det anderledes ud: CO2-udslip og økonomisk vækst følges ad. Grafen viser, at det ikke har være muligt at afkoble økonomisk vækst med øget CO2-udlening. Så når der er vækst i Danmark stiger CO2-udledningen.

    Den anden graf viser en europæisk sammenligning af eksporten af grønne varer (eksklusiv tjenesteydelser). Her kan man se, at Danmark ligger flot placeret på en andenplads blandt EUs 27 medlemslande. Over 10 pct. af den totale danske vareeksport er grøn, hvor den gennemsnitlige grønne eksport i EU svarer til 6,5 procent.

    Kilde: DAMVAD 2012 på baggrund af COMEXT (Eurostat)

    Begrebet grønne nationalregnskaber omfatter delregnskaber for 16 områder knyttet til miljø og naturressourcer. Danmarks Statistik udarbejder på nuværende tidspunkt regnskaber på fem af disse områder. Regnskaberne for 2012 offentliggøres 30. september 2013. Det vil vi også kigge nærmere på her på Databloggen

    Forsiderubrik: 
    Danmarks grønne BNP
    Forside-underrubrik: 
    Et BNP, der udelukkende medregner økonomisk aktivitet og ikke tager hensyn til miljøet, er ikke længere nok. Derfor har Danmarks Statistik udgivet en rapport, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan regne miljøbelastningen med ind i regnestykket. Det kaldes et Grønt BNP
    Publication date: 
    Tirsdag, september 24, 2013 - 20:00
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Simon Fancony
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Turen går til Underdanmark

    Databloggen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har stukket hovederne sammen til en snak om danske kommuner. Resultatet af sammenkomsten kan ses herunder i form af tre interaktive danmarkskort, hvor landets 98 kommuner er inddelt henholdsvist efter andelen af økonomisk fattigdom, overførselsindkomst og ungdomsledighed. Sat på spidsen kunne det kaldes øjebliksbillede af Underdanmark.

    De fattige: Regeringens officielle fattigdomsgrænse omfatter de personer, som i tre år har haft en disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor familien ikke har haft en nettoformue over 100.000 kr. per voksen og hvor der ikke er studerende over 17 år i familien. Som Information skriver i avisen onsdag, er andelen af fattige, målt efter den officielle fattigdomsgrænse, mere en fordoblet i perioden fra 2001 til 2011 - En problematisk udvikling, mener senioranalytiker Enevoldsen Sabiers fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Første kort viser fordeligen af af økonomisk fattige i Danmark. Københavns kommune topper listen med flest økonomisk fattige med en andel på 1,83%.  Egedal kommune ved Roskilde Fjord har færrest fattige pr. indbyggere med en andel på 0,3

    For at tælle med i Regeringens fattigdomsstatistik, skal man som nævnt have været fattig i 3 år. Men langt flere danskere har været fattige i en kortere periode end de tre påkrævede år. Hvis man klikker på kortet ses hvor mange personer i hver kommune, der har været fattig i et enkelt år.

    Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ærø, Fanø, Læsø og Samsø er udeladt af diskretionshensyn på grund af deres størrelse.

    Dem på overførselsindkomst: For Danmark som helhed er det knap 832.000 fuldtidspersoner, der modtager overførsler fra det offentlige. Set over hele landet svarer det til 23 pct. af danskerne mellem 16-64 år. Og andelen på overførelsesindkomst er vokset under krisen. Sammenlignet med 2008, hvor andelen på overførelsesindkomst var lavest, er andelen af overførelsesmodtagere i dag ca. 1½ pct.enheder højere.

    Ikke overraskende svinger andelen af borgere på offentlig forsørgelse meget i de danske kommuner. Fra 37,5 procent i Lolland kommune til 12,5 procent i Gentofte kommune. Ud af de ti kommuner med flest offentligt forsørgede ligger fem af dem i Region Sjælland (herunder Lolland og Falster). Mens kommunerne på Fyn og i Nordjylland også har store andele af personer på offentlig forsørgelse.


    Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Overførselsmodtagere dækker over: dagpenge, kontanthjælp, aktiverede, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension, efterløn, overgangsydelse, arbejdsmarkedsorlov, feriedagpenge og barselsorlov. Personer på sygedagpenge med job er inkluderet i opgørelsen, ligesom opgørelsen også omfatter førtidspensionister, som har job ved siden af førtidspensionen. Der ses alene på personer i alderen 15-64 år. Ærø, Fanø, Læsø og Samsø er udeladt af diskretionshensyn på grund af deres størrelse.

    De unge uden job: I første kvartal 2013 var ungdomsledigheden (de 15-24 årige) 11,9 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. I forhold til EU-gennemsnittet på 23,7 pct. ligger Danmark dermed i den rigtigt pæne ende. Tyskland topper listen med 7,8 pct., mens Grækenland har den højeste ungdomsledighed med 60,0 pct.

    Sidste kort illustrerer ungdomsarbejdsløsheden, som den fordeler sig i de danske kommuner. I de mørkerøde kommuner ligger man over landsgennemsnittet på de 11,9 pct., hvilket blandt andet ses i Ishøj kommune hvor hver femte unge er ledig. I Rudersdal kommune er ledigheden derimod langt under gennemsnittet - kun hver tyvende unge er ledig.

    Ved et klik på kortet kan man også se, hvor meget ungdomsarbejdsløsheden er steget siden Finanskrisen i 2008 i den enkelte kommune.

    Kilde: Den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey. Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ærø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn på grund af deres størrelse.

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Turen går til Underdanmark
    Forside-underrubrik: 
    Databloggen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har stukket hovederne sammen til en snak om danske kommuner. Resultatet er tre interaktive danmarkskort, der illustrerer andelen af økonomisk fattigdom, overførselsindkomst og ungdomsledighed i kommunerne - og et øjebliksbillede af Underdanmark.
    Publication date: 
    Mandag, september 23, 2013 - 13:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Redaktionen læser

    Så mange syriske flygtninge modtager Finland

    Mens over to millioner syrere er på flugt fra deres krigshærgede land, bliver kun få lukket ind i Europa. Siden 2011 er der kommet 1.983 syriske asylansøgere til Danmark. I Sverige har man i samme periode taget imod mere end 15.000 asylansøgere. I Finland har Jplus lavet denne kommentar til landets asylpolitik.
    Mens over to millioner syrere er på flugt fra deres krigshærgede land, bliver kun få lukket ind i Europa. Siden 2011 er der kommet 1.983 syriske asylansøgere til Danmark. I Sverige har man i samme periode taget imod mere end 15.000 asylansøgere. I Finland har Jplus lavet denne kommentar til landets asylpolitik.
  • Danske Bank - et faktaportræt

    Danske Bank er Danmarks største bank - helt uden sammenligning i øvrigt. På databloggen er vi gået bag om overskrifterne og har gransket bankregnskaber, gennemlæst rapporter og snakket med en række økonomer. Herudfra har vi sammensat en række grafer, der på anderledes vis fortæller en historie om Danske Bank - et slags "faktaportræt". Sammenlagt tegnes et billede af en mastodont på det danske finansmarked, men også en bank, der er en stor spiller på det globale marked. 

    Første billede i portrættet viser Danske Banks størrelse på det danske marked. Her har vi undersøgt bankernes balance, et udtryk for den samlede bankforretning. Og set i forhold hele den samlede branche af pengeinstitutter kommer ingen i nærheden af Danske Bank.

    Kilde: SIFI-rapporten, 2013 

    Ser man på feltet af internationale banker - heriblandt bankerne fra Europas stærkeste økonomier - så placerer Danske Bank sig solidt i midterfeltet.

    Kilde: Rangvid-rapportenSIFI-rapporten, 2013

    Blandt økonomerne er der generelt enighed om, at enkelte store finansielle institutioner kan udgøre en trussel mod den økonomiske og finansielle stabilitet. Hvis man ser på Danmarks største bank, Danske Bank alene, så har den balance, der svarer til 186 procent BNP. Hvis et pengeinstitut i den størrelse kommer i problemer, påvirker det hele samfundet. Der er i den forbindelse udtrykket "too big to fail" kommer ind i billedet.

    Kilde: SIFI-rappoten, 2013

    En balance svarende til næsten 200 procent af BNP er meget - også hvis man ser på internationale standarder. Af alle europæiske lande er det kun Bank of Cyprus, hvor bankens balance har en højere andel af BNP end Danske Bank koncernens.

    Kilde: Rangvid-rapporten, SIFI-rapporten, 2013

    Danske Bank klarede sig særdeles godt i nullerne og kunne i perioden fremlægge regnskaber med tocifrede milliardoverskud. Kurven knækker dog bræt i 2008, hvor Finanskrisen raserer det globale marked. Regnskabet viser Danske Banks regnskab, og fraregnet er dermed koncernens andre aktiviteter som eksempelvis Realkredit Danmark.

    Kilde: Finanstilsynet

    En "systemisk vigtig bank"; det prædikat har Danske Bank fået sammen med 5 andre banker i Danmark. Disse banker er altså så store, det vil skabe problemer for hele samfundet, hvis de skulle komme i økonomiske problemer. Under Finanskrisen var Danske Bank netop økonomisk presset på grund af et stort indlånsunderskud.

    Et indlånsunderskud defineres som udlån fratrukket indlån, og et stort indlånsunderskud betyder, at Danske Bank har lånt en større sum penge ud end den sum, som kunderne har lånt til banken. Hvis en bank har indlånsunderskud, er den afhængig af at kunne låne penge på det internationale kapitalmarked. Da Lehman Brothers krakkede i 2008 frøs de internationale kapitalmarkeder til, og Danske Bank fik svært ved at låne de penge, som banken havde brug for.

    Kilde: Finanstilsynet

    Som systemisk vigtig bank og med økonomiske trængsler, kom statens Kreditpakke (Bankpakke 2) Danske Bank til undsætning i 2009. Staten pumpede 46 milliarder ud på finansmarkedet i form af hybrid kapital - Danske Bank modtog over halvdelen.

    Kilde: Rangvid-rapporten, 2013

    Danske Banks omdømme har også fået skrammer de seneste år. Blandt andet kom undskyldningen for deres rolle i Finanskrisen for sent (og måske ikke så åbenhjertigt) mente mange. Også kampagnen "A New Standard" fik stor kritik i offentligheden. Endeligt har stigende gebyrer for mindre kunder sat gang i en kundeflugt væk fra banken.

    Kilde: Voxmeter for Jylland-Posten

    Eivind Kolding blev fyret fra sin stilling i sidste uge - hvorfor er endnu ikke helt klart for offentligheden. Men selvom der venter Danske Banks nye topchef, Thomas F. Borgen en stor opgave med at genoprette bankens blakkede ry, kan han trods alt sætte sig mageligt til rette i direktørstolen for Danmarks absolut største bank. Velkommen til.

    Kilde: Reputation Institute

    Forsiderubrik: 
    Danske Bank - et faktaportræt
    Forside-underrubrik: 
    Danske Bank er Danmarks ubetinget største bank. På databloggen er vi gået bag om overskrifterne og har gransket bankregnskaber, gennemlæst rapporter og snakket med en række økonomer - og har her lavet et faktaportræt i tal og grafer.
    Publication date: 
    Fredag, september 20, 2013 - 12:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Personer: 
    Organisationer: 
    Vis kun i brede breakpoints: 
    normal_only
    Layout: 
    Stort billede
  • Departementschefer i landsdækkende medier

    Som Information kunne afdække i onsdagens avis er landets  departementschefer vanskelige at komme i kontakt med.

    Af de tyve adspurgte departementschefer havde ingen tid eller lyst til at deltage i et interview. Ofte lød begrundelsen fra landets øverste embedsmænd, at de »af princip ikke stiller op til interviews om sig selv/jobbet«, mens andre »ikke har mulighed for at deltage«, og andre igen »har ikke behov for at deltage«.

    Professor Ove Kaj Pedersen udtalte i den forbindelse, at offentligheden har krav på at vide, hvad de øverste embedsmænd foretager sig. Han er derfor ikke enig i departementschefernes holdning med ikke at udtale sig »af princip«.

    På databloggen har vi undersøgt, om princippet om presseundvigelse blot var et enkeltstående - men dog gennemgående - tilfælde, eller om der er tale om en generel tendens til, at de mest magtfulde embedsmænd holder sig fra mediernes søgelys.

    Vi har derfor været i arkiverne og set på, hvor ofte hvert departementschef har optrådt i landsdækkende medier siden deres tiltræden. Vi har udelukkende valgt de artikler, hvori der indgår et direkte citat. Dermed er udeladt er artikler, der baserer deres citater på undersøgelseskommissioners afhøringer, hvor berørte departementschefer har været tvungne til at udtale sig.

    Departementscheferne er sorteret efter hvor længe de har været ansat i det pågældende ministerium:

     

     

     

     

    Undersøgelsen viser, at departementscheferne set over en kam, ganske rigtigt holder sig ude af den offentlige debats centrum. Frekvensen af artikler fra landsdækkende medier, der indeholder et direkte departementschefs-citat, svinger fra hver 2. måned fra Miljøministeriets mand til hver 24. måned fra Økonomi- og Indenrigsministeriets.

    Kulturministeriets Karoline Prien Kjeldsen er den departementschef, der oftest har udtalt sig til offentligheden. I løbet af en 12 årig periode har hun udtalt sig 39 gange til landsdækkende medier - heriblandt en række portrætinterviews.

    I den mest pressesky afdelingen finder vi Økonomi- og Indenrigsministeriets departementschef, Sophus Garfield. En enkelt gang har han udtalt sig til et landsdækkende medie siden oktober 2011.

    Som grafen nedenfor viser, er magtfulde departementschefer som Finansministeriets David Hellemann og Statsministeriets Christian Kettel Thomsen også sjældne gæster i den offentlige debat.

    Grafen viser antallet af dage mellem udtalelse i gennemsnit: 

     

    Forsidebillede: 
    Forsiderubrik: 
    Departementschefer i landsdækkende medier
    Publication date: 
    Mandag, september 16, 2013 - 11:30
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Vis kun i brede breakpoints: 
    all
    Layout: 
    Lille billede
  • Når fædre får tildelt øremærket barsel, tager de den

    Beskætigelsesminister Mette Frederiksen (S) har valgt ikke at øremærke barsel til mænd. Regeringens begrundelse er, at det samlede antal af barseltimer  dermed ville falde. 

    Det skyldes, at så godt som 100 procent af kvinderne udnytter deres barsel, mens kun 90 procent mændene gør. Jo flere kvinder der tager barsel, jo flere timer får barnet glæde af.

    Nedenfor ses en oversigt over udviklingen på barselsområdet for Finland, Norge, Sverige og Island. Graferne viser den samlede mængde barsel for hvert land, og hvor stor en andel af den, der tages af mændene. 

    Grafen viser, at antallet af dage og fædrenes deltagelse heri stiger i vores nordiske nabolande. Når fædre får tildelt øremærket barsel, tager de den. 

    Den grafiske oversigt kan ikke afvise ministerens argument. Antallet af barselstimer ville nemlig have været højere, hvis det kun var kvinder, der havde afholdt barslen - da flere udnytter deres barsel.

    Så hvis regeringen formål udelukkende er, at øge antallet af barseldage, er øremærkninger måske ikke det rette værktøj. 

    Men hvis ønsket er, at tildele fædre en realitisk mulighed for at deltage mere i deres børns første tid, er øremærket barsel den helt rette vej at gå. Det viser al statistik.

    DK andel

    DK andel

    DK andel
     

    DK andel

    Finland Øremærkning til mænd:
    2003 - 4 uger
    2010 - 6 uger

    DK andel

    DK andel

    Norge Øremærkning til mænd:
    1995 - 4 uger
    2005 - 5 uger
    2006 - 6 uger
    2009 - 10 uger
    2011 - 12 uger

    DK andel

    DK andel

    Sverige Øremærkning til mænd:
    1995 - 1 måned
    2002 - 2 måneder

    DK andel

    DK andel

    Island Øremærkning til mænd:
    2000 - 1 måned
    2001 - 2 måneder
    2002 - 3 måneder

    Forsiderubrik: 
    Øremærkning eller ej
    Forside-underrubrik: 
    Hvis regeringens formål udelukkende er, at øge antallet af barseldage, er øremærkninger måske ikke det rette værktøj. Men hvis ønsket er, at tildele fædre en realitisk mulighed for at deltage mere i deres børns første tid, er øremærket barsel den helt rette vej at gå
    Publication date: 
    Søndag, september 8, 2013 - 20:15
    Blog: 
    Databloggen
    Blogger: 
    Kristian Jensen
    Emneord: 
    Vis kun i brede breakpoints: 
    normal_only
    Layout: 
    Stort billede

Sider